Marcus Antonius: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Bot: Link FA -'en' |
Byrial (diskussion | bidrag) m Linkfiks |
||
Linje 3:
Han tilhørte en politisk indflydelsesrig plebejerfamilie, og var en vigtig støtte for [[Julius Cæsar]] som militær kommandør og administrator. Ved Cæsars mord [[44 f.Kr.]] var Antonius formelt hans med[[consul]] og tog straks ledelsen af [[popularer]]ne. Han vendte stemningen imod Cæsarmorderne og sikrede derved popularerne fortsat indflydelse men blev udsat for voldsomme personlige angreb fra [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]] som beskyldte ham for at søge [[diktator]]magt.
Efter en kort, uheldig krig mod sin rival, Cæsars grandnevø Octavian (senere [[Augustus]]), slog Antonius om, allierede sig med ham og ryttergeneralen [[Marcus Aemilius Lepidus (triumvir)|Lepidus]] og dannede det Andet Triumvirat [[43 f.Kr.]] Sammen med sine med-triumvirer stod Antonius for de voldsomme udrensninger blandt senatorerne som fulgte alliancen, bl.a. menes han at være hovedansvarlig for Ciceros død. Det var ligeledes Antonius som ledede Folkepartiets hær i det endelige opgør med Cæsarmorderne [[Brutus]] og [[Cassius]] som blev knust i slaget ved [[Filippi]] [[42 f.Kr.]]
Den næste halve snes år var Antonius sammen med Octavian [[Romerriget]]s herre og ledede styret af det i øst. Antonius var som et led i alliancen blevet gift med Octavians søster, men i denne periode traf han den [[Egypten|egyptiske]] dronning [[Kleopatra VII]] som blev hans elskerinde og samleverske og som han fik tre børn med: [[Alexander Helios]], Solen, [[Cleopatra Selene]], Månen og [[Ptomelaios Philadelphus|Ptolemaios Philadelphus]]. Forholdet til Octavian blev dårligere, og det andet triumvirat sluttede i [[33 f.Kr.]], hvorefter det kom til åben krig. Octavian fik overtaget, hans styrker besejrede Antonius i søslaget ved [[Actium]] i [[31 f.Kr.]] hvorefter Antonius begik selvmord.
| |||