|
'''Kirkens Korshær''' er en privat, social hjælpeorganisation tilknyttet Den danske [[Folkekirke]]. KKKirkens Korshær har sit virkeområde blandt samfundets mest marginaliserede og udstødte grupper, narkomaner, sindssyge, alkoholikere og hjemløse etc.
Arbejde omfatter drift af varmestuer, natvarmestuer, herberger, bofællesskaber, byarbejde, fængselsarbejde, behandlingsarbejde for narkomaner og belastede familier, Sct. Nicolai Tjenesten og Mariatjenesten.
'''Historie'''
Kirkens Korshær blev stiftet d. 12.10.1912 af sognepræst [[H.P. Mollerup]] i [[Frihavns Kirke]] på [[Østerbro]] i [[København]]. Mollerup, der havde været sømandspræst i England, havde mødt den engelske kirkes [[Church Armys]] evangeliserende arbejde i byernes slumkvarterer. H.P. Mollerup og [[Kirsten Prip]], der var engageret i den nye Frihavnskirkes arbejde, stiftede KK i samarbejde med Københavns [[Indre Mission]]. Målet var at få de mennesker, vi i dag kalder udstødte, vakt til en personlig kristentro, så de kunne føres ind i kirken og dermed tilbage til samfundet.
KK var et barn af forrige århundreders vækkelser, som der stadig var efterdønninger af i begyndelsen af det 20. århundrede. Evangeliet skulle ud til selv de ringeste blandt mennesker. Mollerup og hans nærmeste medarbejdere forventede [[Jesu]] genkomst, mens de levede. Derfor hastede det med at få så mange som muligt frelst. De håbede, at evangeliet kunne frigøre de udstødte fra al deres elendighed, også den sociale elendighed, så de kunne stå uplettede på dommens dag. Samtidig opfattede H.P. Mollerup de udstødte som en trussel mod samfundet.
Gade,- gård- og værtshusmission var arbejdsmetoderne. Korshærens hornorkester spillede på offentlige pladser, et transportabelt harmonium blev brugt på værts- og logihusene, senere kom en evangelievogn til (en Høj Gammel Ford med et lad, der kunne slås ned og bruges som talerstol). Man gik i procession gennem gaderne, inden man sluttede af med gudstjeneste i f.eks. [[Trinitatis Kirke]].
Kirkens Korshær var en vækkelsesbevægelse, hvor det missionerende arbejde var det væsentlige. I praksis blev det tidligt koblet sammen med et konkret hjælpearbejde: læsestuer, kaffestuer, herberg, optagelseshjem for kvinder, systuer, besøg på [[Christianshavns kvindefængsel]] m.m. kom hurtigt til. Det missionerende arbejde ude i slumområderne blev fulgt op af hjælpeforanstaltninger, der både havde et forebyggende og genrejsende sigte.
I [[Århus]] begyndte KK sit første arbejde uden for [[København]] i 1918. I 1924 oprettedes der arbejde i [[Ålborg]]. I løbet af få år arbejdede KK i en lang række byer landet over.
KK havde de første mange år et tydeligt militært tilsnit. Medarbejderne bar uniformer og blev kaldt korsførere, korsbrødre og korssøstre. Ledelsen blev kaldt Staben (H.P. Mollerup var stabschef), arbejdet benævntes korps. I de første år var alle medarbejdere frivillige og ulønnede.
Da H.P. Mollerup var sognepræst i Den danske [[Folkekirke]], opererede KK inden for Folkekirkens rammer. Men Mollerup og hans medarbejdere havde bred kontakt med frikirkerne, hvilket betød, at KK af mange oplevedes som en særegen og aparte organisation. Men KKs start skal forstås ud fra dens samtid, både teologisk og samfundsmæssigt. Selv om KK i dag har en anden teologisk og socialpolitisk selvforståelse, skal dens stifter og første medarbejdere forstås af nutiden med respekt og anerkendelse. KK var pioner og banebryder i dens engagement i nødstedte menneskers liv.
[[Kategori:Kristendom]]
|
