|
*''lehitisk'', som igen inddeles i [[polsk]], [[slesisk]], pommersk ([[kasjubisk]]) og det uddøde [[polabisk|polabiske]] sprog
Slovensk har en række træk, som sproget deler med nordlige slaviske sprog, især slovakisk. Årsagen kan skyldes forhistoriske folkevandringer af tjekkisk-talende slaver til Karintien og andre områder med slovensk sprog, mens omvendt centralt slovakkisk, der tjener som dialektbasis for det slovakkiske skriftsprog, tilsyneladende er opstået ved en bohemisering af et serbisk sprogligt substrat.
== Fælles træk ==
Fælles for sprogene og i modsætning til østslavisk og/eller vestslavisk er:
#depalatalisering i konsonantsystemet
#større frihed i accentueringen: fri placering af trykket (især bulgarsk og slovensk), musikalsk accent (vestsydslavisk)
#bevarelse af hjælpeverberne
#forenklet konjugation
#distinktion mellem emfatiske og non-emfatiske (enklitiske) pronominer
#bedre bevarelse af fællesslaviske tempora (dog ikke slovensk)
== Alternativ opdeling ==
En alternativ opdeling følger de slaviske dialekter på Balkanhalvøen. Den retter sig efter spørgeordet for "hvad". Den giver, med start i nordvest og slut i sydøst:
#Kajkavisk, omfattende slovensk standard og dialekter samt kajkaviske dialekter i nordlige [[Kroatien]], blandt andet hovedstaden [[Zagreb]]
#Čakavisk, der tales i den kroatiske provins [[Dalmatien]].
#Štokavisk, omfattende standardsprogene:
##kroatisk
##bosnisk
##serbisk
#Kakvo-kavisk, omfattende de stærk balkaniserede dialekter i det sydlige [[Serbien]], til dels også i [[Montenegro]], samt bulgarsk og makedonsk standardsprog og dialekter.
Jo længere, man kommer ned på listen, desto højere er balkaniseringsgraden — bedre tempusbevarelse, flere enklitika, mindre konjugation og analytisk gradbøjning af adjektiverne.
[[Kategori:Slaviske sprog|*]]
| 