Johannes Wiedewelt: Forskelle mellem versioner

Hvad Wiedewelt havde hjemsendt fra Rom var ikke meget; foruden en del Tegninger og kopier efter antikken nævnes kun et relief, der kom til akademiet i sønderbrudt tilstand, og hvis emne nu ikke kendes. At man imidlertid i de rådende kredse allerede regnede ham for en betydelig Kraft, fremgår af begivenhedernes gang: næppe et halvt år efter sin hjemkomst blev han optaget som medlem af det nyorganiserede [[Kunstakademi]], og samtidig fik han udnævnelse til kongelig hofbilledhugger med frit atelier i [[Materialgaarden]] ved [[Frederiksholms kanal]]. Og bestillingerne lod ikke vente på sig; først blev det ham pålagt at udføre et monument over [[Christian 6.]] -- det var færdigt i marmor [[1770]] og består af en mægtig, med allegoriske relieffer prydet sarkofag, ved hvis endestykker 2 kvindelige figurer, "«Sorgen"» og "«Berømmelsen"» er anbragte; det hele er samlet med ikke ringe følelse for dekorativ

Lidt senere overdroges det ham at bidrage til den påbegyndte [[Frederikskirken|Frederikskirkes]] udsmykkelse med en stor mængde kunstværker, ikke mindre end 64 "«Figurer"» og 30 relieffer foruden flere dekorative ting. Til alt dette fik Wiedewelt, der må have modelleret med ganske overordentlig lethed, skitserne færdige i mindre end et års tid. Til endelig

Disse værker er af meget ulige værdi og i forskellig stil, om de end for enkeltfigurernes og endnu mere for figurkompositionens vedkommende gennemgående bærer utvetydigt mærke af den Påvirkning, kunstneren havde været underkastet i Paris. Mindst gælder dette om de kolossale -- 8 fod høje -- draperede siddende kvindefigurer, som danner hovedstykkerne i de 2, hver 62 fod lange, for øvrigt med Våbenskjolde prydede "«dekorationer"», og som symboliserer [[Danmark]] og [[Norge]]; her er ro og plastisk holdning og en renhed i linjerne, der peger tilbage over Coustou og hans samtidige og lige mod den oldromerske plastik.