Oraklet i Delfi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Dbcsat, fjerner ændringer fra Sneglen (bidrag)
m Småret
Linje 4:
 
==Den ældste tid==
Ifølge [[Homer]] var Apollon steget ned fra [[Olympen]], og havde rejst verden rundt "med sin vidtrækkende [[bue]], og ledt efter et [[orakel]], som kunne tale til dødelige". Man mente, Apollon holdt til ved oraklet ni måneder i året, og de [[laurbær]]skud han havde plantet, havde renset helligdommen. Man sagde, at mennesker efterhånden havde rejst et tempel derdér af grene hugget af laurbærbuskene, og at Apollon var kommet med spådomme gennem løvets raslen. Men efterhånden tav laurbærbladene, og guden foretrak at tale gennem den unge præstinde, Pythia.
 
Da [[Zeus]] blev [[univers]]ets hersker, ville han måle størrelsen af sin arv ved at slippe to [[ørn]]e løs. For at lokalisere verdens centrum fløj den ene mod øst og den anden mod vest, og de mødtes ved Delfi, hvor verdens navle således befandt sig og blev markeret ved et stort [[æg]] af [[sten]], kaldet ''omfalos'' (= navlestenen). Internationalt ry fik oraklet, da [[Krøsus]], hersker over [[Lydien]], sendte sine budbringere derhen for at spørge, hvad han havde foretaget sig på en bestemt dag hjemme i Lydien. Delfi var det eneste orakel, der gav det rigtige svar, nemlig at Krøsus havde lavet en ret af [[lam]] og [[skildpadde]]. Fra det øjeblik var Krøsus oraklets mest generøse velynder. Presset som han var af det ekspanderende [[Persien]], havde han hårdt brug for gode råd, og Apollon tilrådede, at han allierede sig med bystaten [[Sparta]], hvad han også gjorde. I øvrigt følte også spartanerne sig knyttet til oraklet, da de som [[dorer]]e, i lighed med Apollon, var indvandret nordfra. Men i længden var oraklet ingen garanti mod katastrofen. Da han spurgte Pythia, om han skulle risikere at gå til angreb på [[Kyros]], svarede hun, at i så fald ville et mægtigt rige gå til grunde. Han gik derfor tili krig - men det var hans eget rige, der gik under. Apollon blev så beskyldt for utaknemlighed mod sin velynder, men præsterne i Delfi holdt på, at guden havde givet Krøsus tre års fremgang, som skæbnen ellers ikke havde undt ham. Det godtog samtiden. <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 108-9), forlaget Gyldendal, Oslo 2008, ISBN 978-82-05-38564-1</ref>
 
Ca 750 f.Kr blev der rejst et tempel af [[sten]]. Kort tid efter blev det bestemt, at kun respektable, midaldrende kvinder kunne gøre tjeneste som Pythia, dog klædt i en ungpigekjole som tegn på sin renhed. I 548 f.Kr. brændte tempelet ned. Det blev genopbygget, for dets prestige var så stor, at det var det eneste græske tempel, der var betjent af [[præst]]er på heltid. "Vogt mit tempel, og tag imod menneskemængden," skulle Apollon have sagt til delfierne. Delfi var det eneste græske samfund, der levede af sin helligdom. I Grækenland kunne alle - også kvinder og [[slave]]r - bære et offer frem for guderne, uafhængigt af en præsteskab. Da nabobyen [[Krisa]] i [[595]] f.Kr. prøvede at annektere det indbringende orakel, var hele Grækenland rystet. En stor samling bystater under ledelse af [[Athen]]s vismand [[Solon]] marcherede til Apollons forsvar - ham ville man ikke risikere at fornærme! [[Gift]] blev hældt i Krisas vandtilførsel, så forsvarerne fik akut [[diaré]] og "måtte skynde sig fra sin post". Bymurene blev stormet, og den gudløse by udslettet. Århundreder senere blev sletten, hvor Krisa havde ligget, beskrevet som uden træer "som om den led under en forbandelse". Delfi var enten et orakel for alle grækere, eller ingen. Men også udlændinge kunne opsøge oraklet, hvor præstinderne nøredenærede den hellige ild med ved fra fyrretræ og laurbær. <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 106-7)</ref>
 
===Kyrenaika===
[[Herodot]] beretter, at kongen af [[Santorini]], som dengang kaldtes [[Thera]], sendte en forespørgsel til Pythia. Spørgsmålet gik raskt i glemmebogen, men i hendes svar forlød det, at santorinerne efter Apollons befaling skulle anlægge en koloni i [[Libyen]], som var det græske navn på [[Afrika]] vest for [[Egypten]]. Santorinerne kendte ikke noget til Libyen, og turde ikke påtage sig den opgave. Så fulgte syv års tørke. Kongen sendte på nytny et følge til Pythia med forespørgsel om, hvad han dog skulle gøre. Hun svarede, at han jo ikke havde gjort, som han fik besked om. Santorinerne fandt nu frem til en fisker på [[Kreta]], som i en [[storm]] var drevet i land i Libyen og kunne vise dem vej. I 639 f.Kr tog to skibe med santorinere så af sted med ham som lods, og i [[Kyrenaika]] gik de i land, hvor ferskvandskilden, som de opkaldte efter Apollon, endnu findes, ved ruinerne af deres by [[Kyrene]]. <ref>Eivind Seland: "Kyrenaika", ''Historie nr 4'', Bergen 2008</ref>
 
===Besøg fra Athen===
Da Athen blev truet avaf [[perser]]kongen, sendte byen et følge til Pythia. Efter at have renset sig i den kastaliske kilde og ofret foran den evige ild, fandt de præstinden ventende i templets mørke indre, ved siden af det lille kammers, hvor gudens [[lyre]], det hellige laurbærtræ og den netdækkede sten var gemt. Tåge steg op fra gryden, hun sad ved, og før hun havde fået spurgt dem om, hvad de ville vide, faldt hun i trance og råbte med forvrængtforvrænget, skrækslagen stemme: "Hvorfor sidder I her, uslinge? Flygt, flygt til verdens ende! Forlad helligdommen, overgiv jer til jeres sorg!" Chokerede snublede athenerne ud i sollyset. Men en præst, åbenbart lige så chokeret som de, skyndte sig efter dem og bad dem om at lytte til oraklet endnu en gang. Det gjorde de, og nu lød det hele en smule bedre. Pythia advarede om, at [[Athene]] ikke kunne formilde Zeus, men alligevel:
"Dette ord giver jeg jer, ubøjeligt, et løfte:<br />
Alt indenfor [[Attika]]s grænser skal falde,<br />
Linje 30:
Oraklet blev konsulteret såvel af enkeltpersoner som af hele [[polis]] i form af repræsentanter. I [[koloniseringsperioden]] ([[734 f.Kr.]]-[[580 f.Kr.]]) spillede oraklet en vigtig rolle, da det ofte blev konsulteret af de enkelte bystater angående, hvor de skulle anlægge deres kolonier. Konsultationerne kan opstilles i de følgende 4 kategorier.
# Religiøse spørgsmål af praktisk art: Disse udgjorde langt størstedelen af orakelspørgsmålene. Det kunne være, hvor et tempel skulle placeres, eller, hvordan man skulle forholde sig til forskellige religiøse omstændigheder.
# Ondtafværgelse: Råd om, hvordan man slap af med forurening/besmittelse. Hvis en pest f.eks. hærgede, hvilket var et symptom på en besmittelse, så kunne man konsultere oraklet om årsagen, og måden forureningen kunne fjernes på.
# Politiske spørgsmål: Såsom [[Krøsus]]' orakelkonsultation, før hans felttog mod [[Kyros]], eller athenernes orakelkonsultation før [[Perserkrigen]].
# Privatpersoners konsultering: F.eks. angående sygdomme, fremtiden og andre spørgsmål. Her er det mest kendte eksempel [[Sokrates]]' ven [[Chairefon]]s spørgsmål: Om "der var nogen, der var visere" end Sokrates; hvilket oraklet svarede nej til.
 
For at komme op til oraklet, skulle man først vandre op afad en snæver bjergvej. De sidste par hundrede meter var flankeret af forskellige bystaters [[skatkammer|skatkamre]]. Inden man gik ind i templet, kunne man se op på gavlen, hvor [[Apollon]] tronede oven over de berømte indskrifter: "Kend dig selv", "Intet til overmål" og den mindre kendte: "Et løfte og enden er nær". Selve orakelkonsultationen foregik ved, at man først ofrede, hvorefter tempelpræsterne førte enén ind til orakelpræstinden, kaldet Pythia. Hun gik i trance og fremsagde sit svar, der blev fortolket og udlagt af præsterne. Hvis det var en repræsentant fra en [[polis]], kunne konsultationen foregå ved, at man blot lod Pythia vælge imellem to på forvejen afgjorte muligheder. Pythias svar var tvetydige og blev ofte viderefortolket af præster og politikere, når repræsentanten vendte tilbage igen.
 
Der er nogen uenighed om, hvordan orakelkonsulatationen præcist blev udført, men det er en myte, at Pythia indåndede dampe, der steg op fra undergrunden. Nogle geologer har dog fundet spor efter særlige gasser i området, og de mener, at disse kunnekan have været medvirkende til den ændrede bevidsthedstilstand hos præstinden. Se fx [http://news.nationalgeographic.com/news/2001/08/0814_delphioracle.html Gas og Oraklet i Delfi fra National Geographic] At argumentationen i denne artikel ikke holder, fremgår dog tydeligt, når de tager for givet, at der var en kælder under templet, hvor Pythia skulle have gået ned for at kunne have opnåetopnå sin trancetilstand. Der er nemlig aldrig fundet nogen grotte eller kælder under templet. Dette er en [[Hellenismen|hellenistisk]] tildigtning ligesom det med gasserne. Der er derudover heller ingen klassisk kilde, der antyder nogen af delene.
 
Oraklet hørte under bystaten Delfi, og det blev varetaget af det delfiske [[amfiktyoni]]. I dette råd sad ikke blot bystaten [[Delfi]], og de nærmeste nabobystater, men der var også bystater fra hele den hellenske verden repræsenteret deri. Amfiktyoniet kunne som noget enestående erklære hellig krig, hvilket gav det en eftertragtet magt. Udover de administrative opgaver med oraklet arrangerede amfiktyoniet også de [[Pythiske lege]].
 
Oraklets indflydelse fortsatte langt ned i antikken, men dets politiske rolle svandt hurtigt ind allerede i [[Hellenismen|hellenistisk tid]], på grund af det radikalt anderledes miljø i den hellenistiske og græsk–romerske verden.
 
== Eksterne henvisninger og fodnoter==