Versionen fra 19. mar. 2009, 15:51 redigér 213.188.12.132 (diskussion) →‎Vedligeholdelse ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. mar. 2009, 16:05 redigér fjern redigering 213.188.12.132 (diskussion) No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 15: Frem til midten af 60'erne havde man såkaldte homogene spolebånd (uden for fagligt sprog kaldet "stålbånd", se ''[[ODS]]'' under "Staalbaand"). Det var spolebånd uden plastikbase - altså den plastik, som båndemulsionen er sprøjtet på. Den type bånd er imidlertid meget 'skøre'. Til gengæld var det ligegyldigt hvilken side af båndet, der blev indspillet på - blot skal afspilningssiden være den samme. En stor mængde arkivmateriale ligger endnu på spolebånd, og på ældre arkiv- og masterbånd anvendes ofte såkaldt lagring i formatet ''tail-out'', hvor båndet ~~er spolet~~lagres ~~omvendt~~på påreturspolen for at undgå en lille før-kopi på båndet. Når båndet ligger rullet sammen, vil lyden fra et stykke bånd nemlig smitte af på det indre og det ydre lag. Ved at opspole båndet omvendt, undgås denne før-kopi. Kopieffekten ~~drukner~~høres i ~~højere~~mindre generende grad samtidigt i den lyd, der bliver afviklet. Dette princip virker kun på bånd med optagelse i en retning. Tail-out, medfører også at et bånd som er afspillet og lagres på returspolen er pakket meget pænt og kompakt og således kan lagres længere uden at behøve omspoling. Man kan fremtvinge om pæn vikling forud for lagring ved at afspille båndet på højeste hastighed og derefter gemme det. Nogle maskienr har en såkaldt Spool knap som giver kontrolleret spoling ved 8x normal hastighed. inden man benytter et bånd i lagrings formatet tail-out spoles der over til afgivespolen, hvorefter det under afvikling lægger sig pænt på returspolen, som derefter igen kan lagres i lang tid.

Spolebånd: Forskelle mellem versioner