Erzgebirge: Forskelle mellem versioner

[[ImageBillede:Lage des Erzgebirges in Deutschland.png|left|120px|thumb|Erzgebirges beliggenhed]]

[[ImageBillede:Müglitz bei Hartmannmühle (1) 2006-05-10.jpg|thumb|''Rote Wasser'' ved Hartmannmühle i Erzgebirge]]

Erzgebirge strækker sig i nordøst-sydvestlig retning i en længde af ca. 150 km og en bredde på gennemsnitlig 40 km. I øst går Erzgebirge over i [[Elbsandsteingebirge]], mod vest i [[Elstergebirge]] og den saksiske del af [[Vogtland]]. Mod syd er der en markant overgang til det bøhmiske lavland, mens Erzgebirge i nord falder mod lavere områder omkring Elben. Lavere land omkring floderne [[Zschopau]] og [[Flöha]] deler Erzgebirge i en østlig (Osterzgebirge) og en vestlig (Westerzgebirge) del.

Erzgebirge opstod under en geologisk uroperiode for 30 mill. år siden, da området blev hævet mere end 1000 m i syd og noget mindre i nord. Samtidig førte [[vulkan]]sk aktivitet til dannelsen af vulkankeglerne af [[basalt]], [[Scheibenberg]], [[Pöhlberg]] og [[Bärenstein]].

På grund af den skråstillede landplade ligger [[vandskel]]let langt mod syd i Erzgebirge – syd for grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet – og det meste af Erzgebirge afvandes mod nord. I løbet af de sidste 1-2 mill. år har vandet gravet dybe dale i overfladen; særlig markant er [[Flöhadalen]].

Størstedelen af Erzgebirge fremstår som et plateauland – virkelig bjergkarakter har området kun hvor nabofloder har eroderet sig så tæt på hinanden at kun smalle kammer står tilbage af den gamle overflade.

== Bjergværksdrift ==

[[ImageBillede:Annaberger-Bergaltar2.jpg|thumb|300px|Afbildning af grubedrift på Annaberger Bjergalter (1522)]]

Allerede i 1100-tallet blev der udvundet [[sølv]] i nærheden af [[Freiberg (Sachsen)|Freiberg]], og omtrent på samme tid blev der opdaget [[tin]]malm ved foden af Erzgebirge i syd. I anden halvdel af 1200-tallet kom der gang i glasfabrikation; den første glashytte lå i [[Jilmová]]. Efterhånden som om grubedriften øgedes , måtte den skovforbrugende glasframstilling vige pladsen.

I 1600-tallet var bjergværkernes glansdage ovre i Erzgebirge, og indbyggerne måtte søge andre næringsveje. Særlig kvinderne havde allerede i lang tid arbejdet med forskellige former for [[tekstilhåndverk]], men da disse sjældent gav fuldtidsbeskæftigelse, begyndte mange erzgebirglere at udnytte deres håndværksmæssige dygtighed – som var udviklet i generationer som en følge af behov indenfor grubedriften – til forskellige former for trævare- og legetøjsfremstilling.

Fra ca. 1820 begyndte en i Johanngeorgenstadt at bryde [[uran]]malm, som også blev brugt til at fremstille farvestoffer for glasværkerne. Endnu rigere uranlejer blev senere opdaget i Joachimsthal.

Gennem århundrederne blev der i Erzgebirge udviklet sindrige systemer for tilførsel af overfladevand fra bjergene til at drive hejseanordninger til at hente malmen op fra grubesjakterne. De stadig dybere gruber førte alligevel fra midten af 1800-tallet til faldende lønsomhed. Indføring af [[guldmøntfod]] i det tyske riget i 1871 gav et hurtigt fald i sølvpriserne, og gjorde med et slag de fleste sølvværker i Erzgebirge urentable, og i 1913 indstillede den sidste sølvgrube driften.

Bjergværksdriften fik et kortvarigt opsving under [[Første verdenskrig|første]] og [[anden verdenskrig]], og under sidste krig blev Jáchymov verdens største urangrube. Hele produktionen blev sat ind i [[kærnevåben]]programmet i [[Det tredje rige]]. Under [[den kolde krig]] begyndte en storstilet brydning af uranholdig malm over hele Erzgebirge. Virksomheden blev organiseret som et [[sovjetisk]]-[[østtysk]] statsselskab – [[Wismut]] AG.

I Freiberg indstillede de sidste gruber i 1968 virksomheden, efter at have været i drift i 800 år, mens man i [[Altenberg]] og [[Ehrenfriedersdorf]] havde udvinding af tin-, bly- og zinkmalm frem til 1991.

== Eksterne henvisninger ==