Versionen fra 9. mar. 2009, 11:23 redigér 217.116.232.54 (diskussion) →‎Beta-henfald og K-indfangning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 9. mar. 2009, 11:23 redigér fjern redigering 217.116.232.54 (diskussion) →‎Historisk udvikling Gå til næste forskel →
Linje 52: I [[1898]] lykkes det [[Marie Curie]] og [[Pierre Curie]] at isolere to radioaktive stoffer, som de kaldte [[polonium]] hhv. [[radium]]. Sidstenævnte har på den ene side en halveringstid der er så lang at man kan opbevare og undersøge stoffet, på den anden side en henfaldskonstant som er så stor at aktiviteten er enorm i forhold til aktiviteten fra et tilsvarende kvantum uran. I [[1911]] påviste [[Ernest Rutherford]] atomkernens eksistens ved at beskyde et [[guld]]folie med <math>\alpha</math>-partikler. En forsvindende lille, men dog signifikant del af <math>\alpha</math>-partiklerne blev spredt i vinkler tæt på 180 grader, hvilket bedst kan forklares ved at antage at hovedparten af atomets masse er koncentreret i et område af meget lille udstrækning – kernen – hvor også den positive ladning befinder sig. Hereftermat lå vejen åben for tolkningen af det radioaktive henfald som en kerneomdannelse. == Se også ==

Radioaktivitet: Forskelle mellem versioner