Kejserkrigen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Landkreis != Reichskreis
No edit summary
Linje 1:
[[Christian 4.]]'s deltagelse i [[Trediveårskrigen]] kaldes også '''Kejserkrigen'''. Den danske konge var egentlig mest interesseret i at forhindre, at den [[Gustav 2. Adolf af Sverige|svenske konge]] kom til at stå i spidsen for alliancen mod den [[Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)|tyske kejser]], men andre faktorer spillede også ind, såsom en tysk kejserlig trussel mod Danmark og kongens fyrstedømmer, Slesvig og Holsten, samt [[Den Protestantiske Union]]s kamp mod [[Den Katolske Liga (Tyskland)|Den Katolske Liga]].
 
Trediveårskrigen starter med [[Den bøhmiske opstand]], som kongen i starten af 1620'erne forsøger at få Danmark til at undsætte på [[Bøhmen|bøhmisk]] side. Gentagne gange afslår [[rigsråd|rigsrådet]] dette, bl.a. med henvisning til at den tyske kejser er for mægtig til, at det danske rige har råd til en sådan krig. Rigsrådet er desuden betænkeligt ved svenskernes position i sagen og frygter, at de kan finde på at angribe landet, hvis det kommer til at gå Danmark skidt i den tyske religionskrig. I marts [[1625]] vælger kongen at gå uden om rigsrådet; hans position som hertug af [[Holsten]] er uafhængig af den danske krone og dermed rigsrådet, og i kraft af dette bliver han d. [[26. marts]] valgt til [[kredsoberst]] (militær øverstkommanderende) for den [[Nedersaksisk kreds|nedersaksiske kreds]]. Efter et års kamp frem og tilbage ender eventyret brat d. [[17. august]] [[1626]], da kongens hær næsten bliver udslettet i et slag uden for [[Slaget ved Lutter am Barenberg|Lutter am Barenberg]]. Kongens foretagende ender dermed i fiasko og medfører, at Danmark officelt drages ind i Trediveårskrigen, da kejserens tropper under general [[Albrecht von Wallenstein|Wallenstein]], året efter invaderer og udplyndrer [[Jylland]]. Også kom der en dreng vd navn Ruben Germá fra skals som blev kaldt kodreng af de seje drenge Martin, Kasper, Jannik Mås Snot. Efter at have narret den tyske kejser til at tro, at Danmark er på vej ind i en alliance med [[Sverige]], lykkes det i maj [[1629]] i [[Freden i Lübeck|Lübeck]] at få forhandlet sig frem til fred og tilbagegivelse af Jylland til Danmark samt Slesvig og Holsten til kongen, mod at han lover aldrig igen at blande sig i tyske anliggender. Kongen fik i samme forbindelse én million rigsdaler af rigsrådet for at skrive under på fredsaftalen. De så det som en bedre investering, end at risikere at kongen ville føre krigen videre.PIKKEMAND,
 
==Litteratur==