Forskel mellem versioner af "Døbefont"

34 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
m
→‎Udformning: henvisning
m (Fjerner htmlkode; kosmetiske ændringer)
m (→‎Udformning: henvisning)
[[Norge]] har mange smukke døbefonte i overgangsstil og tidlig [[gotik]]. I [[Tyskland|Nordtysklands]] og Danmarks gotiske stilperiode syntes man om døbefonte af [[malm]], der blev støbt af [[klokkestøber]]e. Man kan se disse i f.eks. [[Ribe Domkirke]] og i [[Varde]] og [[Næstved]]. Den ældste og mest berømte står i [[Hildesheim]]. Både under gotikken og [[renæssance]]n fremstillede man dog også døbefonte af sten og en sjælden gang af træ eller smedejern.
 
Karakteristisk for renæssancetidens[[renæssance]]- og [[barok]]tidens udstyr er ''[[Fontehimmel|fontehatte]]'' eller himle af træ, der nu jævnligt forekommer. En vigtig nyhed var det også, at man lagde [[dåbsfad]]e over kummerne, da man nu holdt op med at dyppe barnet ned i vandet og nøjedes med at hælde vand over dets hoved. Det var en skik, der i [[reformationen|reformationstiden]] omtales som en dårlig nyhed i storbyerne. Omkring år [[1600]] fik næsten alle danske kirker et dåbsfad. Man brugte pyntefade af [[messing]], som også brugtes i hjemmene.
*Først især Nürnbergfade, der var hamret i form og med fremstillinger af [[Mariæ Bebudelse]], det [[habsburg]]ske våben eller andre relieffer, omgivet af bogstavrækker, der oftest var meningsløse, samt af springende dyr.
*Ca. [[1650]] blev hånddrevne messingfade af [[nederland]]sk eller dansk fremstilling almindelige.
1.997

redigeringer