Johannes Wiedewelt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot: automatisk teksterstatning: (-» +", -« +")
m Gendannelse til seneste version ved MGA73bot, fjerner ændringer fra Broadbot (bidrag)
Linje 22:
 
== Kongelig hofbilledhugger ==
Hvad Wiedewelt havde hjemsendt fra Rom var ikke meget; foruden en del Tegninger og kopier efter antikken nævnes kun et relief, der kom til akademiet i sønderbrudt tilstand, og hvis emne nu ikke kendes. At man imidlertid i de rådende kredse allerede regnede ham for en betydelig Kraft, fremgår af begivenhedernes gang: næppe et halvt år efter sin hjemkomst blev han optaget som medlem af det nyorganiserede [[Kunstakademi]], og samtidig fik han udnævnelse til kongelig hofbilledhugger med frit atelier i [[Materialgaarden]] ved [[Frederiksholms kanal]]. Og bestillingerne lod ikke vente på sig; først blev det ham pålagt at udføre et monument over [[Christian 6.]] -- det var færdigt i marmor [[1770]] og består af en mægtig, med allegoriske relieffer prydet sarkofag, ved hvis endestykker 2 kvindelige figurer, "«Sorgen"» og "«Berømmelsen"» er anbragte; det hele er samlet med ikke ringe følelse for dekorativ
virkning og i mange enkeltheder smukt modelleret.
 
Lidt senere overdroges det ham at bidrage til den påbegyndte [[Frederikskirken|Frederikskirkes]] udsmykkelse med en stor mængde kunstværker, ikke mindre end 64 "«Figurer"» og 30 relieffer foruden flere dekorative ting. Til alt dette fik Wiedewelt, der må have modelleret med ganske overordentlig lethed, skitserne færdige i mindre end et års tid. Til endelig
udførelse kom disse arbejder imidlertid ikke, da opførelsen af kirken, som man ved, blev standset, og af skitserne er ikke en eneste bevaret til vore dage.
 
Linje 31:
I [[1760]] begyndte Wiedewelt at efterkomme en vistnok ikke mindre omfattende bestilling, og det lykkedes ham, selvfølgelig med bistand af talrige medhjælpere, at føre arbejdet til ende i Løbet af næppe længere -- måske endog kortere -- tid end 8 år. Det er de mangfoldige grupper, statuer og dekorationer af forskellig Art, som endnu står på deres plads i [[Fredensborg slotshave]].
 
Disse værker er af meget ulige værdi og i forskellig stil, om de end for enkeltfigurernes og endnu mere for figurkompositionens vedkommende gennemgående bærer utvetydigt mærke af den Påvirkning, kunstneren havde været underkastet i Paris. Mindst gælder dette om de kolossale -- 8 fod høje -- draperede siddende kvindefigurer, som danner hovedstykkerne i de 2, hver 62 fod lange, for øvrigt med Våbenskjolde prydede "«dekorationer"», og som symboliserer [[Danmark]] og [[Norge]]; her er ro og plastisk holdning og en renhed i linjerne, der peger tilbage over Coustou og hans samtidige og lige mod den oldromerske plastik.
 
Men de andre figurer og grupper tager sig rigtignok nærmest ud, som om deres ophavsmand aldrig havde set en antik for sine øjne, -- som var de udgåede fra en fransk dekadencekunstners værksted, hvor [[Gian Lorenzo Bernini]]s indflydelse endnu var den bestemmende. Særlig gælder dette om gruppen, der forestiller [[Helena]]s bortførelse, hvor især den oprakte arm med de vidt spredte fingre gør en [[barok]] virkning, men også de to andre bortførelsesscener med [[Flora]] og med [[Proserpina]] så vel som [[Æneas]], der med [[Anchises]] og [[Ascanius]] forlader [[Troja]], vilde have vakt Winckelmanns dybeste mishag, dersom han, der kaldte Bernini "''der grosste Esel unter den Neueren''", havde fået dem at se.