Søren Ejlersen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: '''Søren Ejlersen''' (født 1967) er uddannet kok og har arbejdet hos bl.a. Bo Jakobsen i Restaurationen og hos Erwin Lauterbach på Restaurant Saison i Hellerup. I 1992 var han ud…
(Ingen forskel)

Versionen fra 26. feb. 2009, 14:47

Søren Ejlersen (født 1967) er uddannet kok og har arbejdet hos bl.a. Bo Jakobsen i Restaurationen og hos Erwin Lauterbach på Restaurant Saison i Hellerup. I 1992 var han udsendt som køkkenchef i Den Danske Pavillon på Verdensudstillingen, Expo92, i Sevilla i Spanien. Søren Ejlersen er ansat som næstformand i bestyrelsen og arbejder med innovation og forretningsudvikling i Aarstiderne A/S.

Fra 1992-97 var han selvstændig restauratør, indtil han i 1997 startede Urte-Compagniet sammen med den biodynamiske landmand Heiner Aldinger. Sammen dyrkede de økologiske grøntsager ved Tystrup-Bavelse SøerneVestsjælland til en begrænset kundekreds, indtil Søren Ejlersen slog sig sammen med Thomas Harttung fra Barritskov Grøntsagshave og dannede Aarstiderne.

Søren Ejlersen modtog i 2008 Æresprisen[1] ved uddelingen af E-Handelseprisen af FDIH[2] for sit engagement i internetvirksomheden Aarstiderne. Virksomheden har siden 1999 leveret økologisk grønt og frugt samt kød, fisk, brød og kolonialvarer til danske privatkunder og siden 2004 tillige til dele af Sverige. I 2002 startede Søren Ejlersen Det Mobile Skolekøkken, som siden blev til skoleprojektet Haver til Maver, hvis aktiviteter finder sted på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk i Aarstidernes regi. Søren Ejlersen er en efterspurgt medieperson og foredragsholder og har bl.a. medvirket i en række udsendelser i programserien Go’ morgen Danmark på TV2. Han er desuden medlem af klima- og energiminister Connie Hedegaards klimapanel i 2009.[3]


Udgivelser (Medforfatter)

Aarstiderne (2004)

Rodfrugterne (2006)

Salaterne (2007)

Livretterne (2007)

Haver til Maver (2007)

Guld og Grønne Sager (2008)

Aarstidernes Kød (2008)

DVD Køkkenet (DVD, 2008)


Referencer

  1. ^ [www.ehandelsprisen.dk/114/vindere-2008]
  2. ^ Foreningen for Distance- og Internethandel
  3. ^ [www.kemin.dk/da-dk/nyhederogpresse/pressemeddelelser/sider/conniehedegaardsamlerklimaetsildsjaele.aspx]