Psykohistorie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Harne (diskussion | bidrag) m →Psykohistorie og sandsynlighedsteori: Linkfix. |
Byrial (diskussion | bidrag) m Fjern selvreference og fjern linkgentagelser |
||
Linje 1:
'''Psykohistorie''' er navnet på en fiktiv videnskab, som kombinerer
historie, psykologi og statistik. Psykohistorie introduceres i [[Isaac Asimov]]
I Foundation er det en næsten eksakt videnskab til at
forudsige store menneskemængders udvikling. Asimov selv brugte analogien til en gas: I en gas er det meget svært at forudsige et enkelt molekyles bevægelse, men gassens samlede opførsel kan forudsiges med høj præcision ved hjælp af fysiske love.
▲[[Psykohistorie]] til at modellere den samlede opførsel af de mange trillioner indbyggere i Det Galaktiske Imperium.
Asimov's alter ego, den brilliante matematiker [[Hari Seldon]],
kan altså ved hjælp af
et galaktiske imperiums udvikling, ja, et hvilket som helst samfund,
forudsat at de har tilstrækkeligt mange individer og at disse
individer er uvidende om at de er udsat for en psykohistorisk analyse.
dreje samfundet i en retning som fremmer kunst, videnskab og teknologi.
Line 48 ⟶ 47:
hemmeliggøres, kan kritikeren kun se dette som et tyranni på vej.
Debatten om Asimovs
==Asimov og debatten om psykohistorie==
Kritikere af Asimov mener, at Asimov i
er alt for elitær. At
20. århundredes kommunisme eller endnu værre, en bedrevidende terrorbevægelse fra det 21. århundrede.
For nogle kritikere er Asimov simpelthen blind for den bedste model for succesfuld samfundsudvikling - den måde hvorpå vore samfund rent faktisk fungerer i dag:
Line 61 ⟶ 60:
ligevægt af alles planer (som man kender det fra [[spilteori]]). Herved får vi en samlet plan, hvor alle får nogle af deres målsætninger opfyldt.
læst. Og vel i øvrigt, at verden er så kompleks, at det ikke kan undrer, at ethvert forsøg på at sætte den på en simpel formel er dømt til at mislykkedes.
Politisk var
==Psykohistorie og robotter==
Bl.a. datalogen [[Simon Laub]] har i talrige artikler kredset omkring det
der for ham, og mange andre ligesidende, er det egentlige hovedtema i
i
menneskehedens skæbne?
Line 77 ⟶ 76:
menneskehedens langsigtede overlevelse.
Imperiet i
fordi robotter, under robotten R. Daneel Olivaw, arbejder på at omdanne hele
menneskeheden til en ny form, Galaxia. Der kan bestå for evigt.
Og alt dette er sket uden at robotterne har spurgt menneskene til råds.
I alle tilfælde ender
hvem der har lov til at planlægge vores fremtid? En kreds af videnskabsmænd?
en kreds af fremtidige robotter? Eller os selv?
[[Billede:Isaac Asimov on Throne.png|thumbnail|right|250px|
==Psykohistorie og sandsynlighedsteori==
Line 99 ⟶ 98:
tilfælde der ikke giver et mønster.
Den fiktive teori
kriser og resultater på baggrund af givne historiske omstændigheder. Givet X og Y kan man ved hjælp
Bliver en præsident skudt i sin embedsperiode? Og hvem bliver verdensmestre i fodbold -
Og sommetider ser det faktisk ud som om at der er noget om snakken. Indtil man husker på at det bare er tilfældighedernes spil.
Men alligevel er det næsten somom, at vi selv kunne lege psykohistorikere og forudsige at præsident [[John F. Kennedy]] ville blive skudt? Ved at sammenligne med den myrdede præsident [[Abraham Lincoln]] får vi:
Line 157 ⟶ 156:
Italien også skulle vinde i 2006.
Men nej - dette er ikke bevis på at der nok er noget om
==Eksterne link og kildehenvisninger==
|