Arbejdernes Byggeforening: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sir48 (diskussion | bidrag) m linkfix Østerbro |
|||
Linje 8:
De stigende grundpriser og de øgede leveomkostninger medførte at huspriserne steg og flere og flere byggeforeningshuse overgik til bedrestillede formænd og egentlige håndværkere. Hele ideen med huse til den fattigste del af befolkningen gik tabt og det blev hurtigt en talemåde, at "Arbejdernes Byggeforening ikke mere var en forening for arbejdere, men en forening for velhavere". Foreningen blev herved en forening for bedrestillede som kunne få opfyldt drømmen om eget hus. For almindelige arbejdere var de for dyre.
Husene var i to etager med kvist. I hvert hus var der to lejligheder hver på to værelser og køkken. Husejeren boede i stueetagen og kunne udleje den anden lejlighed til et andet foreningsmedlem, og herved få nedsat boligudgiften. Kvistværelserne kunne ligeledes udlejes eller bruges som værelser til familiens børn. Rækkehusbebyggelserne med små haver kom til at præge bybilledet mange steder i København. Den største og mest kendte bebyggelse er [[Kartoffelrækkerne]] på [[Østerbro (København)|Østerbro]], der i dag er yderst eftertragtede boliger.
Fra [[1874]] til [[1903]] var [[Frederik Bøttger]] foreningens arkitekt. Han etablerede den karakteristiske nøgterne byggestil med gule mursten og skifertage. Hans efterfølger på posten fra [[1903]] og til [[1930]] var [[Christen Larsen]], der tegnede Lyngbyvejskvarterets pittoreske huse i en asymmetrisk nationalromantisk stil, der adskiller sig meget fra forgængerens regelrette og rytmisk ensartede arkitektur. I de af Larsen tegnede huse er det også tydeligt, at tidens boligstandard havde fået endnu et løft. Ruminddeling og etageplaner er mere praktisk udformede, og der er fine snedkerdetaljer såsom store vitrineskabe i køkkenerne.
| |||