Bohus fæstning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Broadbot (diskussion | bidrag) m robot: automatisk teksterstatning: (-» +", -« +"); kosmetiske ændringer |
Thomas81 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 3:
'''Bohus fæstning''' (norsk: '''Båhus festning''') (oprindelig '''Bagahus''' efter ''Baga''holmen som den ligger på, derefter '''Bahus''') er en fæstningsruin beliggende på en 40 meter høj klippe på Bagaholmen i [[Göta älv]]s nordre udløb [[Nordre älv]], ved [[Kungälv]] i [[Sverige]]. Fæstningen har givet navn til [[landskap]]et [[Bohuslän]].
==
Den [[Norge|norske]] konge [[Håkon 5. Magnusson]] startede byggeriet af fæstningen i [[1308]] for at overvinde [[Ragnhildsholms fæstning]] i nærheden, som den svenske [[hertug]] [[Erik Magnusson af Södermanland|Erik af Södermanland]] havde i sin magt.
==
Bohus kom til at få en stor rolle for begge naborigernes forhold til hinanden, fredelige såvel som fjendtlige. På Bohus trådte det norske [[rigsråd]] sammen i [[1331]] for at erklære [[Magnus Eriksson af Sverige|Magnus Eriksson]] myndig. Der blev hans søn [[Håkon 6.|Håkon 6. Magnusson]] hyllet i [[1344]] som Norges konge, og der modtok Håkons enke [[Margrete 1.|dronning Margrete]] i [[1388]] de svenske stormænds tilbud om Sveriges krone. Året efter blev den svenske konge [[Albrecht af Mecklenburg]] afsat og sat i fangeskab på fæstningen. På Bohus blev den svenske stormand [[Karl Knutsson|Karl Knutsson Bonde]] udråbt til norsk konge [[1449]]. [[1455]]-[[1456|56]] var slottet et trygt tilflugtssted for danskere og nordmænd under den svenske anfører Tord Bonde.
==
[[Billede:Bohus fästning 1658.jpg|thumb|Fæstningen i 1658]]
Fæstningen er blevet belejret hele 14 gange, men aldrig indtaget af fjendtlige styrker. I [[1400-tallet]] blev den regnet for Norges stærkeste fæstning. Den havde fire høje hjørnetårne og en sammenhængende, tre meter bred [[ringmur]] som lå tilpasset i terrænet i en højde af 8 til 12 meter. Første gang borgen blev belejret var i [[1482]]. Den danske adelsmand Jørgen Lauritssøn, som var [[høvedsmand]] på fæstningen, nægtede at overgive borgen til [[Det norske riksråd]] i forbindelse med valget af ny konge. [[Christian 2.]] belejrede den i [[1531]] og svenskerne forsøgte fem gange i løbet af [[Den Nordiske Syvårskrig]] ([[1563]]-[[1570|70]]) at storme fæstningen. Det længste de kom var i marts [[1566]], da det efter flere forsøg, lykkedes Nils Boije og Nils Sture med 250 soldater, at indtage et af hovedtårnene, som kaldes
[[Billede:Bohus-Castle.jpg|thumb|Det fire etages høje kanontårnet
Under belejringen blev borgen påført store skader, men blev hurtig genopbygget som en mere tidssvarende renæssanceborg. Forbedringer og tilbygninger fortsatte i [[1595]] og [[1605]] samt i [[1645]], da svenskene under [[Torstenson-krigen]] beskød borgen. Fæstningen fik en slotspræget borgkærne med tre formede tårntage og høje omgivende [[bastion|murbastioner]]. Det sydvestlige tårntag hed
Under den [[Skånske Krig]] kom fæstningen igen under en sidste belejring, den vanskeligste af alle. Den varede i næsten to måneder ([[25. maj]]-[[22. juli]] [[1678]]). Belejrerne var over 10.000 nordmænd under [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] Beskydningen var intens, 20.000 – 30.000 kanonkuler, 2.265 bomber, 161 glødende kuler, 600 granater og 79 kurve med håndgranater blev affyret mod borgen. Den ville nok have overgivet sig hvis ikke G.O. Stenbock var kommet til undsætning. Omkring 1.000 norske soldater mistede livet under forsøgene, mens de svenske tab var på nogle hundrede. Festningen blev på ny udbygget og var frem til [[1700]] residens for Bohusläns landshøvding, men mistede meget af sin militære betydning da den ikke længere var grænsefæstning. Under [[Karl XII]]s regering blev administrationen af Bohuslen flyttet til [[Göteborg]]. Han lod også kanonerne flytte til [[Sundsborg]] (ved [[Svinesund]]), hvor han anlagde et
==
[[Billede:Bohus Faestning 1860 Ludvig Messmann.jpg|thumb|Bohus Fæstning 1860 <br
Etter dette blev fæstningen en tid benyttet som fængsel. Borgens mest kendte fange var [[pietisme|pietisten]] og prædikanten [[Thomas Leopold]] som sad fængslet i flere perioder, totalt 42 år, hvoraf de 32 på Bohus, for sin tro , der efter den tids norm var vranglære. I [[1789]] var Sverige i økonomiske vanskeligheder, og Kungälvs indbyggere fik da ret til at tage byggesten derfra; i den forbindelse blev det besluttet man at fæstningen skulle nedrives. Det eneste som blev sparet var tårnet
==
I dag er der offentlig adgang til Bohus fæstning mellem april og september, og den er et populært turistmål i sommersæsonen. Blandt meget andet kan Thomas Leopolds celle besøges.
==
I 2008 skal fæstningens 700-årsjubilæum fejres.
|