Psykohistorie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjern selvreference og fjern linkgentagelser
Linje 1:
'''Psykohistorie''' er navnet på en fiktiv videnskab, som kombinerer
historie, psykologi og statistik. Psykohistorie introduceres i [[Isaac Asimov]]'s [[Foundation]] -univers ( dansk: Stiftelsen).
I Foundation er det en næsten eksakt videnskab til at
forudsige store menneskemængders udvikling. Asimov selv brugte analogien til en gas: I en gas er det meget svært at forudsige et enkelt molekyles bevægelse, men gassens samlede opførsel kan forudsiges med høj præcision ved hjælp af fysiske love.
 
[[Psykohistorie]]I Foundationserien bruges psykohistorie til at modellere den samlede opførsel af de mange trillioner indbyggere i Det Galaktiske Imperium.
I [[Foundation| Foundation serien]] bruges
[[Psykohistorie]] til at modellere den samlede opførsel af de mange trillioner indbyggere i Det Galaktiske Imperium.
 
Asimov's alter ego, den brilliante matematiker [[Hari Seldon]],
kan altså ved hjælp af [[Psykohistorie]]psykohistorie forudsige
et galaktiske imperiums udvikling, ja, et hvilket som helst samfund,
forudsat at de har tilstrækkeligt mange individer og at disse
individer er uvidende om at de er udsat for en psykohistorisk analyse.
 
[[Foundation|Foundationseriens Foundation seriens]] [[Hari Seldon]] vil bruge sin psykohistoriske viden til at
dreje samfundet i en retning som fremmer kunst, videnskab og teknologi.
 
Line 48 ⟶ 47:
hemmeliggøres, kan kritikeren kun se dette som et tyranni på vej.
 
Debatten om Asimovs [[Psykohistorie]]psykohistorie ender altså med at blive en kommentar til det 20 århundrede. For kritikeren er der lighedstegn mellem Asimovs Psykohistorikere og [[Lenin]]s udvalgte elite, der begge forsøger at lede menneskeheden frem mod en utopi. De mindre bekymrede ser derimod bare psykohistorie, som endnu et værktøj til at styre menneskeheden frem mod et bedre samfund.
 
==Asimov og debatten om psykohistorie==
 
Kritikere af Asimov mener, at Asimov i [[Foundation]] serienFoundationserien
er alt for elitær. At [[Psykohistorie]]psykohistorie i ånden minder om det
20. århundredes kommunisme eller endnu værre, en bedrevidende terrorbevægelse fra det 21. århundrede.
For nogle kritikere er Asimov simpelthen blind for den bedste model for succesfuld samfundsudvikling - den måde hvorpå vore samfund rent faktisk fungerer i dag:
 
Line 61 ⟶ 60:
ligevægt af alles planer (som man kender det fra [[spilteori]]). Herved får vi en samlet plan, hvor alle får nogle af deres målsætninger opfyldt.
 
[[Isaac Asimov| Asimov]] mente selv, at [[Psykohistorie]]psykohistorie indeholdt både gode og dårlige elementer - og at hans romanfigurer netop argumenterer for begge synspunkter. Hvilket er det der rent faktisk gør Foundation serien så
læst. Og vel i øvrigt, at verden er så kompleks, at det ikke kan undrer, at ethvert forsøg på at sætte den på en simpel formel er dømt til at mislykkedes.
 
Politisk var [[Isaac Asimov|Asimov]] progressiv på de fleste områder, og støttede [[Demokratiske parti (USA)|det demokratiske parti]] i [[USA]] hele sit liv. Han støttede homoseksuelles rettigheder og han var imod [[Vietnam]] krigen. Men han var ofte uenig med hvad han opfattede som irrational adfærd blandt andre progressive i [[1960]]'erne og frem. Dette sidste er dog ingen grund til at tillægge ham de elitære, næsten Leninistiske synspunkter, som nogen kritikere ser som en rød tråd i [[Foundation]] serienFoundationserien.
 
==Psykohistorie og robotter==
 
Bl.a. datalogen [[Simon Laub]] har i talrige artikler kredset omkring det
der for ham, og mange andre ligesidende, er det egentlige hovedtema i [[Foundation]] serienFoundationserien: [[Isaac Asimov]]sAsimovs introduktion af intelligente robotter
i [[Foundation]] universetFoundationuniverset. Hvad er menneskehedens skæbne når der opstår menneskelignende robot intelligenser? Og hvem bestemmer så
menneskehedens skæbne?
Line 77 ⟶ 76:
menneskehedens langsigtede overlevelse.
 
Imperiet i [[Foundation]] serienFoundationserien forfalder således i virkeligheden,
fordi robotter, under robotten R. Daneel Olivaw, arbejder på at omdanne hele
menneskeheden til en ny form, Galaxia. Der kan bestå for evigt.
Og alt dette er sket uden at robotterne har spurgt menneskene til råds.
I alle tilfælde ender [[Psykohistorie]]psykohistorie med at blive et spørgsmål om
hvem der har lov til at planlægge vores fremtid? En kreds af videnskabsmænd?
en kreds af fremtidige robotter? Eller os selv?
[[Billede:Isaac Asimov on Throne.png|thumbnail|right|250px|[[Psykohistorie| Psykohistorie]] er en fiktiv videnskab opfundet Isaac Asimov.
[[Isaac Asimov| Asimov]] mente, at [[Psykohistorie]]psykohistorie indeholdt både gode og dårlige elementer - og at hans plot og romanfigurer netop argumenterede for og imod [[Psykohistorie]]psykohistorie. Hvilket er det der rent faktisk gør Foundation serien så populær.]]
 
==Psykohistorie og sandsynlighedsteori==
Line 99 ⟶ 98:
tilfælde der ikke giver et mønster.
 
Den fiktive teori [[Psykohistorie]]psykohistorie er i stand til at forudsige bestemte
kriser og resultater på baggrund af givne historiske omstændigheder. Givet X og Y kan man ved hjælp [[Psykohistorie]]psykohistorie beregne at Z vil indtræffe.
 
Bliver en præsident skudt i sin embedsperiode? Og hvem bliver verdensmestre i fodbold - [[Psykohistorie]] kan måske forudsige det!?
 
Og sommetider ser det faktisk ud som om at der er noget om snakken. Indtil man husker på at det bare er tilfældighedernes spil. [[Psykohistorie]] er helt og aldeles fiktiv.
 
Men alligevel er det næsten somom, at vi selv kunne lege psykohistorikere og forudsige at præsident [[John F. Kennedy]] ville blive skudt? Ved at sammenligne med den myrdede præsident [[Abraham Lincoln]] får vi:
Line 157 ⟶ 156:
Italien også skulle vinde i 2006.
 
Men nej - dette er ikke bevis på at der nok er noget om [[Psykohistorie]]psykohistorie alligevel. Det er bare et udtryk for at selv ganske usandsynlige ting sker i vort univers. Og da slet ikke et bevis på at man kan beregne disse ting.
 
==Eksterne link og kildehenvisninger==