Bestøvning: Forskelle mellem versioner

[[Billede:Bombus Bumblebee (Bestoevning).jpg|thumb|250px|Humlebi bestøver solsikke]]

Bestøvning er i første omgang overførsel af [[pollen]] fra én plante til en anden. Nøjere betragtet sker bestøvningen dog først, når pollenkornet har ført [[sædcelle]]n frem til [[ægcelle]]n via det pollenrør, den danner ved spiring ned gennem [[griffel (biologi)|griflen]]. Bestøvning er altså egentlig det samme som [[befrugtning]]. Undersøgelser af bestøvning samler mange videnområder som f.eks. [[botanik]], [[havebrug]], [[entomologi]] og [[økologi]].

 

 

[[Billede:Bombus 6867.JPG|thumb|250px|Humlebien som bestøver for [[Hjortetrøst (Eupatorium)]]]]

* Entomofili: bestøvning ved [[insekt]]er

** [[Ålegræs (Zostera)]]

 

For at tiltrække bestøvere har nogle blomster som f.eks. [[Solsikke (Helianthus)|Solsikke]] en mørkere midte, der kun kan opdages under [[ultraviolet lys]], som insekterne kan se. Der kan også være mønstre i kronbladene, såkaldte nektarlinjer. Visse grupper af blomsterplanter har dog udviklet sig bort fra insektbestøvningen og er gået tilbage til vind- eller vandbestøvning. Som eksempler kan nævnes [[græsser]]ne (jf. [[Rug (Secale cereale)|Almindelig Rug (''Secale cereale'')]], der drær) eller rakleplanterne ([[Pil (Salix)|Pil (''Salix'')]], [[Poppel (Populus)|Poppel (''Populus'')]], [[Bøg (Fagus)|Bøg (''Fagus'')]], [[Hassel (Corylus)|Hassel (''Corylus'')]] osv.)

 

Bestøvningen er et led i den kønnede [[formering]], og planterne har udviklet mange mekanismer til at forhindre selvbestøvning:

*forskudt dannelse af hanlige og hunlige dele af blomsten

*men mest af alt: kemisk eller fysisk forhindring af, at eget pollen spirer ned gennem griflen. Disse arrangementer skaber en øget sikkerhed for, at der hele tiden sker en ny opblanding i arvematerialet, så planterne undgår problemer ved [[indavl]]. Omvendt giver det besvær i forbindelse med [[frugtavl]], hvor langt de fleste sorter af [[Spise-Æble (Malus x domestica)|æbler]], [[Pære (Pyrus communis)|pærer]], [[Blomme (Prunus domestica)|blommer]] osv. er fremmedbestøvede. Der må altså plantes mindst to forskellige sorter inden for insekternes flyveradius på ca. 50 m.

 

Bestøvning af afgrøder er blevet en miljøsag på grund af to modsatrettede udviklingsforløb. Tendensen til at dyrke [[monokultur]]er betyder, at der kræves et større antal af bestøvere i blomstringstiden end nogensinde før, og dog er området fattigt på næring eller ligefrem livsfarligt for [[honningbi|bier]] resten af sæsonen. Den anden tendens er nedgangen i bestøvernes antal på grund af forkert eller overdreven brug af [[pesticid]]er, nye sygdomme og snyltere hos bier, skovrydning, nedgang i antallet af [[biavler]]e, [[urbanisering]], nedlæggelse af levende hegn og andre biotoper i landskabet og folks skræk for ”bier” (der som oftest er [[Hveps]]e). Omfattende flysprøjtning mod myg på grund af faren for [[malaria]] har fremskyndet tabet af bestøvere.

 

[http://hjem.get2net.dk/finnch/biplantekalender%20.PDF Biplantekalender 1999 fra Dansk Biavlerforening]

 

*Finn Christensen: ''Biplanteflora'', ISBN 87-87905-22-1

*{{kilde bog|forfatter=Dieter Heinrich, Manfred Hergt|titel=Munksgaards atlas – økologi

{{Dagens_artikel | dato=19. marts 2005}}

{{Minibus|[[Wikipedia:Minibussernes holdeplads|Minibussens destination Planters opbygning]]|[[Frugt]]|[[Blomst]]}}

 

[[Kategori:Økologi]]