Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
{{POV}}
[[Billede:Sophiemagdalenedenmark.jpg|thumb|250px|Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, Af Guds Nåde Dronning af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertuginde udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, grevinde af OldenbOrgOldenborg og Delmenhorst]]
'''Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach''' ([[28. november]] [[1700]] - [[27. maj]] [[1770]]<ref>{{gravsted.dk navn|dronningsophiemagdalene}}</ref>) var datter af [[markgreve]] [[Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach]] og blev, via ægteskab med [[Christian 6.]], dronning af [[Danmark]]. Sophie Magdalene var af den mægtige [[Hohenzollern]]-fyrsteslægt.
[[Billede:SophieMagdalenevonBrandenburg-Kulmbach01.jpg|thumb|left|200px|Sophie Magdalene ligefrem lyser af enevældig værdighed på dette smukke portræt, som på enhver måde fremhæver hendes fyrstelige status.]]
Prinsessen blev født på slottet ''Schonberg'' og i sin ungdom ydede hun hoftjeneste hos en fjern slægtnings hustru, dronning [[Christiane Eberhardine af Sachsen-Polen]].
 
Meget imod datidens skik og vane, når det kom til kongelige ægteskaber, fik den danske kronprins af sin fordrukne og bigamistiske fader, [[Frederik 4.]] lov til selv at finde sin dronning. Under en rejse gennem det kejserlige [[Europa]], ledsaget af storkansler [[Ulrik Adolph Holstein]], fandt kronprinsen sin kommende hustru i hoftjeneste hos den sachsisk-polske dronning på dennes slot, [[Pretzsch]]. Prinsessen stammede fra et lille (faderens markgrevskab var ikke større end Lolland-Falster), ubetydeligt, fattigt og meget børnerigt fyrstehof, hun havde 13 søskende og var altså et dårligt parti for Danmark. Men kongen gav sin tilladelse, da prinsessens rang, trods alt, var i orden. I Christian 6.'s efterladte skriverier kan man læse, at han faldt for prinsessens intense religiøsitet, som mindede om hans egen, og lige præcis dét skulle komme til at påvirke hele deres regeringstid.
De blev gift [[7. august]] [[1721]], mens Christian stadig var kronprins. Brylluppet blev afholdt på slottet Pretzsch i [[Sachsen]].
"''... er en stolt, imponerende kvinde, skønt hun ikke er høj af vækst eller af [[juno]]niske former. Hun er ikke egentlig smuk, men af majestætisk holdning og med knejsende hoved. Hendes hudfarve er meget hvid, ansigtstrækkende fine, livlige og åndfulde, øjnene lyseblå; de skøntformede læber kruses undertiden af et hånligt smil. Hun er klædt med største pragt og funkler af diamanter og andre ædle stene".''<ref>Ellen B. Danstrup - Christian 6., Sophie Magdalene og Norgesrejsen 1733, 1989, s. 12.</ref>
 
Christian 6. får af samme franske diplomat følgende, lidet flaterendeflatterende, beskrivelse;
 
"''... er en lille, spinkel, sygeligt udseende herre. Hans ansigt er langagtigt, blegt, noget indfaldent, næsen meget stor. Øjnene er stærkt fremstående og munden trukket op i et tvungent, stereotypt smil"''.
== Familie og religion ==
[[Billede:Schloss Vallo.jpg||thumb|300px|left|Vallø slot anno 2003. Slottet har ikke forandret sig meget siden Sophie Magdalenes tid.]]
Dronningens religiøsitet og stærke påvirkning af [[pietisme]]n kom til udtryk, da hun i [[1737]] oprettede det stadig eksisterende [[Vallø]] Kloster, et hjem for aldrende, [[adel]]ige jomfruer. Dronningen glemte aldrig at hun kom fra et fattigt fyrstehus, og hun glemte aldrig sin familie. Under sin regeringstid fik hun flere af sine slægtninge til Danmark. Således blev hendes unge søster, Enkefyrstindeenkefyrstinde [[Sophie Caroline af Ostfriesland]] (1707-1764) indsat som [[abbedisse]] på Vallø Kloster, med en årlig pension på 16.600 rigsdaler <ref>Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979, s. 31.</ref> - et voldsomt beløb.
 
På rigsarkivet opbevares et dokument fra kongen til Sophie Magdalene, hvori han besvarer på et til ham tidligere sendt brev, hvori hun beder ham udvise sin søster tilbage til Ostfriesland. Grunden til dette skulle være, at dronningen var voldsomt jaloux på sin søster, og var sikker på, at hun og kongen havde en affære. Christian 6. svarer (på nudansk): "''... at han af hele sit hjerte var villig til at lade hende rejse, for at han kunne vinde sin hustrus tillid og hele hjerte, men det vil gøre ham ondt for fyrstinden!''" <ref>Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979.</ref> Sophie Caroline blev ikke udvist.
 
DronningensTo toaf dronningens brødre blev begge danske [[admiral]]er, og Sophie Magdalenes moder, Markgrevindemarkgrevinde [[Sofie Kristiane af Kulmbach]], som meldte sin ankomst under dronningen første graviditet i [[1723]], blev indlogeret på [[Sorgenfri Slot]] i [[Kongens Lyngby]], hvor hun blev resten af sit liv. <ref>Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979.</ref>
[[Billede:Sjælland 04 Sorgenfri Slot NV 1865.jpg|thumb|right|Sorgenfri slot set fra nordvest i 1865. Tegning fra [[Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker]].]]
 
Sophie Magdalene og hendes barnebarn, den senere [[Christian 7.]], havde i kronprinsens unge dage et godt forhold. Hos farmoderen kunne Christian finde et kærligt fristed fra sin strenge overhofmester, [[Ditlev Reventlow]]. Christian og hans fætter, landgreve [[Carl af Hessen]], tilbragte meget tid hos dronningen på Hirschholm - til Reventlows store fortrydelse. Han beklagede sig ihvertfald over, at kronprinsen '''... blev så balsytrisk af en halv dag hos Sophie Magdalene, at han måtte bruge dagevis på at få sat skik på drengen igen'.<ref>Overhofmarskallatet: Dagjournaler, 14. jan. forskellige år; Biehl 1901, s. 6-7.</ref>''
 
Sophie Magdalene var ligeledes vært for stort set alle Christians fødselsdage.<ref>Ulrik Langen - Den Afmægtige, 2008.</ref>
 
Det må have pint dronningen, at ingen af hendes to børn slægtede deres forældre på, når det kom til idealer og livsførelse. [[Frederik 5.]] er gået over i historien som en notorisk drukkenboldt, med [[sadist]]iske tendenser. Og selvom flere passende partier var på tale for prinsesse Louise, blev hun gravid med en lavadelig [[kammerjunker (titel)|kammerjunker]], og måtte giftes bort til en tysk hertug - som lod sig mere end godt betale for den ulejlighed!
 
Som en lille kurriøsa på dronningens stamtræ, kan nævnes, at hun meget langt ude var i familie med Christian 7.'s elskerinde, Anne Katrine Benthagen, den berygtede [[Støvlet-Katrine]]. Katrine var nemlig uægte datter af prins [[Georg af Braunschweig-Bevern]], hvis søster var gift med en af dronningens brødre.<ref>Ulrik Langen - Den Afmægtige, 2008, s. 210 f..</ref>
 
== Upopulær dronning ==
 
Trods deres pietisme elskede kongeparret pragt og luksus. Solkongen, [[Ludvig 14. af Frankrig]] var stadig datidens store fyrstelige forbillede, således også i Danmark. Der har været gisninger om, hvorvidt den unge, fattige Sophie Magdalene lod sig inspirere til et liv i luksus af kong [[Frederik 4.]] Da hun kom til Danmark i 1721 som [[kronprinsesse]], kunne hun se hvorledes Frederik 4. overøste sin daværende dronning, [[Anna Sophie Reventlow]], med juveler og andre dyre gaver.
 
Sophie Magdalene førte i al fald livet igennem en ekstravagant livsstil - trods Danmarks vaklende økonomi.
 
Da Frederik 4. døde i [[1730]], skulle Christian 6. og Sophie Magdalene krones. Den kommende dronning havde i forvejen fået gjort en ny krone, da hun konsekvent nægtede at bære den samme som enkedronnning Anna Sophie havde båret. Her kan der bemærkes, at Sophie Magdalene aldrig omtalte Anna Sophie som andet end '''die Hure''..!' <ref>Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979, s. 31.</ref> Det er Sophie Magdalenes krone der i dag opbevares, og kan ses på, [[Rosenborg Slot]], og langt de fleste [[kronjuveler]] er, eller består af dele af, hendes samling, som hun sikrede evig dansk eje - ' ''til den til enhver tid siddende dronning af Danmark'' ' - gennem sit testamente.
 
Kongeparret var i deres samtid ikke særlig populære. De overøste folket med [[lov]]e og forbud, bl.a. imod forlystelser om søndagen, og i [[1735]] indførtes ''helligdagsforordningen'' om tvungen kirkegang, hvor pligtforsømmelser medførte bøder eller ophold i [[gabestok]]ken. Samtidig varlod de sig yderst sjældent se offentligt, og var tilmed begge så menneskesky, at de lod sig transportere igennem byen i karet med tildækkede vinduer og lod sig kun yderst sjældent se offentligt. Det nye kongepar levede et tilbagetrukket liv i ophøjet luksus, gemt bag et af Danmarkshistoriens stiveste hoffer.
 
Dronningen var især upopulær, både blandt pøblenfolket, men også af mange ved hoffet og blandt adelen. Hendes, fra Tyskland medbragte, følge fik særdeles gunstige placeringer i Danmark. Således fik hendes militære brødre højere rang end "prinserne af blodet", og hendes overhofmesterinde fik rang over alle rigets grevinder. <ref>Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979.</ref>
 
Det hjalp heller ikke på sagen, at dronningen aldrig fik lært sig dansk, men det skal til hendes fordel nævnes, at tysk på daværende tidspunkt var det talte sprog ved hoffet og i finere kredse. Faktisk skal man helt frem til Sophie Magdalenes oldebarn, [[Frederik 6.]], der blev konge i [[1808]], for at finde en majestæt der talte dansk frem for tysk.
353

redigeringer