Forskel mellem versioner af "Nordisk tone i musikken"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 12 år siden
m
Retter egne slåfejl
(Opretter med Heinrich W. Schwabs artikel "Guldalderens musik og danskhed" som væsentligste kilde ---)
 
m (Retter egne slåfejl)
Et ''[[Essentialisme|essentialistisk]]'' synspunkt: at der findes en essens, en kerne eller noget nationalt i musikken som en særlig uforvekslelig, særpræget egenskab ved musikken i [[Norden]] &ndash; og at noget tilsvarende skulle kunne efterspores hos andre nationer og folkeslag. Baggrunden kan findes i slutningen af [[1700-tallet]] hvor der indledtes en såkaldt ''modoplysning'' &ndash; blandt andet med [[Johann Georg Hamann]] &ndash; en periode hvor betoning af [[folk]], [[tradition]] og [[historie]] blev stillet i modsætning til [[oplysningstiden]]s almene [[menneskerettigheder]], [[naturret]] og [[universalisme]]. [[Johann Gottfried Herder]] havde indsamlet og udgivet adskillige [[folkevise]]r fra mange lande: ''Volkslieder'', 1778. Den tyske komponist [[J.A.P. Schulz]] &ndash; der virkede en kort årrække som [[kapelmester]] i København fra [[1787]] til 1795 &ndash; havde 1779 udgivet ''Gesänge im Volkston'' og 1782 ''Lieder im Volkston''. Senere, op gennem 1800-tallet, blev det at "komponere nationalt" et slags kunstpolitisk program.<ref>Schwab, s. 62</ref>
 
Den anden opfattelse kunne kaldes [[Konstruktivisme|''konstruktivistisk'']]: at det man betegner som ''nordisk tone'' er en konstruktion bygget på traditioner fra gammel folkemusik. Fænomenet skulle efter denne opfattelse være opstået dels på baggrund af nationalpolitiske interesser og intentioner, dels være resultat af en generel proces af accept af kulturelt arvegods, videregivet fra den ene generationsgeneration til den næste.<ref>Schwab, s. 60</ref>
 
''Nordisk tone'' er altså efter denne opfatelseopfattelse ikke afhængig af et faktisk eksisterende, folkekulturelt fænomen. Den får så at sige den betydning man tillægger den. Og fra det øjeblik hvor det "musikalsk-nordiske" overleveres uden tekst med titler som ''Nordiske Sange'' eller ''Nordiske Tonebilleder'' fremstår det efterfølgende som en klingende realitet.<ref>Schwab, s. 67</ref>
 
== Kilde ==
14.179

redigeringer