Skillingsvise: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
No edit summary |
||
Linje 1:
En '''skillingsvise''' er en [[vise]] publiceret i en tryksag på typisk 4 sider, med en forsideillustration, der i de tidlige år var træsnit, men i det [[19. århundrede]] sommetider også kunne være fotografier.
Skillingsviser findes der i utallige af i Danmark, og om emnet soldater findes der meget. Undertiden var forfatterne ubekendte, men nogle kendte forfatternavne er imidlertid: H.C. Andersen, Erik Bøgh, M. Gjørup, J. Helms, H.P. Holst, B.S. Ingemann, C. Ploug, A.v.d. Recke og Julius Strandberg. Skillingsviser om soldater og soldaterlivet i 1800-tallet kunne på forsiden gerne lyde som eksempler: „Der boede en bonde i Magleby“ med den forklarende undertitel: »Vise om den fattige Dragon, der blev indqvarteret paa Amager hos den rige Amagerbonde Grilles Peersen, og hvorledes han fik hele Gaarden, fordi han skaffede Bondens Datter, Sidse, en lille Dragon«. „Du gik for vidt, Jens“! med forklarende undertitel: »En Kjærlighedshistorie om den kønne Husar, Jens, der narrede saa mange Piger, men tilsidst selv kom forkert afsted«. „En rigtig Kærestevise om Emma og Livjægeren“ med undertitlen: »der altid er i Uniform; om Søndagen som Livjæger, og om Hverdagen som Slagtersvend«. „Vise om Jens Steenløses Kærlighed“ med undertitlen: »der begyndte i Kongenshave, men endte i Kachotten, samt hvorledes han opdagede, at han var Svoger baade med Capitainen, Løitenanten, Skersanten og Corporalen«. „En ganske urimelig, morsom rulle-Vise“ med undertitlen/forklaringen: »skreven til Trøst og Opmuntring for Jens, og kan synges baade naar han marcherer, naar han er paa Forpost, i Slag og under Bombardement«. Af de alvorlige skillingsviser om soldater, kan nævnes: »Vise om den tapre danske Dragon, Niels Kjeldsen, som d. 28. Februar 1864 kæmpede standhaftigt mod en Mængde preussiske Husarer ved Viuf, og tilsidst med et fejgt Skud bagfra fandt Heltedøden«. „En ganske ny Vise om det store Slag ved Dybbøl, hvor 75.000 Preussere overvandt 15.000 Danske“ – med forklarende undertekst: »Samt lidt om det store Bytte de ved Hjælp af Lommetyverier – have gjort af Uhre, Ringe, Smaapenge og andet Pilleri«. „Vise om Dragon Laursens Tapperhed“ – med forklarende undertekst: »Han ihjelslog først to fjendtlige Husarer, men derpaa snublede han over deres faldne Heste og blev haardt saaret af to andre tydske Husarer«. „Lieutenant Ancker“ – med forklarende undertekst: »Sang om den tappre Kommandeur for Dybbølskandsen Nr. 2, med en kort Biografi«. „Vise om Logiskibet og de raske Gutter“ – med forklarende undertekst: »som nu skulle lære Kongens Tjeneste og blive rigtige Orlogsfolk«. „Søvise om Admiral Tordenskjold“ – med forklarende undertekst: »hvis bedrifter recommanderes alle unge Søfolk til Eftergjørelse«. „Velfortjent Straf“! – med forklarende undertekst: »Vise om den modige franske Kvinde, der med egen Haand dræbte de to nedrige Preussere, fordi de mishandlede og skjændede hendes Datter og dræbte dennes lille uskyldige Barn«. „Seiers-sang“ – med forklarende undertekst: »i Anledning af Den Franske Nations herlige Seier over deres inden- og udenrigske Fiender, og de Tydske Arméers Tilbagemarch den 30. September 1792, til en evig Afmindelse af den Sandhed, at den gode Sag vinder, og at Gud bestyrer alting efter sin uransaglige Visdom«. „Væk med Neutraliteten“! – med forklarende undertekst: »Lad der blive Spark i Løgsaucen! Ny Vise om Krigen og de danske Jenser, der lide saa umaneerligt af Kløe efter at komme til at levere Preusserne Kvittering for sidst«.
Dette var den tids sladrepresse, boulevardpresse eller ugeblade om man vil, og man lyttede ivrigt med alle steder, når sangene blev foredraget. Melodierne kan enten være egen tone, dvs. at der til netop denne melodi er komponeret musik; men ganske ofte var det dog „lånte fjer“, dvs. man skrev teksten på en allerede eksisterende melodi, som folk jo kendte.
Skillingsviser var meget populære fra det [[16. århundrede]] til starten af det [[20. århundrede]]. Internationale er en af de første skillingsviser, man kender til. ''A Lytel Geste of Robyne Hood'' er fra [[1506]]. De ældst bevarede [[Danmark|danske]] skillingsviser er fra [[1530]]. Selve navnet ''skillingsvise'' blev første gang brugt i [[1795]]. De ældste skillingsviser var håndskrevne og udkom i små oplag, men med udbredelsen af [[Bogtryk|bogtrykkerkunsten]] kunne de masseproduceres i stadig større oplag på helt op til 40.000 stk. per uge.
| |||