Rigsumiddelbarhed: Forskelle mellem versioner

[[Billedeimage:Stadtansicht Regensburg.JPG|thumb|right|240px|I [[Regensburg]] fantes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en [[rigsstad]], men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til [[højstiftet Regensburg]]. Hertil kom de tre [[rigsabbedi]]er [[Niedermünster]], [[Obermünster]] og [[St. Emmeram]] i byen.]]

Blandt rigsumiddelbare personer skelnede man mellem '''rigsstænderne''' (ental ''rigsstand'', tysk ''Reichsstand'') og resten, hvor ''rigsstænder'' var kendetegnet ved at de var repræsenteret i den tysk-romerske [[rigsdag]]en. Indenfor rigsstænderne blev der endvidere skelnet mellem personer med ''virilstemme'' og dem med ''kuriatsstemme''. En virilstemme indebar personlig møderet og egen stemme ved rigsdagen (af latin ''vir'' = "«mand"», dvs. "«en stemme per mand"»). Rigsstænder uden virilstemme var på rigsdagene repræsenteret via et kollegium som deltes på en fælles såkaldt kuriatsstemme.

Antallet af rigsumiddelbare territorier varierede stærkt gennem tiden. Grundene var at rigsumiddelbarheden kunne tildeles og frakendes, men også at rigsumiddelbare familier uddøde eller delte sig i flere sidelinjer, at territorier blec [[mediatisering|mediatiseret]] af (slået sammen med) større naboer eller forlod Det tysk-romerske rige (f.eks. ved annektion gennem nabostater som [[Frankrig]], eller ved medlemskab i [[Schweitz|Det schweitziske edsforbund]]). I mange tilfælde var der også det også omstridt om et territorium faktisk var rigsumiddelbart. Således mistede flere mindre områder de facto sin rigsumiddelbarhed ved at større naboer indskrænkede og efterhånden overtog deres selvbestemmelsesret (f.eks. [[rigsby]]en [[Friedberg]]). Modsat opførte nogle statsoverhoveder sig som rigsfrie uden formelt at være blevet tildelt rigsumiddelbarheden (f.eks. [[greve]]rne af [[Tyrol]]).

Antallet af rigsumiddelbare territorier blev stærkt reduceret mod slutningen af Det tysk-romerske rige. Mange mindre territorier blev mediatisert gennem [[Den franske republik|franske]] annektioner mellem [[1792]] og [[1799]], gennem ''[[Reichsdeputationshauptschluss]]'' i [[1803]] og gennem grundlæggelsen af [[Rhinforbundet]] i [[1806]]. Få måneder senere blev Det tysk-romerske rige opløst, og rigsumiddelbarheden mistede sin betydning; dvs. de tilbageværende rigsumiddelbare territorier blev [[suverænitet|suveræne]] stater.

[[Billedeimage:Holy Roman Empire 1648.png|thumb|right|240px|Det tysk-romerske rige, her ved [[freden i Westfalen]] ([[1648]]) var et kludetæppe af rigsumiddelbare territorier. De mindre områder er ikke vist på kartet.]]

** 3–53–5 ''verdslige kurfyrster''

*** 12–212–2 [[fyrstærkebiskop]]per

*** 80–2480–24 [[fyrstbiskop]]per

*** 0–20–2 [[højmester]]e ([[Den tyske orden]] og [[Malteserordenen]])

*** 0–40–4 [[fyrsteabbed]]er ([[Corvey]], [[Kempten]], [[Prüm]], [[Stavelot|Stablo]])

*** 0–30–3 [[fyrsteprovst]]er ([[Ellwangen]], [[fyrsteprovstiet Berchtesgaden|Berchtesgaden]], [[Wissembourg|Weißenburg]])

*** 83–4783–47 [[rigsprælat]]er som delte to kuriatsstemmer

*** 24–9224–92 [[rigsfyrste]]r

*** 144–99144–99 [[rigsgreve]]r og -[[friherre|herrer]] som delte fire kuriatsstemmer

* 100–50100–50 '''[[fri rigsstad|frie og rigsbyer]]''' som delte to kuriatsstemmer

* 120–7120–7 '''[[rigslandsby]]er''' uden møderet ved rigsdagen (dvs. ikke rigsstand)