Bydesign: Forskelle mellem versioner

"Bydesign" eller '''''Urban Design''''' som det [[international]]t betegnes er navnet på det interdisciplinære fagområde som beskæftiger sig med planlægning og udformning af byen som helhed, under hensyntagen til alle relevante funktionelle, æstetiske, og økonomiske forhold. Denne [[relativ]]t nye fagudvidelse befinder sig populært sagt i krydsfeltet mellem [[arkitektur]], og [[byplanlægning]]. Faget rummer tilmed elementer af landskabsarkitektur, urbansociologi og trafikplanlægning. "Bydesign" er opstået i erkendelse af behovet for større tværfaglig interaktion mellem de traditionelle faggrupper i feltet, for at komme med fremtidssikre bud på løsningen, af moderne byers stadigt mere komplekse problemstillinger.

 

Historisk set er byplanlægning som aktivitet blevet defineret af arkitekter og ingeniører i forskellige afskygninger, men i dag finder man desuden geografer, sociologer o.l. med beskæftigelse i faget. Til grund for den moderne betegnelse "Bydesign" ligger netop mødet mellem alle disse fag og deres forskellige metoder. Bydesign er så at sige udsprunget af byplanlægningens flerfaglige sammensætning og skulle i praksis give en mere helhedsorienteret tilgang løsningen på spørsgmål omkring byens planlægning og udformning som de klassiske fagområder hver for sig ikke har kunne give.

 

Bydesign handler på et overordnet [[plan]] om [[konstruktion]] og i mange tilfælde [[rekonstruktion]] af byens [[rum]]. Hvor der før, i gamle bydele opstod mindre torve og pladser tæt integreret i [[by]]ens liv blev disse, især under [[funktionalismen]] udvandet og omgivet af tilfældigt placerede bygninger i [[modernistisk]] stil. Modtrækket var, gennem hensigtsmæssig tilbygning at skabe et sammenhængende [[hierarki]] af pladser, mindre torve og gaderum hvor man på ethvert [[niveau]] kunne finde den [[grad]] af offentlighed/[[privat]]hed situationen eller [[lokalitet]]en lagde op til. Samtidig påpegedes vigtigheden af at tilpasse områdernes [[visuel]]le udtryk til den menneskelige [[Målestok|skala]] og ikke til forbikørende bil[[trafik]] i fuld fart.

 

Ud fra studier om [[adfærd]] i offentlige rum samt indretning af disse var det muligt at opstille er række tommelfingerregler der bør følges for at få det bedst mulige fysisk/sociale/[[kultur]]elle [[miljø]]. Herigennem blev det også erkendt hvor vigtig en rolle de såkaldte halvoffentlige zoner spiller. Forskellen på rigtig og forkert behandling af disse var intet mindre end forskellen på liv og trivsel kontra tomhed og [[konformitet]] i byrummene. Gentagne gange kunne det konstateres hvor velfungerende f.eks. visse italienske torve/pladser var, mens lange, detailfattige gadeforløb i [[beton]]forstæder kun skabte mere tomhed og deraf følgende [[identitet]]sløshed. Der lå en vigtig [[opgave]] i at påpege hvordan et trøstesløst [[miljø]] kun kunne påvirke [[menneske]]r [[negativ]]t samt at fremkomme med [[alternativ]]e [[forslag]], hvor byer, byggeri og gaderum i højere grad blev [[præge]]t af menneskelige værdier i menneskelig skala.

 

Studiegrupper på [[Kunstakademiets Arkitektskole]] samt tilsvarende i udlandet startede i 70’erne forskning i dette vigtige delområde hvilket har udmøntet sig i flere [[rapport]]er samt bøger som ”Livet mellem husene” af J.Gehl. m.fl.

 

Forskningen finder fortsat sted, nu om dage bl.a. ved [[Center for Byrumsforskning]] på [[Kunstakademiets Arkitektskole]].

 

Fra 2007 kan man desuden studere "Bydesign" ved Københavns Universitet (LIFE).

 

[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg]]