Birgitte Thott: Forskelle mellem versioner

'''Birgitte Thott''' ([[17. juni]] [[1610]] - [[8. april]] [[1662]]) var en dansk oversætter og adelskvinde.

 

Birgitte Thoot var en datter af [[Christen Thott]] til [[Faarupgaard]] og [[Boltinggaard]] og [[Sophie Below]]. Hun fødtes på Faarupgaard ved [[Jelling]].

 

(død [[1642]]) og skal have været en god husmoder; men hendes barnløse ægteskab og derefter følgende 20 års Enkestand gav hende rig lejlighed til at følge sine tilbøjeligheder.

 

Hun samlede et stort bibliotek, lærte [[latin]] og siden [[hebraisk]] og opdrog sine broderdøtre, navnlig Sophie og Elisabeth Thott, som til dels tog hendes interesser i arv.

 

hun til [[Sorø]] og døde der 8. april 1662, hædret med et latinsk program af forstanderen, [[Jørgen Rosenkrantz]].

 

I tidens ånd begyndte hun med at omplante andagtsbøger fra fremmede sprog: [[1652]] [[Philp Mornay]]s ''Gudelige Betænkninger over nogle Skriftens Sprog'' fra fransk, [[1658]] (eller [[1654]]) biskop [[Joseph Hall]]s ''Traktat om Sindets Fornøjelser eller Raad mod al Bekymring'' fra engelsk og flere utrykte, bevarede i [[Karen Brahe]]s bibliothek, som er grundet af hendes svigerinde [[Anne Gøye]].

 

Senere vendte hun sin opmærksomhed til den klassiske filosofi og oversatte 1658 [[Lucius Annaeus Seneca]]s skrifter i en statelig [[foliant]], der [[1661]] efterfulgtes af et par mindre arbejder, [[Epiktet]]s håndbog i den [[Stoicisme|stoiske]] filosofi (ved [[Flavius Arrianus]]) og [[Cebetis fra Theben]]s ''Tavle'', en allegori om dyder og laster, alle fra latin.

 

Hendes hovedværk, oversættelsen af Seneca, er ledsaget af fortaler, som vise, at hun fuldt vel var sig betydningen af og vanskelighederne ved det arbejde bevidst, som hun havde foresat sig. Det var jo dengang allerede en mistænkt sag at give sig af med hedensk filosofi, endsige at ville udbrede kundskab om dette på modersmaalet, og hun gør derfor meget rigtig opmærksom på, at man vel kan fordømme Senecas hedenske vildfarelse uden derfor at kaste vrag på den nyttige lærdom, der kan hentes af hans skrifter.

 

I tilegnelsen ''til det lovlige Fruentimmer'' fører hun dernæst et forsvar for kvindelærdom, som jo i øvrigt den gang ingenlunde var ualmindelig, især hos adelige damer, fra [[Leonora Christina Ulfeldt]] og nedad. Er kønnet, som man mener, skrøbeligt og svagt, så bliver det i alt fald ikke bedre ved at holdes i uvidenhed.

 

 

Ved siden af bibeloversættelse, folke- og andagtsbøger i [[reformationen|´reformationstidens]] stil og nogle ældre historiske skrifter stod [[Søren Terkelsen]]s ikke særlig vellykkede oversættelse af

 

I behandlingen af egentlig videnskabelige og filosofiske emner var modersmålet aldrig øvet; her skulle det først af latinen lære at danne nye vendinger og ord for nye idéer. Det er et smukt bevis for Birgitte Thotts sproglige kundskab og sproglige evne så vel som for hendes flid og omhyggelighed, at det tidligste arbejde af denne art står så højt, som det gør, både i sprogets renhed og udtrykkets klarhed, om det end i følge sit emne næppe kom til direkte at påvirke sprogudviklingens gang i videre kredse.

 

*[http://runeberg.org/dbl/17/0320.html Dansk biografisk lexikon, bind XVII]

 

 

{{DEFAULTSORT: Thott, Birgitte}}

[[Kategori:Danskere i 1600-tallet]]

[[Kategori:Danske bogsamlere]]