Mogens Friis: Forskelle mellem versioner

{{harflertydig3|Mogens Friis|Mogens Frijs}}

'''Mogens Friis''' ([[7. september]] [[1623]] på Skumstrup - [[9. juli]] [[1675]] i [[København]]), [[Gehejmeråd]] og [[Greve (rang)|Greve]].

 

== Ungdom og uddannelse ==

Han fik en omhyggelig opdragelse, først i hjemmet, senere hos den lærde [[Holger Rosenkrantz (f. 1574)|Holger Rosenkrantz]] på [[Rosenholm Slot|Rosenholm]] og [[Laxmand Gyldenstjerne]] til [[Bjersgård]], og kom [[1634]] til [[Herlufsholm]], hvor han tilbragte hele 7 år, indtil han gik til [[Sorø akademi|akademiet]] i [[Sorø]]; efter 1 1/2 års forløb, i [[1643]], tog han afsked med dette i en latinsk tale

 

De følgende år tilbragte Friis hjemme, stadig beskæftiget i kancelliet og dertil formodentlig optaget af at styre de landejendomme, der vare tilfaldet ham efter hans mor, deriblandt,

som det synes, Skumstrup, indtil han [[1650]] blev udset til at ledsage Grev [[Christian Rantzau]] på dennes diplomatiske rejse til [[kejserhof]]fet i [[Wien]] og forskellige tyske [[fyrste]]r. Da han kom tilbage, holdt han [[5. september]] [[1652]] bryllup med [[kansler]] [[Christian Thomesen Sehested]]s datter Anne (f. [[29. april]] [[1631]]). Kort før sit bryllup var Friis blevet [[Len|forlenet]] med [[Helgeland]] i [[Norge]], hvortil [[1656]] endnu føjedes det såkaldte [[Tønsberg]] [[Provsti]]. Samme år blev han sendt til [[Jylland]] som [[landkommissarius]], for hvilken tjeneste han belønnedes med et [[prælatur]] i [[Viborg]]. Snart skulle imidlertid et større felt for hans virksomhed åbnes: [[1657]] blev han kongelig [[rentemester]], og de påfølgende vanskelige år havde han nok at se til, især da han fungerede som [[generalkommissarius]] ved de allieredes hære, et arbejde han udførte med stor dygtighed. Han var i disse år næsten aldrig hjemme, og mens han var i [[Malmø]], hvortil han var blevet sendt som medlem af den [[kommission]], der forhandlede med [[svensker]]ne om ordningen af

han sendt til [[Tønder]] som medlem af den kommission, der havde til opgave at bilægge grænsestridighederne mellem Kongen og [[Gottorp]]erne.

 

I den årrække, der var forløbet, siden Friis vendte hjem fra sin store rejse, havde han været meget virksom i offentlige anliggender, men ikke mindre i sine private. Til de ejendomme,

han arvede efter sine forældre, Skumstrup og Favrskov, føjede han i årenes Løb ved en række køb og [[mageskifte]]r et betydeligt antal [[herregård]]e og meget gods, til hvis erhvervelse hans

første hustrus vistnok betydelige [[arv]] hjalp godt. Da Bornholm efter freden [[1660]] skulle løskøbes fra [[Sverige]] med 8000 tønder [[Hartkorn]] i [[Skåne]], var Friis blandt dem, der afstod deres derværende ejendomme mod vederlag i Danmark. Herved fik han udlagt en mængde gods i [[Jylland]] med ret til af de gamle nedlagte [[hovedgård]]e [[Torup]] og [[Ormstrup (Sahl Sogn)|Ormstrup]] (Friisholt) at indrette frie [[sædegård]]e. [[1662]] erhvervede han [[Hagsholm]], [[1664]] [[Boller]], [[1665]] [[Jernit]], [[Lyngballegård]] og [[Tulstrup (Sall Sogn)|Tulstrup]] mm., [[1673]] [[Møgelkjær]]; i en periode ejede han desuden [[Mosgård]], [[Østergård]], [[Palstrup]] og [[Løjstrup]].

 

 

Samme år, Friis var blevet greve af [[Frijsenborg]], var han mellem de første, Kongen hædrede med [[Dannebrogordenen]] ved dennes oprettelse; [[1673]]-[[1674]] fungerede han i [[statskollegiet]], blev gehejmeråd og [[assessor]] i [[højesteret]]; 1674 udnævntes han til