København: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Renæssancen, enevælde og oplysningstid: Om at byen dengang var tosproget.
Rasmus81 (diskussion | bidrag)
Linje 76:
Christian 4. fik stor betydning for København, under ham blev byens gamle mure langs Gothersgade lagt ned og udvidet så de nu gik langs den nuværende jernbanelinje mellem Nørreport og Østerport, udenom det af Christian 4. nyanlagte [[Nyboder]], mens de eksisterende volde rundt om middelalderbyen blev kraftigt moderniseret. [[Københavns volde]] blev også udvidet med forsvarsanlæg af det nyanlagte område [[Christianshavn]]. Fra 1658-1660 under [[Første Karl Gustav-krig]] var København som sidste område i riget under dansk kontrol, men under belejring fra de svenske tropper anført af [[Karl 10. Gustav]]. I februar 1659 forsøgte svenskerne at indtage byen ved et stormløb, men en fælles indsats fra soldater og byens borgere holdt dem tilbage. Efter det mislykkede stormløb holdt svenskerne dog byen belejret helt frem til 27. maj 1660.
 
Ved indførelse af enevælden i 1660 under [[Frederik 3.]] blev København en endnu vigtigere by i Danmark, fordi det var herfra den stadigt mere centralistiske danske stat blev styret. Byen var imidlertid tosproget. MellomMellem en tredjedel og fjerdedel af befolkningen havde [[tysk]] som talesprog, enten de var indvandret fra kongens tyske provinser, eller fra andre egne af Tyskland. Indtil [[1772]] var hærens officielle sprog også tysk. <ref>Karl-Erik Frandsen: ''Kongens og folkets København'' (s. 60), forlaget Skippershoved, 1996, ISBN 87-89224-27-2</ref>
 
I 1664 blev byens befæstning færdiggjort med færdiggørelsenbygningen af [[Kastellet]] ved [[Østerport]]. I 1711-1712 hærgede en af de værste pestepidemier i Københavns historie. Pesten krævede cirka 22.000 af byens omkring 60.000 indbyggere. Nogle år efter gik det endnu en gang galt, da lige over en fjerdedel af byen gik op i røg ved en [[Københavns brand 1728|bybrand i 1728]]. I [[Københavns brand 1795|1795]] hærgede endnu en brand den ældste bydel. Det meste af Københavns indre bybillede er præget af genopbygningen efter disse brande.
 
Inspireret af sydlige ideer grundlagde man i 1748 [[Frederiksstaden]] nord for Kongens Nytorv. Det blev til et meget flot og veltilrettelagt nyt kvarter, med Amalienborg som den flotteste del af kvarteret. I sidste halvdel af det 18. århundrede oplevede København en enorm opgangstid som følge af den profitable handel mellem de stridende magter, England og Frankrig. Opgangsperioden sluttede dog for en tid, da først Christiansborg brændte i 1794 og året efter hvor endnu en ødelæggende [[Københavns brand 1795|brand]] hærgede den indre by, og siden da den danske flåde blev kapret af engelske styrker, værst var dog bombardementet af byen i 1807, hvor bl. a. den middelalderlige [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] gennemskudt af engelske brandbomber gik op i flammer.