Alexander Kølpin (kirurg): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Broadbot (diskussion | bidrag) m robot: automatisk teksterstatning: (-» +", -« +") |
Thomas81 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 21:
== Forfattervirksomhed ==
[[1775]] blev han optaget som æresmedlem i [[Det Medicinske Selskab]], og medlem af Frederiks Hospitals direktion, hvorefter han [[1776]] fratrådte overkirurgposten. I den følgende tid virkede han i en udstrakt kirurgisk og medicinsk privatpraksis, men samtidig satte han sine kræfter ind på en ret omfattende forfattervirksomhed på latin og i det hele i lærd retning. Han publicerede ikke blot forskellige tidsskriftsafhandlinger, navnlig gengivelser af sine hospitalsforelæsninger, i det medicinske selskabs
Nogen væsentlig videnskabelig betydning kunne disse skrifter dog ikke hævde sig, om de end vise faglig indsigt og litterær sans. De fremkom i øvrigt tydelig nok som et led i en ivrig, ærgerrig bestræbelse for at stå som den første kirurgiske autoritet og navnlig i den kamp, det trak op til, at kunne vinde overtaget over den yngre, opdukkende kirurgiske kapacitet, den til det medicinske fakultet knyttede [[Henrich Callisen]].
Linje 29:
== Nederlag ==
Det viste sig imidlertid at være lettere for Kølpin at vinde den fremskudte og indflydelsesrige autoritetsstilling end i længden at hævde den. Da han i sin forfængelige bestræbelse for at omgive akademiet med en vis blændende videnskabelig godtkøbsnimbus efter det af den østrigske generalkirurg Brambilla og dennes læreanstalt
Forskellige graverende mangler og skavanker i akademiets ledelse kom snart til syne, og selv Kølpins tidligere håndgangne mænd Riegels og kirurgen Martini faldt fra og begyndte at vende deres skarpe litterære våben mod ham. [[Niels Ditlev Riegels]] håner ham endog på et meget ømt punkt, nemlig for hans festtales fejlfulde latin-, at skrive elegant latin var netop for ham, ikke-studenten, hans særlige ærgerrighed, og han havde også af andre kritikere fået ros i så henseende. Hans uheldige øreoperation på den gamle, højt ansete livlæge Johan Just von Berger, hvilken medførte dennes død ([[1791]]), svækkede end yderligere hans autoritet, skønt han søgte at forsvare sig mod de nærgående angreb, der af denne grund rettedes mod ham, ved at udgive en udførlig beretning om tilfældet og heri søge at bevise operationens skyldfrihed.
Samme år nød han ganske vist den oprejsning at blive udnævnt til udenlandsk medlem af [[Vetenskapsakademin]] i [[Stockholm]] (hvis skrifter for [[1793]] indeholde en lille afhandling af ham), men han måtte finde sig i den tort, at hans farlige rival Callisen ifølge kongelig befaling tiltrådte akademiet med sæde efter generaldirektøren og derved med designation
til at succedere denne. Da Hennings [[1794]] døde, trak Kølpin sig
Den danske kirurgi har næppe grund til at beklage, at det i denne mangeårige, hårdnakkede kamp dog til sidst blev Kølpin, som trak det korteste strå.
== Tilbagetrukket liv ==
Derefter førte Kølpin, der var ugift, et stille, tilbagetrukket liv med sin gamle husholderske og en plejedatter. Sommeren tilbragte han på sit lille landsted i [[Utterslev]], dyrkede sin have og tog sig på forskellig måde af landsbyens beboere. De litterære interesser, han utvivlsomt havde, vedblev han at pleje; [[1799]] trådte han endog på ny frem som anselig latinsk forfatter, i det han udgav nogle kirurgiske afhandlinger, derimellem et nyt optryk af sine
Sin smukke og omfattende bogsamling testamenterede han til det kirurgiske akademi (hvorfra den senere gik over til universitetsbiblioteket) og skænkede end videre dertil en lille kapital, hvis renter skulde anvendes til bedste for bogsamlingen eller for dens bibliotekar. Til skolen i Utterslev og pigeskolen ved [[Sankt Petri Kirke]] i København legerede han ligeledes en kapital.
|