Dalmatien: Forskelle mellem versioner

Her ligger byerne [[Split]], [[Makarska]], [[Podgora]], øen [[Hvar]] og [[Dubrovnik]].

 

 

Dalmatiens historie strækker sig langt tilbage i tiden, navnet stammer fra den [[illyrisk]]e stamme, som [[romer]]ne kaldte ''Dalmatae'', som beboede Adriaterhavets østlige kyster i det [[1. årtusinde f.v.t.]]

 

Fra 4. årh. f.v.t. var Dalmatien en del af det [[Illyrien|illyriske kongerige]] indtil [[Romerriget|romerne]] etablerede et [[protektorat]] efter den [[Illyriske krig]] i [[220 f.v.t.]] Den nordlige del af kongeriget blev til den [[Romerske provinser|romerske provins]] [[Illyricum]] omkring 32-[[27 f.v.t.]], og i 9 e.v.t. blev Dalmatien indlemmet i den. Dalmaterne startede i samarbejde med pannonerne en række opstande mod det romerske styre, og da de blev knust i 10 e.v.t. og Illyricum blev delt i to, [[Pannonien|Pannonia]] og '''Dalmatia''', hvor Dalmatia kom til at omfatte størstedelen af den Adriaterhavskysten og de [[Dinariske alper]]. Den senere [[Romerske kejsere|kejser]] [[Diocletian]] blev født i provinsen.

Dalmatien blev i første omgang en del af det vestromerske rige, da Romerriget blev delt, men da den vestlige del brød sammen i 5. årh. blev provinsen først erobret af [[goter]]ne, men i 535 kom den under [[østrom]]ersk kontrol.

 

I årene [[1000]]-[[1797]] hørte Dalmatien under Venezia, derefter under [[Østrig-Ungarn]] til [[1919]]. Italien fik i [[1915]] løfte om at få den nordlige Dalmatien, men måtte nøjes med området omkring Zara (nu [[Zadar]]). Ved forhandlingerne i [[1941]] om [[Jugoslavien]]s deling fik Italien det nordlige Dalmatien, men i [[1945]] blev hele Dalmatien jugoslavisk.

 

{{Romerske provinser år 120}}

{{HR-geostub}}

 

[[Kategori:Kroatien]]

[[Kategori:Illyrien]]

 

[[ar:دالماسيا]]