Makadam: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Lcl (diskussion | bidrag) m →Litteratur: wiki |
Lcl (diskussion | bidrag) m tilføjelse |
||
Linje 2:
'''Makadam''' (engelsk: '''macadam''') er en type vejbelægning bestående af grus og sten i forskellige størrelser.
I [[1794]] foreslaar den engelske ingeniør [[John Lochhead]] at bygge vejbanen helt af skærver, og hans idé blev videreført fra 1820 af [[Skotland|skotten]] [[John Loudon McAdam]], som ved sin indsats for at udbrede kendskabet for denne konstruktion, fik sit navn knyttet til alle skærveveje (makadamiserede
veje).
Den i dansk sammenhæng kendte makadam med 3 lag er udviklet af [[James Patterson]] i 1822. Han forbedrede McAdams konstruktionen ved at anvende tromling af Skærvelaget og samtidig formindske
Skærvestørrelsen fra ca. 6 cm til 5 cm, da de første, forholdsvis lette tromler ikke kunde komprimere de større Skærver. Navnet er gennem tiden forenklet fra ''MacAdam-belægning'' til blot at hedde ''makadam''.
Belægningen opbygges ved at danne en skrånende flade med [[grøft|drængrøfter]] på begge sider, og herpå udlægge to lag sten af en vis størrelse. Oprindeligt brugte man typisk håndslåede [[skærver]] på op til 75 mm, men i dag vil man normalt bruge knuste eller sprængte [[paksten]] i samme størrelse. Lagtykkelsen er ca 100 mm pr. lag. Herpå lægger man ca 50 mm finere sten, med en kornstørrelse op til 25 mm. De enkelte lag tromles med en tung [[vejtromle]], så de kantede skærver låser hinanden fast. De fleste steder vil man til sidst skylle skarpkantet [[sand]] ned i hulrummene, indtil man opnår en kompakt masse, hvor stenene holder på hinanden, men hvor vandet stadigvæk kan drænes ud til grøfterne. Visse steder opnår man en lignende effekt ved at hælde [[stabilgrus]] på en vej og tromle eller vibrere det, men her er det mere tilfældighedernes spil der afgør om materialet binder til en fast belægning eller danner et blødt underlag, som en bil kan sidde fast i. Det skyldes dels at stabilgruset består af korn fra 0-32 mm, der er blandet på forhånd fra naturens side, uden man ved præcist hvor meget der er fint og hvor meget der er groft, og dels at kornene i stabilgrus ofte er mere runde og derved ikke låser hinanden på samme måde. I makadam-blandingen tilsættes der kun den mængde finere materialer der er nødvendig for at fylde hulrummene, og herved låser alle de større dele hinanden, da de fra starten har rørt hinanden og ikke bliver flyttet.
| |||