Vandtårnet på Randersvej: Forskelle mellem versioner

Efter en periode fra 1900-1904 næsten uden [[befolkningstilvækst]] i Århusområdet<ref>ABF 1905-06, s. 271</ref> indtrådte der i årene 1904-1907 en opgangsperiode med stigende [[indbygger]]tal., I denne periode blevhvorunder jordene fra gården Katrinebjerg i det nordlige Århus blev bebygget.<ref name="Jørgensen">Jørgensen, s. 24-26</ref> I områdetdette område blev beboerne og grundejerne på Christiansbjerg kun forsynet med [[brønd]]vand, som ifølge en undersøgelse fra [[1901]] var sundhedsfarligt. Derog var hellertilmed ikke vandfandtes i tilstrækkelig nokmængde til at dække behovet, hvilket resulterede i at folk stjal vand fra hinandens brønde.<ref name="byråd 270">ABF 1905-06, s. 270</ref> Kommunen modtog derforsom følge heraf i de første år af det [[20. århundrede]] flere ansøgninger om at få tilført vand fra Århus Vandværk. Ansøgningerne fik dog ikke højeste prioritet, men da det kun var småfolk, der beboede området, fik spørgsmålet ikke højeste prioritet, og ressourcerne blev brugt andetsteds.<ref name="byråd 270"/>

Efter en grundig behandling blev byrådetman dog i byrådet enige om, at man skyldte beboerne i både Christiansbjerg- og Katrinebjerg-områderne at forsyne dem med frisk vand. DaEftersom begge disse områder lå for højt til, at detdette kunne ske med det daværende vandtryk, besluttedes byrådetdet i juni 1905 at opføre et vandtårn med tilhørende [[pumpehus]] på en kommunal grund ved Højvang på [[kote]]n 81,2 m.<ref name="Jørgensen" /> Opførelsen startedepåbegyndtes i foråret 1906. Det færdige resultat var med til at forbedre [[hygiejne]]n i området<ref>{{cite web|url=http://www.aarhuskommune.dk/files/aak/aak/content/filer/boern_og_unge/sundhedsraadet/sundhedsstaben/Sundhedspolitik.pdf|title=Vi vil gi' Århus et kram|accessdate=8. februar 2009}}</ref> og var startskuddet til Christiansbjergs forvandling fra et ilde set område til en accepteret bydel, som kunne forsyne sig selv uafhængigt af de "finere" bydele.

I sine første knap fyrre år havde vandtårnet modstået slid fra vejretvejrliget og kun behøvet få reparationer., Imen i 1945-46 blev det dog nødvendigt at foretage en større reparation af murværket, som var skørnet, og af cementafdækningen på øverste afsats, som havde slået revner ved frostsprængninger. Sidst i 1947 blev også tanken repareret og desuden malet, hvilket samtidig betød en ekstraordinær rensning af den.<ref name="drift">DAV 1940-1952</ref>

I 1980 blevindstilledes driften af vandtårnet indstillet,<ref>AKB 1980, 402</ref> og Århus Kommune overdrog i 1989<ref>ABF 1989, s. 24</ref> vederlagsfrit tårnet til ''Fonden Vandtårnet på Randersvej''.,<ref group=note> en [[selvejende institution]] etableret af [[Århus Fremad]], [[Christiansbjerg Idrætsforening]] og [[Vorrevangs Ungdomsskole]]</ref> Dermed hvem der blev lavetindgået en lejekontrakt for den grund, vandtårnet står på.<ref>ABF 1988, s. 416</ref><ref group=note>Kommunen kan vederlagsfrit igen kræve vandtårnet tilbageskødet efter 30 år.</ref> Man fokuserede i et nyt projekt specielt på [[integration]] og [[aktivering]], især af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Hertil gav [[Integrationsministeriet]] støtte til disse projekter.<ref>{{cite web|url=http://www.nyidanmark.dk/resources.ashx/Resources/Publikationer/Andet/2005/tilsagn_2005.pdf|title=Tilsagn afgivet 2005|publicer=Integrationsministeriets integrationsafdeling|accessdate=6. februar 2009}}</ref> Da deren istandsættelse af tårnet længe havde været behov for en istandsættelse af tårnetbehøvet, var det velkomment, at samarbejdspartnerne iværksatte det føromtalte projekt under navnet "[[Unge i Vandtårnet]]". Dette ville forsøge at opnå målene om integration og aktivering gennem fysisk arbejde og stabile rammer. Metoden indebar istandsættelse af tårnet samt en større ombygning, hvor vandbeholderen blev fjernet og der i stedet blev indrettet etager i tårnet, så der komfremkom rum med forskellige brugsmuligheder.<ref>Carstens, s. 8</ref><ref group="note">Foruden det fysiske arbejde blev der oprettetoprettedes et samarbejde i en kapsejladsbåd, hvor de unge også kunne få nogle sociale behov dækket. EnDesuden var en række pædagoger var tilknyttet projektet, hvor det var intentionen at skabe faste rammer, som de fleste af de unge savnede hjemmefra.</ref> Ombygningen, der fandt sted fra starten af [[1990'erne]] og frem, blev dels foretaget af professionelle håndværkere, der fjernede vandbeholderen, støbte etageadskillelsen, ordnede [[kloakering]]en samt andet krævende arbejde, og dels af projektets unge, der stod for indretning, gulvlægning, isolering, renovering o.l. med hjælp fra fagfolk.<ref>Carstens, s. 10</ref> Ombygningen af tårnet overskred den oprindelige tidsplan, men var færdigt i midten af 1990'erne,<ref group=note>Forsinkelsen skyldtes etableringen af et nyt uddannelsesforløb i samarbejde med Århus tekniske skole og godkendt af [[Undervisningsministeriet]], som de unge, der hidtil ikke havde haft andet arbejde eller studium ud overudover vandtårnsprojektet, skulle deltage i. Skoleforløbet tog derfor tid fra ombygningen. Ud over skolen var også ressourcemangler og problemer i planlægningen skyld i forsinkelserne. (Carstens, s. 43-45)</ref> hvorefter tårnet stod som en rund etagebygning med køkken, toiletter, festsal o.a..

Da fonden lukkede i foråret 2005, overtog kommunen igen vandtårnet., Kommunenhvorefter den bestemte sig for at sælge det, da den ikke fandt et passende formål at anvende det til.<ref name="Sælges">{{cite web|url=http://jp.dk/indland/aar/article1347841.ece|title=Sælges: 100 år gammelt vandtårn|publicer=jp.dk|accessdate=6. februar 2009}}</ref> TårnetKommunen blevvalgte dog at leje det ud for en tid lejet ud til Århus Akademi, der stadig er lejer af tårnet.

Bygningen, der i alt er 38 meter høj, består af en høj sokkel af [[granit]][[kvadre]], hvorpå selve tårnet er bygget i røde [[teglsten]].<ref name="leksikon"/> Fra begyndelsen var der uenighed om materialevalget til et nyt vandtårn. Man var i tvivl om, hvorvidt man skulle spare på ressourcerne til materialer og vælge [[armeret beton]] frem for [[mursten]], som var noget dyrere. I overvejelserne blev det afgørende dog, at et murstensbyggeri ansås for kønnere, at der var få og ikke så gode erfaringer med tætheden og holdbarheden af betonkonstruktioner samt at man ikke kunne få håndværkere fra byen til at bygge i det nye materiale.<ref name="byråd 90-94">ABF 1906-07 s. 90-94</ref> Taget er kegleformet og dækket af [[kobber]] med en [[vindfløj]] og en [[lanterne]] på toppen.<ref name="leksikon">{{cite web|url=http://www.aakb.bib.dk/lokhist/aarhleks/r00253.htm|title=Vandtårnet ved Randersvej på Christiansbjerg|publicer=[[Århus Leksikon]]|accessdate=6. februar 2009}}</ref> Også her var der kontroverser om materialevalget inden opførelsen. Kobbertaget blev dog til slut foretrukket frem for det billigere [[zink]]tag på grund af holdbarheden.<ref name="byråd 90-94"/>

Til indgangsdøren, der vender mod nordøst, findes en trappe med tre trin i [[cement]]. I den nedre del af tårnet er der på begge sider af indgangsdøren 2 [[vindue]]r med gitre for. Gitrene er i metal og udformet som tårnet. I den nedre del findes desuden 6 [[rektangel|rektangulære]] vinduer uden gitre for. I tårnets midterste del er vinduerne buede i toppen. Over indgangsdøren findes foruden et [[relief]] af årstallet for opførelsen ogogså et af [[Århus byvåben]].

Stedet, hvor vandtårnet står, er dog stadig forsøgt holdt i den gamle stil, da de gamle [[brosten]], der fører op mod [[grus]]pladsen, stadig ligger som i gammel tid. I tårnets første år stod det isoleret med kun åbne [[mark]]er omkring sig, hvor man holdt alt fra [[gås|gæs]] til [[gris]]e.