Thin Lizzy: Forskelle mellem versioner

Senere erstattede amerikaneren [[Scott Gorham]] og og skotten [[Brian Robertson]] Gary Moore, og de fire betegnes ofte som den klassiske line-up, om end det tog to lidt svage og stille pladers tid ("Nightlife" (1974) og "Fighting" (1975)), før Gorham/Robertson havde perfektioneret deres tostemmige leadguitarlyd, der skulle blive et trademark for Thin Lizzy. Det er frem for alt denne klassiske line-up, som udgav de rockhistorisk mest anerkendte Thin Lizzy plader, dvs. det store gennembrud "Jailbreak" med hittet "Boys are back in town" (1976), "Johnny the Fox" med hittet "Don't believe a word" (1977), "Bad Reputation" med hittet "Dancing in the moonlight" (1977) samt den fantastiske "Live and Dangerous (1978), som hører til én af de bedste hardrock liveplader nogensinde (som medlemmerne af bandet senere har udtalt, var de simpelthen bedre live end i studiet). Gnidningerne mellem de temperamentsfulde Lynott og Robertson (Robbo) var dog blevet for store, og Robbo måtte forlade bandet. Den del af magien, der kom af de hinanden komplimenterende Gorham/Robertson, var dermed forsvundet. Til gengæld trådte Lynotts gamle musikkompagnon, mesterguitaristen Gary Moore ind igen og bidrog til den ligeledes anerkendte "Black Rose" med hittet "Sarah" (1979). På samme tid udgav Moore det smukke singlehit "Parisienne Walkways", som reelt var en Lizzy-sang med Lynott på vokal og bas samt Downey på trommer.