Pilgrimsfærd: Forskelle mellem versioner

[[Antropolog]]erne Edith og [[Victor Turner]] beskriver pilgrimsfærd som et frivilligt og individuelt [[initiation]]sritual. Det skal rense den rejsende og bringe ham nærmere det guddommelige, gennem en rejse til et helligt sted, der er tæt forbundet med [[myte]]r, og hvor guddommelige begivenheder har og vil finde sted.<ref> Turner, Edith and Victor Turner. pp. 7-10</ref> Alle de elementer, der omgiver en pilgrimsrejse, har betydning. Hvad der sket på og efter hjemrejsen har for eksempel lige så stor betydning som på udrejsen. Det samme gælder de relaterede bygningskomplekser, ligesom tids-dimensioner, mytiske eller folkloristiske superstrukturer, såsom den litteratur, de legender el. lignende der knytter sig til et valfarststed.

 

 

:''Uddybende artikel: [[Kristen pilgrimsfærd i middelalderen]]''

Indenfor katolicismen bruges pilgrimsfærd som en bodshandling, og er derfor ikke i sig selv underlagt en fast liturgi, men indgår et element i bodssakramentet. [[Kristen pilgrimsfærd i middelalderen|Pilgrimsfærd]] har alligevel siden [[middelalder]]en spillet en stor rolle. I [[højmiddelalder]]en var vejene fyldt med pilgrimme, og mange mennesker var på mindst en rejse i deres liv.<ref> Bernhard Hamilton. pp. 129</ref> Stedernes prominens var forskellige, men det mest betydningsfulde valfartsmål i hele middelalderen var [[Gravkirken]] i [[Jerusalem]], så [[Via Francigena|Rom]] og dernæst [[Santiago de Compostela]]. Steder som [[Canterbury]], [[Køln]] og [[Vézelay]] havde også stor betydning i hele den katolske verden, men overalt i Europa fandtes der pilgrimsmål af mere eller mindre lokal betydning. De mest kendte steder som Jerusalem og Compostela krævede en lang og besværlig rejse, medens andre som f.eks. den af [[Geoffrey Chaucer]] beskrevne rejse til Canterbury ikke stillede de store krav.

En vellykket valfart var en ny dåb og en mulighed for en ny start på livet, hvor man var renset for det tidligere livs synder. På en rejse til Jerusalem blev alle begivenheder og problemer indtolket i forståelsen af myten om [[Jesus]]’ [[Lidelseshistorien|lidelse og død]], og den rejsende kunne på denne måde opleve en personlig udfrielse gennem associationen med det guddommelige.

 

 

I nutiden er pilgrimsvandring blevet almindelig også i evangelisk kristen sammenhæng. Der arrangeres pilgrimsvandringer til bl.a. [[Nidaros]] og [[Vadstena]] og langs [[hærvejen]] er der indrettet pilgrimsherberger.

 

Én af [[islam]]s [[De fem søjler|fem hellige pligter]] er, at muslimer skal foretage en pilgrimsrejse ''([[Hadj]])'' til [[Mekka]], mindst én gang i livet i den tolvte måned i islamiske kalender.

 

{{reflist}}

 

*Bowman, Glenn. ''Christian Ideology and the Image of the Holy Land: The Place of Jerusalem in the Various Christianities''. I: John Eade and Michael J. Sallnow ''(ed.) Contesting the Sacred; The Anthropology of Christian Pilgrimage''. UK: Routledge, 1991.

*Bernhard Hamilton. ''Religion in the Medieval West''. USA: Arnold, 1986.

*Coelho, Paulo. "The Pilgrimage"

 

*[[Hadj|Pilgrimsfærd i islam]]

 

{{relistub}}

 

[[ar:حج (مصطلح)]]