Radiohuset: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer
Linje 33:
[[Billede:Koncertsalen hovedindgang.jpg|right|thumb|250px|Koncertsalens hovedindgang ligger ud til Julius Thomsens Gade.]]
 
Koncertsalens udformning var et af de absolutte stridspunkter inden, under og efter opførelsen. Statsradiofoniens første leder, Emil Holm, var med sin baggrund som kammersanger funderet i musikken. Alt fra materialer, udseende og størrelse var mærkesager for Holm. Men visse steder gik man på kompromis, og desværre har salen haft problemer med lyden. Men om det så skyldes afvigelsen fra de originale koncertsalsplaner, eller datidens ringere mulighed for at kontrollere de akustiske forhold, er ikke til at sige. De lystfarvede akustiske skærme fra 1989, der skulle imødegå de almindelige krav til et radiofonisk symfoniorkester - nemlig et hårdt pumpet lyd uden detaljer og nuancer (som tonemesteren med mikrofoner og mixning tager sig af - betød en kedelig forstærkning af lyden fra musikerne, men desværre samtidig en skandaløs forgrovelse på bekostning af den tidligere lidt tørre skarphed. Desuden blev koncertsalens smukke arkitektur tilsvarende ødelagt: Af en eller anden grund er disse armaturer nemlig overfladebehandlet med en lak, der ikke mørkner (selvom det modsatte i sin tid blev lovet). Tør man håbe på, at den nye ejer - Musikkonservatoriet - stille og roligt piller dem ned?
 
Men Radiohuset har været mere end radio og musik. Da fjernsynet holdt sit indtog i Danmark, begyndte Statsradiofonien, trods politisk uvilje mod det nye billedmedie, at lave tv. Det satte også sine spor på Radiohuset. I 1952 blev der sat antenner op til tv-sending. Og yderligere produktion betød også at huset, der i forvejen var ved at blive for småt, måtte udvides. Det skete fra 1953 til 1958, hvor Radiohuset fik Ny Fløj, der kom til at ligge ud mod Worsaaesvej til venstre for hovedindgangen. Samtidig fik Høj Fløj en ekstra etage, og der blev etableret en ny studieblok bag den gamle studieblok.