Versionen fra 11. jan. 2009, 19:00 redigér LaaknorBot (diskussion \| bidrag) Botter 29.249 edits m robot Tilføjer: zh:先鋒計劃 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. mar. 2009, 09:05 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Bot: Adding {{Commonscat\|Pioneer missions}}; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 2: \|[[Billede:Pioneer-0-1-2.gif\|thumb\|Pioneer 0, 1 og 2 sonde]] \|- \|[[~~Image~~Billede:Pioneer 3.jpg\|thumb\|Pioneer 3 og 4 sonde]] \|- \|[[Billede:Pioneer-6-9.jpg\|thumb\|Pioneer 6, 7, 8, 9 og E sonde]] Linje 13: \|- \|} '''Pioneer-programmet''' var lidt af en blandet landhandel for et rumprogram at være. I begyndelsen var det [[USAF\|US Air ~~Force~~Forces]]s prestigeprojekt. [[US Army]] med [[Wernher von Braun]] var i fuld gang med sit [[Explorer-programmet\|Explorer-program]], der havde sendt den første amerikanske satellit i kredsløb. Det ville luftvåbenet overgå, ved at sende den første amerikanske sonde til Månen. Desværre var deres Thor-Able-raket upålidelig og da [[NASA]] overtog programmet (og retrospektivt døbte det Pioneer-programmet) brugte de von Brauns Juno II-raketter. Pioneer 4 kom da forbi Månen, 60.200 km ved siden af og efter at [[Luna-programmet\|Luna 1]] havde været der. Efter fire fejlslagne forsøg på månekredsere i 1960 kom programmet i mølpose. I 1965 blev Pioneer-programmet genoplivet til at undersøge Solen. Disse flyvninger gik glat, men på grund af alle de opdagelser planet- og månesonderne gjorde, samt ikke mindst de bemandede rumflyvninger, levede disse en stille tilværelse.<br /> Da man ville lade to Pioneer-sonder forlade Solsystemet, for at opmåle den kosmiske stråling, mikrometeorider, Solens påvirkning med afstanden osv., skulle man bruge [[Jupiter (planet)\|Jupiters]] tyngdekraft til at øge [[Gravity assist\|sondernes hastighed]]. Pioneer 10 og 11 blev interessante for planetforskere, da de ville blive de første Jupitersonder. Pioneer 10 og 11 blev derefter nogle "billige" forsøgskaniner, der skulle afprøve [[Asteroidebæltet]], Jupiters strålingsbælter og Saturns ringplan, før de kostbare [[Voyager]]sonder kom forbi.<br /> Pioneer 12 og 13 blev omdøbt ''Pioneer Venus'' for ikke at drukne i mængden (og for ikke at bruge "13"). Linje 48: Pioneer 10, 3. marts 1972 — første passage af [[Asteroidebæltet]] og [[Jupiter (planet)\|Jupiter]]. Første interstellare sonde. ''kontakt mistet 2003'' Pioneer 11, 6. april 1973 — anden passage af Jupiter og første passage af [[Saturn (planet)\|Saturn]]. Anden interstellare sonde. ''kontakt mistet 1995'' 582 kg tung [[Venus (planet)\|~~venus~~venuskredser]]~~kredser~~. Pioneer Venus Orbiter (Pioneer 12), 20. maj 1978 — i kredsløb fra 4. december 1978 til 8. oktober 1992. 904 kg modersonde med fire atmosfæresonder. Linje 65: {{Rumsonder i Solsystemet}} {{Commonscat\|Pioneer missions}} [[Kategori:Rumsonder]]

Pioneer-programmet: Forskelle mellem versioner