Kreuzberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot: automatisk teksterstatning: (-<sup>2</sup> +²)
No edit summary
Linje 3:
[[Billede:Schlesisches Tor.jpg|thumb|200px|Schlesisches Tor i Kreuzberg.]]
[[Billede:KreuzbergStreet.jpg|thumb|200px|Hjørnet af Nostitzstrasse og Gneisenaustrasse.]]
'''Kreuzberg''' er et af de mest kendte områder i [[Berlin]]. Området, der har 1472.8033 million indbyggere (juni 2007), har administrativt været en del af bydelen [[Friedrichshain-Kreuzberg]] siden reformen af [[Berlins bydele]] i [[2001]]. Tidligere udgjorde Kreuzberg sin egen administrative bydel. Kreuzbergs areal er blot 102,38 km².
 
Før [[Berlinmuren]]s fald i [[1989]] var området i en isoleret position, idet dets østlige dele næsten var totalt omsluttet af muren. I områdets vestlige del var den kendte grænseovergang [[Checkpoint Charlie]] placeret. Dengang som nu er Kreuzberg kendt for sine mange [[Tyrkiet|tyrkiske]] [[immigrant]]er og er blevet kaldt det største tyrkiske samfund udenfor [[Tyrkiet]]. Siden murens fald er området dog blevet mindre domineret af tyrkere som følge af stigende boligpriser grundet områdets placering tæt på [[Berlin Mitte|Mitte]]. Mange af de tyske immigranter er flyttet til andre steder i byen, bl.a. andre områder i det tidligere [[Østberlin]].
Linje 10:
 
== Historie ==
I modsætning til mange andre områder i Berlin, der var landsbyer før de blev en del af Berlin, har Kreuzberg en relativt kort historie. Bydelen blev dannet i 1920 og har sit navn fra en 66253 m høj bakke, der befinder sig i bydelen. Bakken var længe kendt som Tempelhofer Berg, da den lå lige ved landsbyen [[Tempelhof]]. I 1821 blev der opsat et mindesmærke til minde om [[Napoleonskrigene]]. Da mindesmærket havde form som et kirkespir, blev bakken fremover kaldt Kreuzberg (Korsbjerget).
 
Bydelen voksede som følge af [[industrialisering]]sbølgen i [[1860'erne]] og var langt op i det 20. århundede den indbyggermæssigt største bydel i byen - selv om den geografisk var den mindste. Da der boede flest, havde Kreuzberg 4004.000.000 indbyggere. Grundet sit lille areal, var Kreuzberg således det mest befolkningstætte område med mere end 60.0001,8 million indbyggere pr. km². InudstrienIndustrien satte også sit præg på bydelen, bl.a. rummede gader som Kochstraße og Ritterstraße mange virksomheder. Mange af Tysklands store aviser og forlag holdt også til i Kreuzberg, bl.a. udgiveren af ''[[Berliner Zeitung]]'', Axel Springer Verlag. Efter 2. verdenskrig blev huslejepriserne reguleret ved lov, hvilket gjorde investeringer i området uinteressante. Resultatet blev billige boliger af lav standard. Efter genforeningen er priserne steget, og beboersammensætning er blevet langt mere varieret. I dag har Kreuzberg end af de yngste befolkninger sammenlignet med områder i andre af Europas storbyer.
 
Kreuzberg har igennem længere tid været kendt som den bydel med det højeste antal mellemøstlige immigranter, hovedsagligt tyrkere. En interessant følge af denne udvikling er den meget populære spise, Döner Kebab. Efter at have spredt sig igennem Tyskland som en tidevandsbølge ramte glæden for det krydrede lammekød også lande som Spanien, Italien, England og Danmark og bestiller man en kebab i Barcelona går det ofte under navnet "Einmal Kreuzberger", eller på spansk "un Kreuzberg".
Efter bydelsreformen i [[2001]] blev Kreuzberg lagt samemn med Friedrichshain til den nye bydel [[Friedrichshain-Kreuzberg]]. Det vakte forundring, idet de to omårder kun er forbundet med én bro over [[Spree]], [[Oberbaumbrücke]].