Søholm (Magleby Stevns Sogn): Forskelle mellem versioner

m
rette link
m (Ret link til Niels Knudsen)
m (rette link)
Ejendommen gik formentlig [[1464]] over til sønnen [[Bent Bille]] (død 1494). Hans enke [[Ermegård Eggertsdatter Frille]] blev boende med sønnen [[Anders Bentsen Bille]], der [[1504]]-[[1510]] kaldte sig af Søholm, men først lidt efter lidt udkøbte sine søskende af godset. I [[1523]] blev han rigsråd og fik [[Stevns Herred]] som pantelen. Ved udbruddet af Grevens Fejde tog han først parti mod [[Grev Christoffer]], men blev omringet på Søholm, overgav sig og sluttede sig til greven. [[Christian 3.]] tog Søholm fra ham, men han fik det i [[1536]] igen. Formentlig var bygningerne da nedrevet, og han opførte det Søholm, der stod til omkring [[1715]]. Efter hans død brugte sønnerne Hans og Frands "til Søholm" i deres navn. Sidstnævntes søn, Erik Bille, arvede Søholm, men døde ugift i [[1590]].
 
Godset synes herefter at være købt af den rige [[Helvig Jakobsdatter Hardenberg]] (død [[1599]]), enke efter rigsråd [[Erik Ottesen Rosenkrantz (f. 1519)|Erik Ottesen Rosenkrantz]] (død 1575). Deres datter Anne, gift med [[Frands Rantzau til Rantzausholm]], arvede Søholm, der senere igen gik til datteren Sophie Rantzau (død 1675), gift med [[Mogens Gyldenstierne til Findstrup]]. Hun overdrog den i [[1669]] til gehejmeråd [[Morten Skinkel]], der i [[1679]] solge Søholm til [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|dronning Charlotte Amalie]], der gik i gang med at forbedre godset. Landsbyen Sørup blev nedlagt, og dens jorder kom dels under Søholm, dels under Gjorslev, som dronningen også ejede. Søholms bøndergods blev samlet i sognene [[Magleby Stevns Sogn]], [[Strøby Sogn]] og [[Varpelev Sogn]]. Ved dronningens død arvede [[Frederik 4.]] Søholm og kunne også i [[1716]] købe [[Gjorslev]]. Siden har de to godser hørt sammen.
 
== Søholm i fiktionen ==
1.997

redigeringer