J.L. Ussing: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tilføjet kategori Riddere af Dannebrog
m Robot: Ændrer Kategori:Danske arkæologer; kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Johan Louis Ussing''' ([[10. april]] [[1820]] i [[København]] - [[28. oktober]] [[1905]]) var en [[Danmark|dansk]] [[filolog]] og [[arkæolog]], der blev kendt for at udbrede kendskabet i Danmark til den oldromerske og især den oldgræske kultur samt udgravningerne herfra.
 
== Biografi ==
Johan Louis Ussing var søn af [[etatsråd]], fhv. kontorchef under magistraten Johannes Hjort Ussing (1787 - 1866) og Esperance Tolerance, født Balle (1789 - 1839). Han blev student [[1836]] fra [[Metropolitanskolen]], hvor han blandt sine lærere særlig havde haft gavn af B. Borgens undervisning. Han studerede filologi og fik lejlighed til blandt andet at høre [[P.O. Brøndsted]]s forelæsninger over græske [[tragedie]]r og F.C. Petersens solide, men noget tørre kollegier over klassisk arkæologi, særlig [[mytologi|kunstmytologi]]. Ussing blev filologisk kandidat [[1842]], og efter [[Johan Nicolai Madvig]]s tilskyndelse satte han studiet af arkæologien som sin fremtidsopgave med det håb at blive Brøndsteds efterfølger (denne døde 1842). [[Niels Laurits Høyen]] blev den lærer, som fik den største betydning for hans udvikling; under Høyens vejledning studerede han [[kunsthistorie]] som arkæologiens vigtigste grundlag.
 
Linje 20:
På et helt andet felt deltog han i revisionen af oversættelsen af [[Det Nye Testamente]] (1895 og 1897). Ussings omfattende produktion har foruden de særlige emner, han havde udvalgt til sin egen forskning, næsten berørt alle tidens vigtige spørgsmål inden for hans fag. Han foretrak som regel at skrive i form af afhandlinger for at få mulighed for objektivt at gøre rede for hele det foreliggende tema, som han supplerede med enkelte subjektive, kritiske iagttagelser. Derved druknede i nogle tilfælde hans originale bidrag, men hans værker holder et højt fagligt niveau.
 
Efter at være fratrådt sin stilling som professor ved universitetet (1896) fortsatte Ussing sine arkæologiske skriverier og vedblev i en høje alder at holde forelæsninger ved universitetet inden for faget. Han bidrog endvidere med at tilvejebringe studiemateriale af bøger og billeder til et fremtidigt arkæologisk laboratorium.
 
Ussing opnåede i sin professorstilling efterhånden stor indflydelse ved universitetet. Han blev valgt til rektor [[1875]] og [[1885]] og blev provst ved [[Regensen]] (1877). Fra [[1888]] til [[1902]] var han medlem af direktionen for [[Carlsbergfondet]]. 1885 blev han kommandør af 2. grad af [[Dannebrogordenen|Dannebrog]] og [[1890]] af 1. Grad, [[1884]] dr. jur. honoris causa ved Edinburghs Universitet. På sin 80 års fødselsdag (1900) blev han hædret med et festskrift af danske arkæologer og filologer.
Linje 31:
 
{{DEFAULTSORT:Ussing, Johan Louis}}
 
[[Kategori:Filologer]]
[[Kategori:DanskeArkæologer arkæologerfra Danmark]]
[[Kategori:Danske skolefolk]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]