På umiddelbar kongelig befaling over telefonen blev i 1956 hr. Fulling tilskyndet at gøre Tambourkorpsets musik-tidssvarende samt være fremragende indenfor sit felt. Her manglede i høj grad en kunstnerisk leder i mesterklassen. Når der skulle udtages nye rekrutter til Tambourkorpset kunne Hans Fulling på få øjeblikke føle og finde frem til de helt rigtige – og selvom rekutternerekrutterne ikke have spillet førhen, ville de såmænd under Fullings viljefaste, men faderkærlige, hånd få det lært på 8-10 uger. Han formåede at højne korpsets musikalske og kunstneriske kvalitet til dét vi kender i dag – med rytme og klang. Musik er bestemt ikke tilfældigheder, og der skal lægges egnethed i arbejdet. Tambourerne fik med sikkerhed Fullings valgsprog at lære: "At tjene og yde", hvilket har fået ikke så få tambourer til at videreuddanne sig ad musikvejen. En af de første melodier, Fulling arrangerede, var soldatermelodien "Colonel Bogey", hvilket skete på opfordring af den daværende chef for Livgarden, oberst E.T.C.A. von Freisleben. Siden gik det slag i slag med hundredvis af melodier. Da vagtparaden jo går forbi Hans Fullings anden arbejdsplads, Det Kongelige Teater, skulle Tambourkorpset dér yderligere udøve meget vanskelige musikstykker fra Teatrets repertoire, f.eks.: Flagermusen, Carmen og Pinafore. Adskillige store nodebøger er det blevet til fra Fullings nodepen – alt sammen såmænd blot fordi han ikke kan lade være. Også Fullings store interesse for militærmusikhistorie har mange forskere nydt godt af.
