Versionen fra 26. feb. 2009, 13:03 redigér Cstern (diskussion \| bidrag) 36 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. feb. 2009, 01:00 redigér fjern redigering Cstern (diskussion \| bidrag) 36 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Sterilisation''' er en betegnelse der dækker over flere uafhængige begreber: Sterilisation med henblik på at gøre mennesker eller dyr ufrugtbare, eller sterilisation med henblik på at dræbe ~~kontaminerende celler~~mikroorganismer, f.eks. [[bakterie\|bakterier]], fra emner (f.eks. en skalpel). {{harflertydig4\|For '''sterilisation''' i betydningen at gøre fri for mikroorganismer, se [[Steril]]}} ==Sterilisation af mennesker og dyr== Line 5 ⟶ 7: ==Sterilisation af mænd== Indgrebet foregår som regel med lokalbedøvelse og udføres ved at kirurgen laver et lille snit på hver side af [[skrotum\|pungen]] hvorigennem [[sædstreng\|sædstregene]] (lat: ''vas deferentes'') fritlægges. Der fjernes ca 0,5 cm fra hver sædstreng og enderne underbindes og lægges tilbage i pungen. Snittet lukkes med sutur (sting) og såret læges i regelen i løbet af en uges tid. Sterilitet kan dog først forventes komplet i løbet af 3 måneder da der kan være oplagret nogle [[sædcelle\|sædceller]] i [[sædblære\|sædblærerne]] der befinder sig i bughulen. Sædblærerne er også der hvor sædvæsken dannes og opbevares, så mandlig sterilisation indebærer ikke at manden ikke har spermaafgang efter vellykket sterilisation. Indgrebet bør kontrolleres for effektivitet ved en sædprøve ca. 3 måneder efter indgrebet. Indgrebet er sædvanligvis permanent og irreversibelt. ~~==Sterilistaion for uskadeliggørelse af kontaminerende celler==~~ ~~'''Sterilisation''' af emner med henblik på at dræbe kontaminerende celler kan udføres på flere måder. Da formålet er at dræbe fremmede celler kan en af flere metoder anvendes:~~ 1) Dampsterilisation. Emnet eksponeres for vanddamp eller hede i en periode. Til processen benyttes en [[autoklave]]. Ved vanddamp udføres proceduren under tryk således at dampen når en temperatur på 121<sup>o</sup> celcius. Autoklaven kan også indstilles så emnet udsættes for tør luft. For at sikre effektivitet er temperaturen i dette tilfælde 134<sup>o</sup> celsius. 2) Kemisk sterilisation. Emnet udsættes for en kemisk substans i en periode, hvorved levende celler dræbes. Eksempler på kemikalier anvendt til sterilisation, er ethylenoxid, hypochlorit (kendes fra det kommercielle produkt Chlorin) m.v. 3) Sterilisation ved [[radioaktivitet]]. Emnet udsættes for radioaktiv stråling i en periode. Denne metode anvendes oftest i forbindelse med sterilisation af medicinsk udstyr da det er meget skånsomt for emnet og ikke efterlader kemikalierester. Radioaktive kilder kan f.eks. være Cobolt-60. ~~Sterilisation benyttes i forbindelse med sygdomsbehandling men og meget i industriel sammenhæng hvor mikroorganismer er uønskede, f.eks. i fødevareproduktion.~~ ~~Visse celler kan modstå en eller flere af det nævnte metoder, f.eks. sporedannede bakterier så som ''Clostridium botulinum'', der er årsag til [[botulisme\|pølseforgiftning]].~~ <!--afsnit, som eventuelt kan tilføjes: ==Sterilisationens samfundsmæssige betydning== Line 26 ⟶ 14: --> {{lægestub}} [[kategori: Lægevidenskab]][[Kategori: Præventionsmetoder~~]][[Kategori: Biologi]][[Kategori:Ingeniørfag~~]] [[ca:Esterilització]]

Sterilisation: Forskelle mellem versioner