Miguel Hidalgo: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
VolkovBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: vi:Miguel Hidalgo y Costilla
m Bot: Adding {{Commonscat|Miguel Hidalgo y Costilla}}; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[ImageBillede:Mexico.DF.Coyoacan.MiguelHidalgo.Statue.01.jpg|right|thumb|200px|Miguel Hidalgo, Coyoacán]]
'''Miguel Gregorio Antonio Ignacio Hidalgo y Costilla''' (født [[8. maj]] [[1753]] på en ranch ved San Vicente i delstaten [[Guanajuato]] - henrettet [[30. juli]] [[1811]] i [[Chihuahua]], [[Mexico]]) var hovedmanden bag [[Mexicos uafhængighedskrig]] med [[Spanien]]. Hidalgo var af ren spansk-kreolsk afstamning, og var præst i [[Dolores Hidalgo|Dolores]] (nu kaldet Dolores Hidalgo), en by i nutidens central-mexicanske delstat [[Guanajuato (stat)|Guanajuato]].
 
Hidalgo læste forbudt fransk litteratur og var modstander af statskirken. Han lærte den oprindelige befolknings sprog og undsagde offentligt mange aspekter ved [[katolicisme]]n, blandt andre præsters seksuelle afholdenhed. I mineområderne i det centrale Mexico, begyndte Miguel Hidalgo og andre kreolere fra de højere samfundslag, en sammensværgelse med det formål at iværksætte en betydelig opstand blandt [[mestits]]er og [[indianer|indianske]] [[bonde|bønder]].
 
Da han blev varskoet af [[Josefa Ortiz de Domínguez]] ("La Corregidora") om at hans revolutionære komplot var opdaget og at han snart ville blev arresteret for konspiration, afslørede han sin [[Grito de Dolores]]-plan fra sin kirkes klokketårn, den [[16. september]] [[1810]], og han samlede mere end 80.000 mennesker omkring sig. Det var ikke en uafhængighedstale, men en tale om Mexicos behov for at beskytte sig mod dem, der havde tilranet sig magten i landet og mod [[Ferdinand VII af Spanien|Fernando VIIVIIs]]s fjender. Dermed startede Hidalgo det store oprør i 1810. Hans kampråb var "Længe leve [[Vor Frue af Guadalupe|Jomfruen af Guadalupe]] og død over spanierne!"
 
En måned senere blev byerne [[Guanajuato (by)|Guanajuato]] og [[Guadalajara]] indtaget og hæren marcherede mod [[Mexico City]]. Den [[17. januar]] [[1811]] blev hans hær slået af spanske tropper ved Calleja, i nærheden Guadalajara, i slaget ved Puente Grande. Hidalgo blev taget til fange, forhørt af den [[spanske inkvisition]] og dømt til døden. Dødsdommen blev fuldbyrdet den 30. juli 1811 i Chihuahua.
 
Efter republikken Mexicos grundlæggelse i 1924, blev den 16. september, dagen hvor Hidalgo holdt sin tale fra klokketårnet, gjort til national helligdag.
 
== Steder og ting opkaldt efter Miguel Hidalgo ==
* Byen [[Dolores Hidalgo]] i den mexicanske delstat [[Guanajuato (stat)|Guanajuato]].
* Den mexicanske delstat [[Hidalgo (stat)|Hidalgo]].
Linje 18:
* Hidalgo County, [[Texas (USA)|Texas]] i USA.
 
== Ekstern henvisning ==
*[http://wikisource.org/wiki/Miguel_Hidalgo_y_Costilla Dokumenter om Miguel Hidalgo] (på spansk)
 
[[Kategori:Mexicanere|Hidalgo, Miguel]]
 
{{Link GA|es}}
{{Commonscat|Miguel Hidalgo y Costilla}}
 
[[Kategori:Mexicanere|Hidalgo, Miguel]]
 
[[ca:Miguel Hidalgo y Costilla]]