|
'''Skirnismál''' kaldes også '''Skirners færd''' er et af [[digt]]ene i den [[ældre Edda]].
{{dokument}}
'''Skirnismál''' kaldes også '''Skirners færd'''.
== Hele folkevisen ==
[[Frej]], [[Njord]]s Søn, havde sat sig i [[Hlidskjalv]] og skuede alle Verdener.
Han saa ind i Jættelandet og saa der en fager Kvinde, da hun gik fra
sin Faders Hus til Forraadskammeret. Siden nagede Tungsind ham meget.
Skirner hed Frejs Skosvend. Njord bad ham søge Frej op.
Da kvad [[Skade (nordisk mytologi)|Skade]]:
* 1. »Rejs dig nu, Skirner,<br>
og gaa skyndsomt Vejen<br>
hen at se vor Søn,<br>
om ham at fritte,<br>
som den frodigstærkes<br>
Vrede kan vække.«<br>
Skirner kvad:<br>
* 2. »Iltre Ord<br>
er vist alt mit Udbytte,<br>
gaar jeg at søge Eders Søn,<br>
om ham at fritte,<br>
som den frodigstærkes<br>
Vrede kan vække.<br>
* 3. Sig du mig, Frej,<br>
Fylker blandt Guder,<br>
det, jeg vel gad vide om,<br>
hvorfor i øde Hal<br>
ensomt du sidder,<br>
min Drot, hele Døgn?«<br>
* 4. »Hvorfor sige dig,<br>
snilde Yngling,<br>
Trang, der tungt kendes?<br>
Alvstraalen<br>
lyser alle Dage,<br>
men aldrig mig den mig mindes.«<br>
* 5. »Kan mon Sorgen<br>
være saa svær at udholde,<br>
at den ej mig kan meldes?<br>
for unge sammen<br>
var vi i Urtiden,<br>
vi bør have tryg Tillid.«<br>
* 6. »I Gymers Gaard<br>
saa jeg gaa<br>
en Kvinde, jeg fik kær;<br>
Arme lyste,<br>
og eet Skær<br>
fik Vejr og Vand.<br>
* 7. Mig har en Mø daaret,<br>
og mere Kval<br>
aldrig en ung nemmed;<br>
ingen i [[Aser]]s<br>
og i Alvers Flok<br>
under mig som Hustru hende. «<br>
* 8. »Giv mig saa en [[Hest]],<br>
den, som med mig højt kan krydse<br>
mægtig Mulmlue,<br>
og det Sværd,<br>
der selv strider<br>
mod [[Jætte]]rs Æt.«<br>
* 9. »En Hest viljeg dig give,<br>
som med dig højt kan krydse<br>
mægtig Mulmlue,<br>
og det Sværd,<br>
der selv vil stride,<br>
hvis blot en Helt det har.«<br>
Skirner talte til Hesten:<br>
* 10. »Natten mørkner,<br>
nu er Tid at ride<br>
over fugtblankt Fjeld,<br>
over Jætters Hjem;<br>
begge naar vi Maalet,<br>
eller os begge griber<br>
han den umilde Jætte.«<br>
Skirner red til Jættelandet og til Gymers Gaard. Der stod bidske <br>
[[Hund]]e bundne foran Porten i Bjælkehegnet, som var om Gerds Sal. <br>
Han red hen, hvor en Kvæghyrde sad paa Højen, og hilste ham:<br>
* 11. »Sig du mig, Hyrde,<br>
som paa Højens Top<br>
ved Vejen sidder Vagt,<br>
hvordan jeg faar Ord skiftet<br>
med den unge Pige<br>
for Hallens Hunde?«<br>
* 12.»Er du mon død,<br>
eller er du dødsviet<br>
. . . . . . ?<br>
Aldrig skal her<br>
blot et Ord skifte<br>
du og Gymers Datter.«<br>
* 13. »Klogere Udvej<br>
ved jeg end Klynk og Flæb,<br>
naar ens Lyst er Langfærd;<br>
indtil een Dag<br>
blev min Alder tilmaalt<br>
og mit Livsløb lagt.«<br>
Gerd kvad:<br>
* 14. »Hør, hvilken dump Dundren,<br>
hvor mon den kommer fra<br>
her i Jætters Hus?<br>
Marken bæver,<br>
dog mest af alt<br>
skælver Gymers Gaard.«<br>
Tjenestekvinden kvad:<br>
* 15. »Her staar en Helt ude<br>
stegen af sin Hests Ryg,<br>
Græs nu hans Ganger nipper.«<br>
Gerd kvad:<br>
* 16. »Byd du ham velkommen<br>
til vort og bed ham<br>
at drikke en Mundfuld [[Mjød]];<br>
dog maa jeg ængstes,<br>
at her udenfor<br>
min Broders Bane staar.<br>
* 17. Er du mon Alvers,<br>
mon Asers Slægtning<br>
eller vise [[Vaner]]s Søn?<br>
Hvorfor brød ene Mand<br>
Ildens Magt du<br>
vor Slægtsbolig at se?«<br>
* 18. »Ikke er jeg Alvers,<br>
ej Asers Slægtning<br>
eller vise Vaners Søn;<br>
og dog brød ene Mand<br>
Ildens Magt jeg<br>
Eders Slægtsbolig at se.«<br>
* 19. »Elleve Æbler<br>
har jeg, hvert eet gyldent,<br>
dem vil jeg give dig, Gerd;<br>
Frej du kalde,<br>
naar jeg din Fred køber,<br>
vakrest blandt Venner.«<br>
* 20. »Elleve Æbler<br>
tager jeg aldrig mod,<br>
hvem der end vil det;<br>
ikke skal Frej,<br>
lever vi end længe,<br>
faa til Frue Gerd.«<br>
* 21. »Armring skal du få,<br>
som paa Ild brændtes<br>
med [[Odin]]s unge Søn;<br>
otte falder jævntunge<br>
fra Armringen<br>
hver niende Døgnets Nat.«<br>
* 22. »Armring jeg vil ej,<br>
skønt paa Ild brændt<br>
med Ødins unge Søn;<br>
intet Guld skal jeg<br>
i Gyrners Gaarde<br>
saa lidt som min Far fattes.«<br>
* 23. »Kan dette Sværd du se,<br>
smidigt, smykket,<br>
som jeg holder i Haanden her?<br>
Hovedet hugger<br>
jeg dig af Halsen straks,<br>
lover du mig ikke alt.«<br>
* 24. »Trusler taaler<br>
jeg og Tvang aldrig,<br>
hvem der end vil det;<br>
men det tror jeg,<br>
at hvis Jætten ser dig,<br>
svært krigslystne<br>
vil I slaas begge.«<br>
* 25. »Kan dette Sværd du se,<br>
smidigt, smykket,<br>
som jeg holder i Haanden her?<br>
For denne Æg<br>
segner den oldgraa Jætte,<br>
den skal din Far fælde.«<br>
* 26. Med Tamstav slaar jeg dig,<br>
og jeg skal tæmme dig,<br>
saa du vil, som jeg vil;<br>
der skal du ældes,<br>
hvor ingen Mand<br>
siden skal dig se!<br>
* 27. Ensomt skal du sidde<br>
paa en [[Ørn]]s Tinde<br>
med din Bag mod Verden,<br>
med dit Blik mod [[Hel (dødsrige)|Hel]];<br>
mer' du ved Mad ledes,<br>
end Mand og Kvinde<br>
den skællede [[Slange]] skyr.<br>
* 28. Et sært Skue du blive,<br>
naar du ses ude,<br>
ad dig Mørkfjæs plirre,<br>
paa dig Mennesker stirre,<br>
videre skal du kendes<br>
end Vagten blandt Guder,<br>
glan fra Gitret du!<br>
* 29. Brøl og Vanvid,<br>
Brynde og Afsind,<br>
vokse dig Taare med Trang!<br>
Sæt dig ned,<br>
saa skal jeg sige dig<br>
svære Sorgplager<br>
og tvefold Trang!<br>
* 30. Pine [[Trold]]e<br>
dig hver plagsom Dag<br>
i dit eget Hus!<br>
Til [[Rimturser]]s Bolig<br>
skal du rokke daglig,<br>
vakle viljeløs,<br>
vakle viljelam!<br>
Graad for Gammen<br>
skal da Gerd finde<br>
og væde med Taarer sin Trang!<br>
* 31. En Turs med tre Hoveder,<br>
Tøs, skal du ægte<br>
eller mangle Mand!<br>
Dig Brunst brænde,<br>
din Trang tære!<br>
Vær du som Tidslen,<br>
den, som laa trykket,<br>
da Korn kørtes ind.<br>
* 32. Jeg søgte Skoven<br>
og et saftfyldt Træ<br>
at tage en Tryllestav,<br>
jeg tog en Tryllestav.<br>
* 33. Vred er dig Odin,<br>
vred er dig Asers Drot,<br>
du faar Frejs Fjendskab!<br>
Du fule lede Tøs,<br>
din Frækhed rammer<br>
store Guders Straf!<br>
* 34. Hør mig, Jætter!<br>
Hør mig, Rimturser!<br>
[[Suttung]]s Slægt alle!<br>
Selve Asfolket!<br>
Hør, jeg forbander,<br>
hør, jeg forbyder<br>
Kvinden alt kærligt,<br>
Kvinden hvert Kærtegn!<br>
* 35. Graafjæs er en Turs<br>
hans Gunst skal du faa:<br>
bag Lig-Gitrets Lukke!<br>
Der ved Trærødder<br>
skal Trælle byde<br>
Gedepis Gerd!<br>
Ædlere Drik<br>
skal du aldrig faa,<br>
det var, som du vilde,<br>
det var, som jeg vilde.<br>
* 36. Turs rister jeg dig<br>
og tre Stave:<br>
Aeg og Ukysk<br>
og Opgejlet!<br>
Dem kan jeg ud riste,<br>
som jeg dem ind risted<br>
hvis der er Trang dertil.«<br>
* 37. »Ræk mig saa din Haand, Yngling,<br>
og drik af Rimkalken<br>
gammel, god Mjød!<br>
Men tænkt har jeg aldrig,<br>
at mig skulde times at faa<br>
en blandt Vaner til Ven!«<br>
* 38. »Svar maa jeg have<br>
paa min Sendefærd,<br>
før jeg vender om atter:<br>
Hvornaar vil den stolte<br>
Njordssøn du møde<br>
og ham Elskov unde?«<br>
* 39. »Barre nævnes,<br>
som vi begge ved,<br>
en Lund lunt stille;<br>
der om ni Nætter<br>
skal Njords Søn<br>
glad favne Gerd.«<br>
Da red Skirner hjem. Frej stod ude og hilste ham og spurgte om Tidender:<br>
* 40. »Sig du mig, Skirner,<br>
før du tager Sadlen af Hesten,<br>
og du flytter en Fod,<br>
hvad du udretted<br>
i Jættelandet,<br>
blev det, som vi det vilde?«<br>
* 41. »Barre nævnes,<br>
som vi begge ved,<br>
en Lund lunt stille;<br>
der om ni Nætter<br>
skal Njords Søn<br>
glad favne Gerd.«<br>
* 42. »Lang er en Nat,<br>
længere to,<br>
kan jeg tøve tre?<br>
For mig Natten<br>
en Maaned synes,<br>
jeg vandt kun halvt hende.«<br>
==Eksterne henvisninger==
{{søsterlinks
|source=Skirnismál
}}
{{substub}}
{{mytstub}}
[[Kategori:Nordisk mytologi]]
| 