Djævleøen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
VolkovBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: bs:Đavolje ostrvo
Linje 7:
Fangekolonien blev grundlagt af [[Napoleon 3. af Frankrig|Napoleon III]] i [[1852]], og blev en af de mest berømte i historien. Navnet Djævleøen bruges ofte som samlet betegnelse for de fire straffekolonier i området, hvoraf en var placeret i Kourou på fastlandet og to på andre småøer. Cirka 80.000 fanger blev sendt til kolonierne i årene 1852-[[1946]], og mange af dem vendte aldrig tilbage grundet [[sygdom]]me. Djævleøen var dog ikke værst, idet [[epidemi]]er ikke så let nåede øen. Det var de fanger, der udgjorde den største trussel, der kom på Djævleøen - og det kunne være alt fra politiske fanger til mordere. Blandt de kendte fanger var den uskyldigt dømte [[jøde|jødiske]] [[officer]] [[Alfred Dreyfus]] og den senere forfatter [[Henri Charrière]]. Grundet Dreyfus' skæbne kom der meget opmærksomhed på øen i [[1895]]. Charrière, oftest kendt som ''Papillon'' havde held med at stikke af og skrev bogen Papillon om sine oplevelser på øen. Bogen er senere filmatiseret med [[Steve McQueen]] og [[Dustin Hoffman]] i hovedrollerne.
 
Der har også siddet mindst en dansker i forvaring på Djævleøen; bogen "''Helvede hinsides Havet''" - En straffefanges optegnelser fra 1949Gyana fra 1934 af Aage Kraup Nielsen beskriver i detaljer den uhyrlige dagligdag i kolonien fra en senere hjemvendt, anonym, dansk straffefange nr. 44,792.
 
Rene Belbenoit skrev en anden bog om straffekolonien, "''Dry Guillotine''", i [[1938]]. Bogen viste fangekoloniens gru og bidrog til at [[opinion]]en vendte sig mod denne straffemetode. Samme år sluttede man med at sende fanger til Djævleøen, og der er grund til at tro, at bogen var medvirkende til den beslutning. De fanger, der sad på øen, blev imidlertid siddende indtil 1946 - formentlig på grund af [[2. verdenskrig]], der gav anledning til langt større bekymringer i Frankrig. De fleste fanger vendte tilbage til Frankrig, men en del blev i Fransk Guyana. Fængslet lukkede endeligt i [[1952]].