Bydesign handler på et overordnet [[plan]] om [[konstruktion]] og i mange tilfælde [[rekonstruktion]] af byens [[rum]]. Hvor der før, i gamle bydele opstod mindre torve og pladser tæt integreret i [[by]]ens liv blev disse, især under [[funktionalismen]] udvandet og omgivet af tilfældigt placerede bygninger i [[modernistisk]] stil. Modtrækket var, gennem hensigtsmæssig tilbygning at skabe et sammenhængende [[hierarki]] af pladser, mindre torve og gaderum hvor man på ethvert [[niveau]] kunne finde den [[grad]] af offentlighed/[[privat]]hedprivatsfære situationen eller [[lokalitet]]enlokaliteten lagde op til. Samtidig påpegedes vigtigheden af at tilpasse områdernes [[visuel]]le udtryk til den menneskelige [[Målestok|skala]] og ikke til forbikørende bil[[trafik]]biltrafik i fuld fart.
Ud fra studier om [[adfærd]] i offentlige rum samt indretning af disse var det muligt at opstille er række tommelfingerregler der bør følges for at få det bedst mulige fysisk/sociale/[[kultur]]elle [[miljø]]. Herigennem blev det også erkendt hvor vigtig en rolle de såkaldte halvoffentlige zoner spiller. Forskellen på rigtig og forkert behandling af disse var intet mindre end forskellen på liv og trivsel kontra tomhed og [[konformitet]] i byrummene. Gentagne gange kunne det konstateres hvor velfungerende f.eks. visse italienske torve/pladser var, mens lange, detailfattige gadeforløb i [[beton]]forstæder kun skabte mere tomhed og deraf følgende [[identitet]]sløshed. Der lå en vigtig [[opgave]] i at påpege hvordan et trøstesløst [[miljø]] kun kunne påvirke [[menneske]]rmennesker [[negativ]]tnegativt samt at fremkomme med [[alternativ]]ealternative [[forslag]], hvor byer, byggeri og gaderum i højere grad blev [[præge]]tpræget af menneskelige værdier i menneskelig skala.
