Versionen fra 25. feb. 2009, 14:15 redigér Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits m kat: er fredet, ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. mar. 2009, 21:53 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Fjerner : fra overskrifter; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 4: Efter Ide Munk blev Totterupholm arvet fra datter til datter, der var gift med godsejere. Efter Ide Munks død i [[1586]] arvede datteren, [[Mette Rosenkrantz]] til Vester-Vallø, enke efter [[Steen Jensen Rosensparre]] og [[Peder Oxe]], gården. Da hun døde i [[1588]], arvede datterdatteren [[Jytte Gyldenstierne]] stedet. Hun var gift med først [[Peder Juel]] til [[Gjorslev]] (død [[1612]]) og siden [[Christian Grubbe]] til [[Lystrup]] (død før [[1642]]). Efter hendes død arvede sønnen [[Peder Grubbe]] såvel Lystrup som Totterupholm. [[Knud Ulfeldt]] til [[Svenstrup]], der faldt mod svenskerne i [[1657]]. I deres tid udvidedes Totterupholms areal væsentligt mod syd. Totterupholm blev dog i [[1644]] solgt til [[Edel Rosenkrantz]], enke efter [[Gabriel Laxmand]] til [[Frøslevgård]] (død [[1642]]). Hun blev i [[1646]] gift med godsejeren og generalkrigskommissæren Knud Ulfeldt, der faldt i krig i Skåne i 1657. Knud Ulfeldts datter af første ægteskab, Margrethe Ulfeldt, arvede 1684 en del af Totterupholm og købte resten til. Hun var gift med godsejeren, den kendte admiral [[Niels Juel]]. Hendes datterdatter Anna Margrethe Krag var gift med godsejeren Christian Juel, der havde købt nabogodset [[Strandegård]]. Da deres datter Hedevig Sophie Juel 1734 blev gift med major og arkitekt Holger Rosenkrantz, samledes interessen virkelig omkring godset Totterupholm selv. Holger Rosenkrantz var ikke mindst aktiv for at udnytte sine egne og nabogodsers betydelige kalkforekomster. Godset Totterupholm blev i [[1749]] oprettet som [[Baroniet Rosenlund]] med [[Holger Rosenkrantz (f. 1702)\|Holger Rosenkrantz]] som [[friherre]]. Han døde barnløs i [[1785]] og hans nevø Iver Rosenkrantz solgte [[1788]] godset til den borgerlige ejer Haagen Chr. Astrup, hvorved baroniet opløstes og derpå blev godsets navn Rosendal. Efter de følgende borgerlige ejere købte lensgreve C.C.S. Danneskiold-Samsøe sammen med sine to svogre Rosendal, primært for at udnytte kalkforekomsterne. De oprindelige bygninger fra herregården Totterupholm kendes kun som grundrids fra slutningen af 1700-tallet, og synes ikke at være blevet afbilledet nogensinde. I [[1838]] blev hovedfløj og sidebygninger revet ned og en fuldstændig nyopførelse af hovedgården gennemførtes under Gustav Holck-Winterfeldt. Der byggede nye avlsbygninger, men først 1847-49 blev den ny hovedbygning i to etager opført i Faxe kalksten. Den tegnedes af den kendte arkitekt [[Michael Gottlieb Bindesbøll]]. Efter at Hans Michael Jebsen i [[1999]] havde erhvervet Rosendal gods, foretog han en gennemgribende modernisering af hele hovedgården, men med respekt for dens særlige præg fra midten af 1800-tallet. Rosendal Gods er på 438 hektar == Ejere af Rosendal: == (ca 1554-1586) oprettet af Ide Munk enke efter Oluf Rosenkrantz (1586-1588) arvet af datteren Mette Olufsdatter Rosenkrantz gift (1)Steen Rosensparre (2)Peder Oxe Linje 22: (1642-1643) arvet af sønnen Peder Grubbe (1644-1646) solgt til Edel Rosenkrantz gift (1) Gabriel Laxmand (2) Knud Ulfeldt (1684-1703) arvet af steddatteren Margrethe Knudsdatter Ulfeldt gift med Niels Juel (1703-1722) arvet af datteren Sophie Nielsdatter Juel gift med Niels Krag (1722-1733) arvet af datteren Anna Margrethe Nielsdatter Krag gift med Christian Juel Linje 35: (1886-1930) arvet af sønnen Frederik Sophus Flemming Holck-Winterfeldt (1930-1941) arvet af søstersønnen Helge Ernest Knuth (1941) arvet af broderen Flemming Knuth (1941-1980) arvet af brodersønnen Kield Gustav Knuth-Winterfeldt (1972-1999) overdraget sønnen Ditlev Helge Knuth-Winterfeldt *(1999-) solgt til Hans Michael Jebsen [[Kategori:Herregårde i Faxe Kommune]]

Rosendal (Faxe Sogn): Forskelle mellem versioner