Steen Andersen Bille (viceadmiral): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot: automatisk teksterstatning: (-» +", -« +")
m Gendannelse til seneste version ved MGA73bot, fjerner ændringer fra Broadbot (bidrag)
Linje 5:
 
== I udlandet ==
[[1820]] gik Bille efter et togt til [[Vestindien]] med fregatten "«Minerva"» i fransk tjeneste sammen med sin ældre broder, [[løjtnant]] [[Ernst Bille]], som året efter døde på hjemrejsen fra [[Rio]], foretog med linjeskibet "«Colosse"» et interessant togt til [[Brasilien]] og [[Sydamerika]]s vestkyst og kom hjem til Danmark i slutningen af [[1821]].
 
Da [[Frankrig]]s Forhold til [[Spanien]] 2 år senere blev spændt, trådte han imidlertid på ny ind i den franske marine, kom om bord i fregatten "«Hermione"» og overværede som fører for en deling bombarderfartøjer bombardementet af [[Cadiz]], da denne by erobredes af Hertugen af Angouléme, sejlede derefter med et andet Skib til de [[Grækenland|græske]] [[farvande]], hvor frihedskrigen var i fuld gang, og fik her rig lejlighed til at betragte kampen mellem tyrkere og grækere på nært hold, ligesom han også kom i personlig Berøring med de tyrkiske anførere Ibrahim, Kapudan-Pascha og Ismail Gibraltar. I et livligt sprog har han beskrevet sine oplevelser fra disse kampagner i sine ''Barndoms- og Ungdomserindringer'' (i ''Fra alle Lande'' 1869 og 1870). Ved udtrædelsen af den franske tjeneste 1825 dekoreredes han med Ordenen "pour le mérite militaire".
 
== I dansk tjeneste ==
Efter sin hjemkomst fik Bille, som stod i personligt bekendtskabsforhold til kong [[Frederik 6.]], kommandoen over den kgl. Lystdamper "«Kiel"», foretog senere et togt til Vestindien som næstkommanderende på briggen "«St. Thomas"» foruden nogle mindre orlogstogter, blev 1828 lærer på Søkadetakademiet og giftede sig året efter med [[Caroline Bülow]] (født [[25. september]] [[1808]] død [[15. januar]] [[1887]]), datter af general [[Frederik Christian Bülow]] og Eleonora født Baronesse de Selby.
 
[[1830]] ansattes han som opvartende kavaler hos [[Prinsesse Caroline]]; [[1834]] avancerede han til [[kaptajnløjtnant]], [[1841]] til [[kaptajn]]. Som sådan var Bille [[1840]]-41 næstkommanderende for fregatten "«Bellona"» på togt til Sydamerika, senere, [[1844]], chef for kadetkorvetten "«Flora"», der hjemførte daværende [[Frederik 7.|kronprins Frederik]] fra [[Færøerne]], og endelig betroedes der ham [[1845]] chefskommandoen over korvetten "«[[Galathea (ekspeditionsskib)|Galathea]]"», som fra 1845-47 foretog sin bekendte jordomsejling, der findes beskreven i hans værk: ''Korvetten Galatheas Rejse omkring Jorden'' ([[1853]]).
 
Med dette togt afsluttede Bille sine oversøiske rejser. På togtet indkøbtes i [[Indien]] [[1846]] en damper, "«Ganges"», med hvilken kaptajn Aschlund og daværende løjtnant A. B. Rothe, begge af korvettens besætning, foretog en rejse til [[Nikobarerne|Nikobarøerne]], hvor en kolonisation blev forsøgt. På grund af øernes usunde klima blev denne imidlertid kort efter atter opgivet, hvorpå englænderne senere have overtaget højhedsretten.
 
== Treårskrigen ==
[[Billede:Von der Tann i brand 25 juli 1850.jpg|thumb|"Von der Tann" i brand, 25. juli 1850.]]
Da flåden udrustedes ved [[Treårskrigen]]s start i [[1848]], fik Bille ordre til at forrette tjeneste som næstkommanderende ved [[Østersø]]-eskadren under kommandør [[Frederik August Paludan]]s overbefaling og gik som sådan om bord i dampskibet "«Hekla"» (kaptajn C. Køpke), med hvilket han udfoldede den største aktivitet, dels ved at overføre tropper, dels efter evne medvirkende til fjendens beskydning så vel 6.-7. April under de danske troppers overgang fra [[Als]] til [[Holnæs]] som 9. samme måned ved [[Flensborg]], da hæren kæmpede mod oprørerne ved [[Bov]]. Senere, da hæren trak nord på og gik over [[Lillebælt]], efter at preusserne under general [[Friedrich Ernst von Wrangel]] var trængte op og havde besat halvøen, fulgte eskadren, bestående af korvetterne "«Galathea"» og "«Najaden"», briggerne "«St. Thomas"» og "«Merkur"» samt damperen "«Gejser"», med og forhindrede derved fjendens overgang til [[Fyn]], medens "«Hekla"» med nogle kanonbåde optog en afdeling, som ved tilbagetoget var bleven afskåret ved [[Egernførde]]; samtidig blokerede 2 fregatter og 2 korvetter de tyske Østersøhavne. Nogen større Affære forefaldt dog ikke på søen, da fjenden som bekendt ingen anden søstyrke besad end [[Kanonbåd]]e og mindre armerede hjuldampskibe; dog bør det nævnes, at Bille, harmfuld over at se [[Fredericia]] i tyskernes vold, med "«Hekla"» og 6 kanonbåde 8. maj foretog et bombardement af denne fæstning. Forblev end Beskydningen uden andet resultat, end at fjenden til gengæld beskød [[Strib]] og den åbne by [[Middelfart]], så bidrog den dog til at løfte den noget sunkne stemning i landet og forskaffede Bille en stor popularitet i befolkningen. Ved nævnte lejlighed led "«Hekla"» en del skade, mandefaldet var på dansk side 6 døde og 17 sårede. Bille forfremmedes til [[kommandørkaptajn]] og overtog i juni måned befalingen over Nordsøeskadren, bestående af de 4 [[fregat]]ter "«Bellona"», "«Gefion"», "«Thetis"» og "«Havfruen"», med hvilke [[Elben]] og [[Weser]]en blokeredes.
 
1849 var han på ny eskadrechef for 4 fregatter og dampskibet "«Gejser"» i [[Nordsøen]], blokerede atter og havde nogle mindre træfninger at bestå mod armerede tyske dampere; derimod måtte han dette år ganske opgive forsvaret af Vesterhavsøerne, da han i de snævre farvande mellem disse savnede passende krigsfartøjer til at imødegå de der stationerede slesvig-holstenske Kanonbaade. Først året efter lykkedes det at få nogle danske kanonbåde sendt der over gennem [[Limfjorden]] og med dem at fordrive fjenden. I krigens sidste år, efter at det tyske forbund havde sluttet fred, og kampen altså kun førtes mod oprørerne, var han chef for eskadren på Østkysten med sin stander hejst i dampskibet "«Skirner"». Med undtagelse af "«Heklas"» kamp med den slesvig-holstenske armerede damper "«von der Tann"», som kom i brand og sprang i luften, var her i øvrigt kun lidt eller ingen lejlighed til at høste laurbær;
dog bør det nævnes, at Bille 12.-13. september 1850 efter [[Slaget ved Mysunde]] tog væsentlig del i kampen mod insurgenterne ud for [[Egernførde]], på hvis fjord endnu den året før af de tyske rigstropper erobrede fregat "«Gefion"» lå som neutral.
 
[[Billede:Orlogsskibet Hekla i kamp med tyske kanonbåde 16 august 1850.jpg|thumb|left|Orlogsskibet "Hekla" i kamp med tyske kanonbåde 16. august 1850.]]