Sankt Petri Kirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
udvidet artiklen |
m →Arkitektur: linkfix |
||
Linje 17:
I løbet af samme århundrede blev kirken udvidet i to omgange. [[Christian IV]] skabte med tilføjelsen af et nordre sideskib (hvor orgelet er placeret i dag) i [[1631]] og et søndre sideskib (hvor hovedindgangen er i dag) i [[1634]] den korskirke, som igen i dag danner rammen om gudstjenesten. Allerede 60 år senere var denne bygning imidlertid ikke stor nok til menigheden, og under [[Christian V]] blev endnu et nordre sideskib bygget til.
Under [[Københavns brand 1728]] brændte kirken, hvorved interiøret gik til grunde, men kirkens mure stod tilbage, og bygmester [[J.C. Krieger]] kunner derfor relativt nemt genopføre gudshuset. [[1731]] opsattes en rigt udhugget barokportal af billedhuggeren [[Didrik Gercken]] omkring hovedindgangen i søndre korsarm. Samme år blev kirken genindviet. Tårnet fik et lavt lanternespir, som i [[1756]]-[[1757|57]] blev erstattet med det nuværende rokokospir tegnet af tømrermester [[Johan Boye Junge]]. Spiret overlevede [[Københavns bombardement]] [[1807]], som kirken slap nådigt fra. Istandsættelsen af Sankt Petri efter angrebet blev påbegyndt i [[1815]] under ledelse af [[J.A. Meyer]] og blev afsluttet året efter.
I årene [[1865]]-[[1866|66]] gennemgik kirken en indre omdannelse ved arkitekt [[H.C. Stilling]], der gav interiøret en atmosfære af nygotisk stil. I [[1898]] fik korets to vinduer desuden indsat glasmosaikruder af [[C.N. Overgaard]], og i [[1918]]-[[1920|20]] indsattes yderligere glasmosaikruder i fjorten vinduer af Otto Linnemann fra [[Frankfurt am Main]]. Ruderne gav kirkerummet et dunkelt præg.
| |||