|
Skal vi sutte pik sammen?
[[Billede:Map of NATO countries.png|300px|thumb|Kort der viser NATO-landene]]
'''NATO''' ([[engelsk (sprog)|engelsk]]: '''North Atlantic Treaty Organisation'''<ref>NATO anvender britisk engelsk stavning. Det betyder blandt andet at det staves Organisation og ikke Organization. Denne konvention kan man læse om på NATO's hjemmeside under [http://www.nato.int/issues/faq/index.html#C4 ofte stillede spørgsmål]</ref>) eller på [[fransk (sprog)|fransk]]: '''OTAN''' ('''l'Organisation du Traité de l'Atlantique Nord''') er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af [[Atlanterhavet]], som blev etableret i [[1949]] med [[de allierede]] krigspartnere [[USA]], [[Det Forenede Kongerige|Storbritannien]] og [[Frankrig]] som de drivende kræfter.
Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene. NATO deltager desuden med fredsbevarende styrker i krigshærgede lande, fx [[Afghanistan]].
Da man etablerede NATO, var der 12 lande med. Disse lande var [[Belgien]], [[Canada]], [[Danmark]], [[Frankrig]], [[Holland]], [[Island]], [[Italien]], [[Luxembourg]], [[Norge]], [[Portugal]], [[Storbritannien]] og [[USA]]. Senere er NATO blevet udvidet med flere medlemslande. Den sidste store udvidelse skete i [[2004]], hvor blandt andet en række af de tidligere [[Warszawapagten|Warszawapagt]]-lande blev indlemmet i NATO.
== Historie ==
=== Begyndelsen ===
[[Bruxelles-Traktaten]], der blev underskrevet [[17. marts]] [[1948]] af Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig og Storbritannien, anses for at være forgængeren til NATO aftalen. Denne traktat etablerede en militær alliance, der kaldtes [[Vestunionen]] eller WEU.<ref>[http://da.euabc.com/word/111 Bruxelles-Traktaten] - EUABC.com</ref> Men amerikansk deltagelse blev anset for nødvendig, hvis man skulle kunne matche [[Sovjetunionen]]s militære styrke, og derfor begyndte forberedelsen af en ny, militær alliance hurtigt efter traktatens vedtagelse.<ref>[http://www.nato.int/docu/review/2006/issue2/danish/art4.html Forhandlingerne om Artikel 5] - NATO review, sommer 2006</ref>
Resultatet blev den [[Wikisource:North Atlantic Treaty|Nordatlantiske Traktat]], der blev udarbejdet af [[Lester B. Pearson]] og underskrevet i [[Washington D.C.]] [[4. april]] 1949. Traktaten inkluderede de fem lande, der havde underskrevet [[Bruxelles-Traktaten]], samt USA, Canada, Portugal, Italien, Norge, Danmark og Island.<ref>[http://www.archives.gov/exhibits/featured_documents/north_atlantic_treaty/ 50th Anniversary of the North Atlantic Treaty] - National Archives and Record Administration</ref> Tre år senere, [[18. februar]] [[1952]], underskrev også [[Grækenland]] og [[Tyrkiet]] aftalen. På grund af deres [[geografi]]ske beliggenhed kunne [[Australien]] og [[New Zealand]] ikke være med i alliancen, og istedet blev [[ANZUS]] aftalen indgået mellem de to lande og USA.<ref>[http://www.awm.gov.au/korea/origins/anzus/anzus.htm ANZUS] - Australian War Memorial</ref>
I [[1954]] foreslog [[Sovjetunionen]], at den skulle indgå i NATO-alliancen for at bevare fred i Europa. NATO-landene nægtede dog dette, da de så det som et forsøg på at opløse NATO indefra.
Indlemmelsen af [[Vesttyskland]] i NATO [[9. maj]] [[1955]] blev beskrevet som "et afgørende vendepunkt i vort kontinents historie" af Norges daværende [[udenrigsminister]] [[Halvard Lange]].<ref>[http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/may/9/newsid_2519000/2519979.stm 1955: West Germany accepted into Nato] - BBC.co.uk</ref> Et af de øjeblikkelige resultater var da også oprettelsen af [[Warszawapagten]], der blev underskrevet [[14. maj]] 1955 af Sovjetunionen og dens satellitstater. Dermed var de to parter i [[den kolde krig]] endeligt etableret.
=== Den kolde krig ===
[[Billede:NATO vs Warsaw (1949-1990).png|300px|thumb|Kort der viser NATO- og Warszawapagt-landene under den kolde krig]]
{{Uddybende|Den kolde krig}}
==== Krise med Frankrig ====
NATO's sammenhold blev brudt allerede tidligt i alliancens historie med en krise under [[Charles de Gaulle]]s tid som præsident i Frankrig fra [[1958]] og frem. De Gaulle protestererede mod det, han mente var USA's [[hegemoni]]stiske rolle i organisationen, og det han så som et specielt forhold mellem USA og Storbritannien. I et [[memorandum]], han sendte til USA's præsident [[Eisenhower]] og den [[Britiske premierministre|britiske premierminister]] [[Harold Macmillan]] [[17. september]] 1958, argumenterede han for en ligestilling af USA, Storbritannien og Frankrig, og for at NATO's dækning skulle udvides til også at omfatte franske geografiske interesseområder.
Charles de Gaulle anså svaret på sit memorandum som utilfredsstillende og begyndte at arbejde for et uafhængigt, fransk forsvar. Frankrig trak sin middelhavsflåde ud af NATO kommandoen [[11. marts]] [[1959]] og arbejdede henimod et selvstændigt [[atomvåben]]program.
I juni 1959 forbød de Gaulle al udstationering af udenlandske atomvåben på fransk jord, og USA trak 200 militærfly ud af Frankrig. Dermed blev 26th Tactical Reconnaisance Wing, der tidligere var baseret i Tol-Rosiéres luftbasen, relokeret til [[Ramstein Air Base]] i Vesttyskland, og Tol-Rosiéres blev givet tilbage til Frankrig i [[1967]]. Mellem 1950 og [[1967]] drev [[United States Air Force|det amerikanske luftvåben]] ti større baser i Frankrig. [[13. februar]] [[1960]] afprøvede Frankrig sin første atombombe, ''Gerboise Bleue''.
Selv om Frankrig udviste solidaritet med resten af NATO under [[Cubakrisen]] i [[1962]], fortsatte de Gaulle sine bestræbelser for et selvstændigt fransk forsvar ved også at trække de franske atlanterhavs- og kanalflåder ud af den integrerede NATO kommando. I [[1966]] blev de franske, væbnede styrker også trukket ud af NATO's integrerede kommando, og alle udenlandske tropper blev bedt om at forlade Frankrig.
Frankrig fortsatte dog som medlem af den politiske alliance. Frankrigs nej til udenlandske tropper resulterede i, at NATO's europæiske overkommando ([[SHAPE]]) blev flyttet fra [[Paris]] til [[Casteau]], nord for [[Mons]] i Belgien [[16. oktober]] 1967.<ref>[http://www.nato.int/docu/update/60-69/1966e.htm NATO update 1966]</ref> Frankrig trådte igen ind i NATO's militære kommando i [[1993]].
==== Standardiseringer ====
{{uddybende|STANAG}}
Skabelsen af NATO havde som konsekvens, at der blev brug for en standardisering af militær teknologi. Standardiseringen skete gennem [[STANAG]] aftalen, der blandt andet resulterede i en fælles kaliber for militære håndvåben, fælles procedurer for militære lufthavne og en række andre standardiseringer. Der blev også brug for en fælles militær strategi. Den blev sikret gennem fælles kommando, kontrol og kommunikationscentre.
==== Afspænding og ny skærpelse af konflikten ====
{{Uddybende|Traktaten om ikke-spredning af kernevåben|Dobbeltbeslutningen}}
Under det meste af den kolde krig optrådte NATO ikke som organisation i åbne militære konflikter. [[1. juli]] [[1968]] blev [[Traktaten om ikke-spredning af kernevåben]] åbnet for underskrifter.
[[30. maj]] [[1978]] definerede NATO landene to yderligere mål for alliancen: At opretholde sikkerheden og arbejde for afspænding. Dette skulle gøres ved at tilpasse alliancens militære magt til Warszawapagtens offensive formåen uden at starte et våbenkapløb.
[[12. december]] [[1979]] efter at warszawapagtlandene havde øget deres atomvåbenkapacitet i Europa, blev yderligere amerikanske atomvåben deployeret i Europa. De nye våben skulle styrke Vestens forhandlingsposition i forhandlingerne om nedrustning. Beslutningen blev kaldt [[Dobbeltbeslutningen]], fordi den egentlig indeholdt to beslutninger. Man ville tilbyde Sovjetunionen nedrustningsforhandlinger, men samtidig opruste, hvis ikke disse forhandlinger førte til noget. I [[1983]]-[[1984]] blev der i forbindelse med denne beslutning opstillet amerikanske [[Pershing missil|Pershing II]] raketter i Europa som svar på Warszawapagtlandenes oprustning med [[SS-20]] mellemdistanceraketter i Europa. Pershing II raketterne var i stand til at nå Moskva på få minutter. Denne oprustning førte til protester fra fredsbevægelserne i [[Vesteuropa]].
I denne periode var der ikke de store ændringer i NATO's sammensætning. I [[1974]] trak Grækenland sine tropper væk fra NATO kommandoen, og [[30. maj]] [[1982]] blev [[Spanien]] indlemmet i alliancen. Efter græsk-tyrkiske spændinger efter striden om [[Cypern]] i 1974 blev de græske styrker igen underlagt NATO kommandoen i [[1980]] i samarbejde med [[Tyrkiet]].
I november [[1983]] skabte NATO-øvelsen ''[[Able Archer 83]]'' panik i [[Kreml]]. Øvelsen simulerede et atomvåbenangreb mod Sovjet. Det sovjetiske lederskab blev bekymret for, at den amerikanske præsident [[Ronald Reagan]] havde planlagt at starte et rigtigt angreb. Som reaktion blev de sovjetiske atomvåbenstyrker i [[Østtyskland]] og [[Polen]] sat i alarmberedskab. Selvom Sovjetunionens reaktion i samtiden blev udlagt som propaganda, mener mange historikere, at den sovjetiske frygt for et angreb var ægte.
==== Operation Gladio ====
{{Uddybende|Gladio}}
[[24. oktober]] [[1990]] afslørede den italienske [[premierminister]], [[Giulio Andreotti]], eksistensen af [[Gladio]], en hemmelig, [[paramilitær]] [[milits]], hvis officielle mål var at udkæmpe en [[guerilla]]krig bag fjendens linjer i tilfælde af et angreb fra warszawapagtlandene. Andreotti fortalte det italienske parlament, at NATO længe i det skjulte havde trænet partisaner til dette formål.<ref>[http://www.cambridgeclarion.org/press_cuttings/vinciguerra.p2.etc_graun_5dec1990.html Secret agents, freemasons, fascists... and a top-level campaign of political 'destabilisation'] - Cambridge Clarion, 5. december 1990</ref><ref>[http://www.ethlife.ethz.ch/e/articles/sciencelife/NatoGeheimarmee.html The dark side of the West]</ref><ref>[http://www.cambridgeclarion.org/press_cuttings/gladio.parliamentary.committee_indep_1dec1990.html Gladio is still opening wounds] - Cambridge Clarion, 1. december 1990</ref>
Gladio programmet var tilsyneladende aktivt i alle europæiske NATO-lande og nogle neutrale lande. Emnet er specielt kontroversielt i Italien, hvor en rapport i 2000 konkluderede, at Gladio havde været involveret i nyfascistisk terrorisme, der skulle mindske kommunistisk, politisk indflydelse i landet.<ref>[http://www.cambridgeclarion.org/press_cuttings/us.terrorism_graun_24jun2000.html US 'supported anti-left terror in Italy'] - The Guardian, 24 juni 2000</ref><ref>[http://www.guardian.co.uk/obituaries/story/0,,510075,00.html Nekrolog for Paolo Emilio Taviani] - The Guardian, 21. juni 2001</ref>
=== Efter den kolde krig ===
{{Uddybende|Kosovokrigen}}
Afslutningen på den kolde krig og opløsningen af Warszawapagten i [[1991]] fjernede NATO's primære modstander. Dette gav anledning til en strategisk revaluering af NATO's formål og opgaver. I praksis medførte det en gradvis (og stadig igangværende) ekspansion af NATO i [[Østeuropa]] og en udvidelse af aktiviteter til en række områder, der ikke tidligere havde været NATO's arbejdsområder. Den første udvidelse af NATO efter den kolde krig skete med genforeningen af Tyskland [[3. oktober]] [[1990]] efter [[Berlinmuren#Murens fald|Berlinmurens fald]]. Det tidligere Østtyskland blev en del af Tyskland og dermed også af NATO alliancen. For at sikre en sovjetisk godkendelse af et forenet Tyskland, der fortsat var en del af NATO, blev det aftalt, at udenlandske tropper og atomvåben ikke måtte udstationeres i Østtyskland, og at NATO aldrig ville blive udvidet længere østpå.<ref>[http://www.thenation.com/doc/20050314/cohen Gorbachev's Lost Legacy] - The Nation, 24. februar 2005</ref>
[[28. februar]] [[1994]] deltog NATO for første gang i åben kamp, da fire [[Serbien|serbiske]] fly blev skudt ned efter at have brudt et flyveforbud over [[Bosnien-Hercegovina]] der var beordret af FN. NATO håndhævede flyveforbuddet, der var startet [[12. april]] [[1993]] og sluttede [[20. december]] [[1995]]. NATO's luftangreb i 1995 hjalp med til at afslutte krigen på [[Balkan]].
Mellem 1994 og [[1997]] dannede NATO flere fora for regionalt samarbejde mellem NATO og alliancens naboer, for eksempel [[Partnerskab for fred]] og [[Euro-Atlantic Partnership Council]]. [[8. juli]] 1997 blev tre tidligere kommunistiske lande, [[Ungarn]], [[Tjekkiet]] og [[Polen]] inviteret til at deltage i NATO alliancen og blev formelt indlemmet i [[1999]].
[[24. marts]] 1999 deltog NATO i den første større konflikt i alliancens historie, da NATO styrker gik ind i [[Kosovokrigen]] med en 11 uger lang luftkampagne mod dele af det daværende [[Jugoslavien]] (nuværende [[Serbien]]). En formel krigserklæring fandt aldrig sted. De serbiske jugoslaver kaldte Kosovokrigen for militær aggression og imod FN-charteret.<ref>FN's definition af agression blev fastsat af FN's generalforsamling 14. december 1974 i resolution 3314: "Aggression er en stats brug af væbnet magt mod en anden stats suverænitet, territoriale integritet eller politiske selvstændighed, eller i enhver anden sammenhæng hvor det er imod FN's charter."</ref>
Konflikten sluttede [[11. juni]] 1999, da [[Slobodan Milošević]] bøjede sig for NATO's krav og accepterede resolution 1244.<ref>[http://www.nato.int/kosovo/docu/u990610a.htm FN's resolution 1244]</ref> Nato hjalp derefter med at etablere [[KFOR]], en NATO ledet styrke under FN mandat, der varetager sikkerheden i Kosovo.
==== NATO efter 11. september 2001 ====
NATO's ekspansion, aktiviteter og geografiske dækning er blevet forøget yderligere efter [[terrorangrebet 11. september 2001]]. Angrebet førte til, at NATO chartrets artikel 5 blev taget i brug. Artikel 5 siger, at et angreb på en medlemsstat anses for et angreb på alle alliancens medlemmer. [[4. oktober]] [[2001]] fastslog NATO endeligt, at angrebet var dækket af artikel 5.<ref>[http://www.nato.int/docu/update/2001/1001/e1002a.htm Invocation of Article 5 confirmed] NATO.int, 3. oktober 2001</ref>
Angrebet medførte de første militære aktioner begrundet med artikel 5 i NATO's historie: [[Operation Eagle Assist]] og [[Operation Active Endeavour]].
På trods af denne hurtige, solidariske reaktion stod NATO snart over for en krise. [[10. februar]] [[2003]] nedlagde Frankrig og Belgien [[veto]] mod planer om at forsvare [[Tyrkiet]] i tilfælde af en krig med [[Irak]]. Begrundelsen var, at sådanne planer ville sende et signal om, at forhandlingerne med Irak havde slået fejl.<ref>[http://www.cbc.ca/world/story/2003/02/10/nato_veto020310.html France, Belgium, Germany veto NATO defence plan for Turkey] - CBC News, 10. februar 2003</ref> Tyskland brugte ikke sin veto-ret, men støttede alligevel Frankrigs og Belgiens veto.
I spørgsmålet om Afghanistan udviste alliancen til gengæld større sammenhold. [[16. april]] 2003 enedes NATO landene om at tage kommandoen over [[International Security Assistance Force]] (ISAF) i Afghanistan. Forslaget blev fremsat af Tyskland og Holland, de to lande der ledte ISAF, og alle 19 NATO ambassadører godkendte beslutningen enstemmigt. ISAF kom under NATO's kontrol [[11. august]]. Det var første gang i NATO's historie, at alliancen styrede en militær operation uden for Europa.<ref>[http://www.nato.int/docu/speech/2003/s030811h.htm Pressekonference med Afghanistans udenrigsminister, Abdullah Abdullah, den tyske forsvarsminister Struck og NATO's vicegeneralsekretær, Minuto Rizzo] - 11. august 2003</ref>
[[31. juli]] [[2006]] overtog en NATO-ledet styrke bestående af tropper fra Canada, Storbritannien, Tyrkiet, Danmark og Holland de militære operationer i det sydlige Afghanistan fra en amerikansk ledet styrke.<ref>[http://nato.usmission.gov/Newsletter/transatlantic_focus_newsletter_080706.htm Special Edition: NATO EXPANDS TO SOUTHERN AFGHANISTAN] - Transatlantic Focus, 7. august 2006</ref>
==== Ekspansion og omstrukturering ====
[[Billede:NATO-2002-Summit.jpg|300px|thumb|NATO topmødet i [[Prag]] i 2002]]
Nye NATO strukturer blev skabt, og gamle nedlagt. NATO's [[reaktionsstyrke]], [[NATO Response Force]] (NRF), blev dannet efter NATO topmødet i [[Prag]] [[21. november]] [[2002]].<ref>[http://www.nato.int/shape/issues/shape_nrf/030820.htm The NATO Response Force – NRF] - SHAPE's hjemmeside</ref> [[19. juni]] [[2003]] startede en større omstrukturering af de militære NATO kommandoer, da hovedkvarteret for Supreme Allied Commander Atlantic blev nedlagt og en ny kommando, Allied Command Transformation (ACT) blev oprettet i [[Norfolk]] i [[Virginia]] i USA. Samtidig blev Supreme Headquarters Allied Powers Europe (SHAPE) også hovedkvarter for Allied Command Operations (ACO). ACT er ansvarlig for at transformere NATO til fremtidige opgaver, mens ACO er ansvarlig for militære operationer.<ref>[http://www.nato.int/docu/review/2004/issue1/english/military_pr.html Transforming NATO's military structures] - NATO Review, foråret 2004</ref>
Udvidelsen med nye medlemslande fortsatte, og syv nye lande blev indlemmet i NATO: Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Bulgarien og Rumænien.<ref>[http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/FredSikkerhedOgInternationalRetsorden/NATO/Dokumenter/DokB143ForslagTilFolketingsbeslutning.htm B 143 - FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING VEDRØRENDE NATO'S UDVIDELSE] - Udenrigsministeriet</ref> Disse lande blev inviteret til forhandlinger om medlemskab ved NATO topmødet i Prag i 2002 og blev optaget i NATO [[29. marts]] 2004. Udvidelsen var den største i NATO's historie.<ref>[http://www.nato.int/docu/update/2004/03-march/e0329a.htm Seven new members join NATO] - NATO update, 29. marts 2004</ref>
En række andre lande har også udtrykt ønske om at blive optaget i NATO, blandt andet [[Albanien]], [[Kroatien]], [[Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien]], [[Georgien]] og [[Montenegro]].
[[Rusland]] mener, at NATO's udvidelser mod øst siden slutningen på den kolde krig har været en klar overtrædelse af en aftale mellem den sovjetiske leder [[Mikhail Gorbatjov]] og [[George H.W. Bush]], der tillod en fredelig genforening af Tyskland. NATO's ekspansionspolitik bliver set som en fortsættelse af den kolde krigs forsøg på at omringe og isolere Rusland.<ref>[http://www.mosnews.com/news/2005/12/01/balusaid.shtml NATO Seeking to Weaken CIS by Expansion — Russian General] - MOSNEWS.COM, 1. december 2005</ref><ref>[http://www.jamestown.org/publications_details.php?volume_id=407&issue_id=3316&article_id=2369682 UKRAINE MOVES CLOSER TO NATO MEMBERSHIP] - The Jamestown Foundation, 29. april 2005</ref><ref>[http://english.pravda.ru/world/americas/04-05-2006/79870-rice-0 Condoleezza Rice wants Russia to acknowledge USA's interests on post-Soviet space] - Pravda, 4. maj 2006</ref>
== Medlemslande ==
[[Billede:NATO expansion.png|300px|thumb|Kort der viser NATO's europæiske udvidelser]]
[[Billede:Map of NATO countries.png|300px|thumb|NATO-landene]]
{| class="wikitable"
!width=12% | '''Dato for optagelse'''
!width=14% | '''Land'''
!width=8% | '''Udvidelse'''
!width=55% | '''Noter'''
|-
| rowspan=12| [[4. april]] [[1949]]
| {{Flagland|BEL}} || rowspan=12 align=center|Grundlæggere||
|-
| {{Flagland|CAN}} ||
|-
| {{Flagland|DEN}} || Inkluderer også de danske områder [[Grønland]] og [[Færøerne]].
|-
| {{Flagland|FRA}} || Frankrig trak sig fra den integrerede militære kommando i 1966. Frem til 1993 var Frankrig udelukkende medlem af NATO's politiske struktur.
|-
| {{Flagland|NLD}} ||
|-
| {{Flagland|ISL}} || Island er det eneste medlem af alliancen, der ikke har sine egne stående, militære styrker. USA's militære styrke på Island blev trukket ud i september 2006. Island blev medlem af alliancen under betingelse af, at det ikke forventedes, at man oprettede et islandsk militær. Island har dog en kystvagt og har for nylig sendt norsktrænede tropper på fredsbevarende opgaver for NATO.
|-
| {{Flagland|ITA}} ||
|-
| {{Flagland|LUX}} ||
|-
| {{Flagland|NOR}} ||
|-
| {{Flagland|PRT}} ||
|-
| {{Flagland|GBR}} ||
|-
| {{Flagland|USA}} ||
|-
| rowspan=2|[[18. februar]] [[1952]] || {{Flagland|GRC}} || rowspan=2 align=center |Første|| Grækenland trak sine tropper ud af NATO's integrerede militære kommando fra 1974-1980 som et resultat af de græsk-tyrkiske spændinger efter konflikten om Cypern i 1974.
|-
| {{Flagland|TUR}} ||
|-
| [[9. maj]] [[1955]] || {{Flagland|DEU}} || align=center| Anden||Vesttyskland blev optaget i 1955. [[Saarland]] blev genforenet med Vesttyskland i 1957, og Østtyskland og Vesttyskland blev genforenet 3. oktober 1990.
|-
| [[30. maj]] [[1982]] || {{Flagland|ESP}} || align=center| Tredie ||
|-
| rowspan=3| [[12. marts]] [[1999]] || {{Flagland|POL}} || rowspan=3 align=center| Fjerde ||
|-
| {{Flagland|CZE}} ||
|-
| {{Flagland|HUN}} ||
|-
| rowspan=7| [[29. marts]] [[2004]] || {{Flagland|BGR}} || rowspan=7 align=center| Femte ||
|-
| {{Flagland|EST}} ||
|-
| {{Flagland|LVA}} ||
|-
| {{Flagland|LTU}} ||
|-
| {{Flagland|ROU}} ||
|-
| {{Flagland|SVK}} ||
|-
| {{Flagland|SVN}} ||
|-
|}
=== Fremtidigt medlemskab ===
Artikel 10 af den Nordatlantiske Traktat gør det muligt for ikke-medlemslande at blive optaget i NATO:
<blockquote>
{{Citat|Deltagerne kan ved enstemmig beslutning opfordre enhver anden europæisk stat, som er i stand til at fremme grundsætningerne i denne traktat og bidrage til det nordatlantiske områdes sikkerhed, til at tiltræde denne traktat. Enhver stat, som modtager en sådan opfordring, kan blive deltager i traktaten ved at deponere sit tiltrædelsesdokument hos Amerikas Forenede Staters regering. Amerikas Forenede Staters regering vil underrette enhver af deltagerne om deponering af ethvert sådant tiltrædelsesdokument.<ref>[http://www.nato.int/docu/other/da/treaty-da.htm Den Nordatlantiske Traktat]</ref>|}}
</blockquote>
Artikel 10 sætter to generelle begrænsninger for kommende medlemsstater:
*Kun europæiske lande kan opnå medlemskab
*Lande skal godkendes af alle eksisterende medlemslande. Det andet kriterium betyder, at enhver medlemsstat kan blokere for optagelsen af et land, som fx Tyrkiet gør ved at blokere for en optagelse af Cypern.
I 1999 blev der fastsat en procedure for optagelsen af fremtidige medlemslande, [[Membership Action Plan]] (MAP). Et potentielt medlemsland skal årligt rapportere om sine fremskridt inden for fem områder:<ref>[http://www.nato.int/docu/handbook/2001/hb030103.htm The Membership Action Plan] - NATO Handbook</ref>
*Villighed til at bilægge internationale, etniske eller territoriale stridigheder fredeligt, forpligtelse over for [[menneskerettighed]]erne, og demokratisk kontrol over væbnede styrker.
*Evne til at bidrage til NATO's forsvar og missioner
*Villighed til at bidrage med tilstrækkelige ressourcer til de væbnede styrker, så man er i stand til at møde kravene til medlemskab.
*Sikkerhed i forbindelse med følsomme oplysninger og procedurer til at sikre dem
*Landets lovgivningskompatibilitet med et NATO samarbejde
NATO giver feedback og teknisk rådgivning til det enkelte land og evaluerer dets fremskridt.<ref>[http://www.nato.int/issues/map/index.html Membership Action Plan (MAP)]</ref>
Det er usandsynligt, at NATO skulle invitere lande som Irland, Sverige, Finland, Østrig og Schweiz til medlemskab, fordi befolkningen og de valgte regeringer i disse lande ikke støtter et medlemskab i NATO. NATO anerkender officielt disse landes neutralitetspolitik.
== Samarbejde med ikke-medlemslande ==
=== Det euro-atlantiske partnerskab ===
{{Uddybende|Partnerskab for fred|Euro-Atlantiske Partnerskabsråd}}
[[Image:NATO Partners.png|300px|thumb|{{legend|#181884|NATO-medlemmer}}
{{legend|#8c9618|Partnerskab for fred lande}}
{{legend|#944918|Lande i Middelhavsdialogen}}]]
Der er blevet etableret to fora, der skal fremme fremtidigt samarbejde mellem de 26 NATO lande og 23 såkaldte "partnerlande."
*[[Partnerskab for fred]] (PfP) programmet blev etableret i 1994 og er baseret på individuelle relationer mellem hvert partnerland og NATO. Hvert partnerland må vælge sin grad af deltagelse. PfP programmet anses for at være den operationelle del af det euro-atlantiske partnerskab.<ref>[http://www.nato.int/issues/pfp/index.html The Partnership for Peace] - NATO Topics</ref>
*Det [[Euro-Atlantiske Partnerskabsråd]] (EAPC) blev først etableret 29. maj 1997 og er et forum for koordination, konsultation og dialog mellem alle 49 deltagerlande.<ref>[http://www.nato.int/issues/EAPC/index.html The Euro-Atlantic Partnership Council] - NATO Topics</ref>
De 23 partnerlande er:
{|
|- valign=top
|
*Tidligere sovjetstater:
:# [[Billede:Flag of Armenia.svg|22px]] [[Armenien]]
:# [[Billede:Flag of Azerbaijan.svg|22px]] [[Aserbajdsjan]]
:# [[Billede:Flag of Georgia (bordered).svg|22px]] [[Georgien]]
:# [[Billede:Flag of Belarus.svg|22px]] [[Hviderusland]]
:# [[Billede:Flag of Kazakhstan.svg|22px]] [[Kasakhstan]]
:# [[Billede:Flag of Kyrgyzstan.svg|22px]] [[Kirgisistan]]
:# [[Billede:Flag of Moldova.svg|22px]] [[Moldova]]
:# [[Billede:Flag of Russia (bordered).svg|22px]] [[Rusland]]
:# [[Billede:Flag of Tajikistan.svg|border|22px]] [[Tadsjikistan]]
:# [[Billede:Flag of Turkmenistan.svg|22px]] [[Turkmenistan]]
:# [[Billede:Flag of Ukraine.svg|22px]] [[Ukraine]]
:# [[Billede:Flag of Uzbekistan.svg|22px]] [[Usbekistan]]
|
*Lande der under den kolde krig var neutrale, men havde en [[Kapitalisme|kapitalistisk]] økonomi:
:# [[Billede:Flag of Austria.svg|22px]] [[Østrig]]
:# [[Billede:Flag of Finland (bordered).svg|22px]] [[Finland]]
:# [[Billede:Flag of Ireland.svg|border|22px]] [[Irland (land)|Irland]]
:# [[Billede:Flag of Switzerland.svg|22px]] [[Schweiz]]
:# [[Billede:Flag of Sweden.svg|22px]] [[Sverige]]
*Lande der under den kolde krig var neutrale, men havde en [[kommunisme|kommunistisk]] økonomi:
:# [[Billede:Flag of Albania.svg|22px]] [[Albanien]]
:# [[Billede:Flag of Bosnia and Herzegovina.svg|22px]] [[Bosnien-Hercegovina]]
:# [[Billede:Flag of Croatia.svg|22px]] [[Kroatien]]
:# [[Billede:Flag of Macedonia.svg|22px]] [[Makedonien]]
:# [[Billede:Flag of Montenegro.svg|22px]] [[Montenegro]]
:# [[Billede:Flag of Serbia.svg|border|22px]] [[Serbien]]
|}
* [[Billede:Flag of Malta (bordered).svg|22px]] Malta gik ind i PfP i 1994, men trak sig igen i 1996.
* [[Billede:Flag of Cyprus (bordered).svg|22px]] Cyperns indtræden i PfP blokeres af Tyrkiet, på grund af uenigheder efter Cypern konflikten i 1974.
=== Den Individuelle Partnerskabshandlingsplan ===
[[Den Individuelle Partnerskabshandlingsplan]] (IPAP), der så dagens lys ved NATO topmødet i Prag i 2002, er åben for lande, der har den politiske vilje til at øge deres samarbejde med NATO.<ref>[http://www.nato.int/docu/review/2004/issue1/danish/art1.html NATO fortsætter med at skabe sikkerhed gennem Partnerskab] - NATO Nyt, forår 2003</ref><ref>[http://www.nato.int/docu/review/2004/issue1/danish/art2.html
Forstå PfP's værktøjskasse] - NATO Nyt, forår 2003</ref>
IPAP handleplaner er oprettet med disse lande:
*[[Billede:Flag of Armenia.svg|22px]] [[Armenien]]
*[[Billede:Flag of Azerbaijan.svg|22px]] [[Aserbajdsjan]]
*[[Billede:Flag of Kazakhstan.svg|22px]] [[Kasakhstan]]
*[[Billede:Flag of Moldova.svg|22px]] [[Moldova]]
=== Middelhavsdialogen ===
{{Uddybende|Middelhavsdialogen}}
[[Middelhavsdialogen]] der blev startet i 1994, er et forum for samarbejde mellem NATO og syv lande i [[Middelhavet|Middelhavsområdet]].
* [[Billede:Flag of Algeria.svg|22px]] [[Algeriet]]
* [[Billede:Flag of Egypt.svg|22px]] [[Egypten]]
* [[Billede:Flag of Israel.svg|22px]] [[Israel]]
* [[Billede:Flag of Jordan.svg|22px]] [[Jordan]]
* [[Billede:Flag of Mauritania.svg|22px]] [[Mauretanien]]
* [[Billede:Flag of Morocco.svg|22px]] [[Marokko]]
* [[Billede:Flag of Tunisia.svg|22px]] [[Tunesien]]
I 2004 styrkedes Middelhavsdialogen på et topmøde i [[Istanbul]], og blev hvad NATO kalder et "ægte partnerskab," med en række nye mål: Styrkelse af den politiske dialog, større interoperabilitet, en forsvarsreform og terrorbekæmpelse.<ref>[http://www.nato.int/docu/review/2004/issue3/danish/art4.html Åbning mod Middelhavsområdet og Mellemøstregionen] - NATO Nyt, efterår 2004</ref>
=== Andre partnere ===
NATO samarbejder med Rusland i [[NATO-Rusland Rådet]], der blev etableret i maj 2002.<ref>[http://www.otan.nato.int/docu/review/2002/issue2/danish/analysis.html Analyse - En ny begyndelse] - NATO Nyt, sommer 2002</ref>
[[Filippinerne]] har længe været allieret med USA. Filippinerne fik betegnelsen "større ikke-NATO allieret" [[6. oktober]] 2003, hvilket tillod USA og Filippinerne at samarbejde om militær forskning og udvikling. I april 2005 indgik Australien, der længe har været allieret med USA, en sikkerhedsaftale med NATO, der skulle øge efterretningssamarbejdet i [[krigen mod terrorisme]]. Australien har også en forsvarsattaché posteret i NATO's hovedkvarter.<ref>[http://english.people.com.cn/200504/02/eng20050402_179138.html Round-up: Australia, NATO seek closer ties] - People's Daily Online, 2. april 2005</ref>
Samarbejde med [[Japan]], [[El Salvador]], [[Sydkorea]] og New Zealand er også blevet udtrykt som værende en prioritet.<ref>[http://www.nato.int/docu/speech/2006/s060427d.htm News conference by the NATO Secretary General - Informal meeting of the North Atlantic Council at the level of Foreign Ministers] - NATO Speeches, 27. april 2006</ref>
Israel er med i middelhavsdialogen og har søgt at udvide sit samarbejde med NATO. Israel blev for første gang besøgt af en NATO-leder [[23. februar]] - [[24. februar]] 2005.<ref>[http://www.dailystar.com.lb/article.asp?edition_id=10&categ_id=2&article_id=12960 Israel, NATO to seek closer ties during Scheffer visit] - The Daily Star, 25. februar 2005</ref> Den første fælles flådeøvelse mellem NATO og Israel fandt sted [[27. marts]] 2005.<ref>[http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Society_&_Culture/nato032705.html Israel, NATO Conduct First Joint Naval Exercise] - Jewish Virtual Library</ref> I juni samme år deltog israelske tropper i NATO øvelser.
Flere har talt for, at Israel optages i NATO-alliancen, blandt andet Spaniens tidligere premierminister, [[José María Aznar]] og den italienske forsvarsminister [[Antonio Martino]]. Men NATO's generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer, afviste i september 2006 at et Israelsk medlemskab kan komme på tale. Israel har heller ikke søgt om en optagelse i NATO.<ref>[http://www.defensenews.com/story.php?F=1525103&C=europe Israel NATO Membership ‘Not on the Table’: Scheffer] - DefenseNews.com, 2. september 2006</ref>
== Politisk struktur ==
[[Billede:George W. Bush welcomes Jaap de Hoop Scheffer.jpg|300px|thumb|NATO's generalsekretær [[Jaap de Hoop Scheffer]] møder [[George W. Bush]] 20. marts 2006]]
Som alle alliancer styres NATO i sidste ende af sine 26 medlemslande. Den Nordatlantiske Traktat, og andre aftaler, fastsætter rammer for hvordan beslutninger tages i NATO. Hver af de 26 medlemslande sender en delegation, eller mission, til NATO's hovedkvarter i [[Bruxelles]] i Belgien. Lederen af hver delegation kaldes "den permanente repræsentant" og er normalt en højtrangerende embedsmand eller erfaren [[ambassadør]]. Den permanente repræsentant har diplomatisk status af ambassadør.
Sammen udgør de permanente repræsentanter det [[Nordatlantiske Råd]] (NAC), et organ der mødes mindst en gang om ugen og har den politiske beslutningsmagt inden for NATO. Der er også jævnlige møder i rådet med deltagelse af udenrigsministre, forsvarsministre eller regeringsledere, og det er ved disse møder, store beslutninger om NATO's politik normalt bliver taget. Det skal dog bemærkes, at rådet har samme politiske beslutningsmagt, ligegyldigt hvilket niveau møderne foregår på.
Møderne i det Nordatlantiske Råd ledes af NATO's generalsekretær, og når beslutninger skal træffes, træffes beslutningerne enstemmigt. Der stemmes ikke, og der kan ikke tages beslutninger ud fra flertallets ønsker.<ref>[http://www.fco.gov.uk/servlet/Front?pagename=OpenMarket/Xcelerate/ShowPage&c=Page&cid=1156971050764 HOW DOES NATO WORK?] - Foreign & Commonwealth Office</ref>
Et andet medlem af hvert lands NATO-delegation er den militære repræsentant, en højtrangerende officer fra det enkelte lands militær. Sammen udgør de militære repræsentanter den Militære Komité,<ref>[http://www.nato.int/structur/structure.htm NATO Organisation: Civilian & military structures<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> et organ, der er ansvarligt for at udarbejde anbefalinger til det politiske organ i militære spørgsmål.
Til tider holder rådet også møder med landenes forsvarschefer.
[[NATO's Parlamentariske Forsamling]] (NPA) udgøres af repræsentanter fra medlemslandene og repræsentanter fra 13 partnerlande.<ref>[http://www.nato-pa.int/Default.asp?SHORTCUT=1 About the NATO Parliamentary Assembly]</ref> Officielt er forsamlingen ikke en del af NATO's politiske struktur og har som arbejdsområde at samle NATO lande til diskussioner om sikkerhedspolitik.
=== NATO's generalsekretærer ===
{| class="wikitable"
|+ '''[[NATO's Generalsekretær]]'''<ref>[http://www.nato.int/cv/secgen.htm NATO Who's who? - Secretaries General of NATO<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
|-
| 1
| [[General]] [[Lord Ismay]]
| [[Billede:Flag of the United Kingdom.svg|22px]] [[Storbritannien]]
| [[4. april]] [[1952]] – [[16. maj]] [[1957]]
|-
| 2
| [[Paul-Henri Spaak]]
| [[Billede:Flag of Belgium.svg|22px]] [[Belgien]]
| [[16. maj]] [[1957]] – [[21. april]] [[1961]]
|-
| 3
| [[Dirk U. Stikker]]
| [[Billede:Flag of the Netherlands.svg|22px]] [[Holland]]
| [[21. april]] [[1961]] – [[1. august]] [[1964]]
|-
| 4
| [[Manlio Brosio]]
| [[Billede:Flag of Italy.svg|22px]] [[Italien]]
| [[1. august]] [[1964]] – [[1. oktober]] [[1971]]
|-
| 5
| [[Joseph Luns]]
| [[Billede:Flag of the Netherlands.svg|22px]] [[Holland]]
| [[1. oktober]] [[1971]] – [[25. juni]] [[1984]]
|-
| 6
| [[Peter Carington, 6th Baron Carrington|Lord Carrington]]
| [[Billede:Flag of the United Kingdom.svg|22px]] [[Storbritannien]]
| [[25. juni]] [[1984]] – [[1. juli]] [[1988]]
|-
| 7
| [[Manfred Wörner]]
| [[Billede:Flag of Germany.svg|22px]] [[Vesttyskland]]
| [[1. juli]] [[1988]] – [[13. august]] [[1994]]
|-
| 8
| [[Sergio Balanzino]]
| [[Billede:Flag of Italy.svg|22px]] [[Italien]]
| [[13. august]] [[1994]] – [[17. oktober]] [[1994]]''
|-
| 9
| [[Willy Claes]]
| [[Billede:Flag of Belgium.svg|22px]] [[Belgien]]
| [[17. oktober]] [[1994]] – [[20. oktober]] [[1995]]
|-
| 10
| [[Sergio Balanzino]]
| [[Billede:Flag of Italy.svg|22px]] [[Italien]]
| [[20. oktober]] [[1995]] – [[5. december]] [[1995]]''
|-
| 11
| [[Javier Solana]]
| [[Billede:Flag of Spain.svg|22px]] [[Spanien]]
| [[5. december]] [[1995]] – [[6. oktober]] [[1999]]
|-
| 12
| [[George Robertson, Baron Robertson of Port Ellen|Lord Robertson of Port Ellen]]
| [[Billede:Flag of the United Kingdom.svg|22px]] [[Storbritannien]]
| [[14. oktober]] [[1999]] – [[17. december]] [[2003]]
|-
| 13
| [[Alessandro Minuto-Rizzo]]
| [[Billede:Flag of Italy.svg|22px]] [[Italien]]
| [[17. december]] [[2003]] – [[1. januar]] [[2004]]
|-
| 14
| [[Jaap de Hoop Scheffer]]
| [[Billede:Flag of the Netherlands.svg|22px]] [[Holland]]
| [[1. januar]] [[2004]] –
|}
== Militær struktur ==
[[Billede:Nato awacs.jpg|300px|thumb|NATO [[E-3 Sentry|E-3A]] [[AWACS]] fly med amerikanske [[F-16]] fly under en NATO øvelse]]
NATO's militære operationer ledes af to strategiske ledere, begge højtstående officerer fra [[USA's militær]], assisteret af en stab, der udgøres af medlemmer fra hele NATO. De strategiske ledere er underlagt den Militære Komité.
Før 2003 var de strategiske ledere øverste, allierede leder i Europa (SACEUR) og den øverste allierede leder for Atlanten (SACLANT). Under den nuværende ordning er den samlede kommando delt mellem to kommandocentre, Allied Command Transformation (ACT), der er ansvarlig for udvikling og træning af NATO-styrkerne, og Allied Command Operations, der er ansvarlig for NATO's militære operationer på verdensplan.
Lederen af Allied Command Operations har beholdt titlen SACEUR, og hovedkvarteret er stadig SHAPE, der ligger i Belgien. ACT derimod ligger i det tidligere SACLANT hovedkvarter i Norfolk i Virginia, USA.
=== NATO's militære ledere ===
==== SACEUR ====
Stillingen som chef for Allied Command Europe, der siden 2003 har heddet Allied Command Operations, er blevet besat af følgende:<ref>[http://www.nato.int/shape/bios/saceur/saceur.htm NATO's liste over SACEUR.] Indeholder også links til biografier.</ref>
{| class="wikitable"
! !! Navn !! Værn !! Fra !! Til
|-
|1. ||General of the Army [[Dwight D. Eisenhower]] || U.S. Army || [[2. april]], [[1951]] || [[30. maj]], [[1952]]
|-
|2. ||General [[Matthew Ridgway]] || U.S. Army || [[30. maj]], [[1952]] || [[11. juli]], [[1953]]
|-
|3. ||General [[Alfred Gruenther]] || U.S. Army || [[11. juli]], [[1953]] || [[20. november]], [[1956]]
|-
|4. ||General [[Lauris Norstad]] || U.S. Air Force || [[20. november]], [[1956]] || [[1. januar]], [[1963]]
|-
|5. ||General [[Lyman Lemnitzer]] || U.S. Army || [[1. januar]], [[1963]] || [[1. juli]], [[1969]]
|-
|6. ||General [[Andrew Goodpaster]] || U.S. Army || [[1. juli]], [[1969]] || [[15. december]], [[1974]]
|-
|7. ||General [[Alexander Haig]] || U.S. Army || [[15. december]], [[1974]] || [[1. juli]], [[1979]]
|-
|8. ||General [[Bernard W. Rogers]] || U.S. Army || [[1. juli]], [[1979]] || [[26. juni]], [[1987]]
|-
|9. ||General [[John Galvin]] || U.S. Army || [[26. juni]], [[1987]] || [[23. juni]], [[1992]]
|-
|10. ||General [[John Shalikashvili]] || U.S. Army || [[23. juni]], [[1992]] || [[22. oktober]], [[1993]]
|-
|11. ||General [[George Joulwan]] || U.S. Army || [[22. oktober]], [[1993]] || [[11. juli]], [[1997]]
|-
|12. ||General [[Wesley Clark]] || U.S. Army || [[11. juli]], [[1997]] || [[3. maj]], [[2000]]
|-
|13. ||General [[Joseph Ralston]] || U.S. Air Force || [[3. maj]], [[2000]] || [[17. januar]], [[2003]]
|-
|14. ||General [[James L. Jones]] || U.S. Marine Corps || [[17. januar]], [[2003]] || [[7. december]], [[2006]]
|-
|15. ||General [[Bantz John Craddock]] || U.S. Army || [[7. december]], [[2006]]
|}
Note: Fra Ridgways tid har SACEUR også været chef for [[United States European Command]]
== Noter ==
{{reflist|2}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.nato.int/ NATO's officielle website]
* [http://www.nato.int/docu/other/da/treaty-da.htm Den Nordatlantiske Traktat] - Traktaten på dansk.
* [http://modkraft.dk/spip.php?article10012 NATO - 60 års trussel] Link til NATO-kritiske artikler, sites og aktiviteter. (på [[Modkraft.dk]]
* [http://www.dragsdahl.dk/nato.htm Jørgen Dragsdahl skriver om sikkerhedspolitiske emner: Aktuelle kommentarer til NATOs rolle i international politik]
{{Efterkrigstiden}}
{{Link GA|en}}
{{lovende}}
{{Link GA|bar}}
{{Link FA|bar}}
{{Commonscat|North Atlantic Treaty Organization}}
{{Link FA|be-x-old}}
[[Kategori:NATO| ]]
[[Kategori:Internationale organisationer]]
[[Kategori:Den kolde krig]]
[[Kategori:Forkortelser]]
[[af:NAVO]]
[[an:OTAN]]
[[ar:الناتو]]
[[arz:ناتو]]
[[as:নাটো]]
[[ast:Organización del Tratáu del Atlánticu Norte]]
[[az:Şimali Atlantika Müqaviləsi Təşkilatı]]
[[bar:NATO]]
[[bat-smg:NATO]]
[[be:Арганізацыя Паўночнаатлантычнага дагавора]]
[[be-x-old:Арганізацыя Паўночнаатлянтычнай дамовы]]
[[bg:НАТО]]
[[bn:ন্যাটো]]
[[br:Aozadur Feur-emglev Norzh-Atlantel]]
[[bs:NATO]]
[[ca:OTAN]]
[[cs:Severoatlantická aliance]]
[[cy:Sefydliad Cytundeb Gogledd yr Iwerydd]]
[[de:NATO]]
[[diq:NATO]]
[[el:ΝΑΤΟ]]
[[en:NATO]]
[[eo:NATO]]
[[es:Organización del Tratado del Atlántico Norte]]
[[et:NATO]]
[[eu:Ipar Atlantikoko Itunaren Erakundea]]
[[fa:ناتو]]
[[fi:Pohjois-Atlantin liitto]]
[[fo:NATO]]
[[fr:Organisation du traité de l'Atlantique Nord]]
[[fy:Noard-Atlantyske Ferdrachsorganisaasje]]
[[ga:Eagraíocht Chonradh an Atlantaigh Thuaidh]]
[[gan:北大西洋公約組織]]
[[gl:OTAN]]
[[gv:Reagheydys Chonaant yn Atlantagh Hwoaie]]
[[he:נאט"ו]]
[[hi:नाटो]]
[[hr:NATO]]
[[hu:Észak-atlanti Szerződés Szervezete]]
[[ia:OTAN]]
[[id:Pakta Pertahanan Atlantik Utara]]
[[ie:Organisation del Pacte del Atlántic Nord]]
[[io:NATO]]
[[is:Atlantshafsbandalagið]]
[[it:NATO]]
[[ja:北大西洋条約機構]]
[[ka:ჩრდილოეთ ატლანტიკის ხელშეკრულების ორგანიზაცია]]
[[kk:NATO]]
[[kn:ನ್ಯಾಟೋ]]
[[ko:북대서양 조약 기구]]
[[ku:NATO]]
[[la:OTAN]]
[[lb:Organisatioun vum Nordatlantik-Traité]]
[[lt:NATO]]
[[lv:NATO]]
[[mk:НАТО]]
[[mn:НАТО]]
[[ms:Pertubuhan Perjanjian Atlantik Utara]]
[[nl:Noord-Atlantische Verdragsorganisatie]]
[[nn:NATO]]
[[no:NATO]]
[[nov:NATO]]
[[oc:Organizacion del Tractat de l'Atlantic Nòrd]]
[[os:НАТО]]
[[pl:NATO]]
[[pt:Organização do Tratado do Atlântico Norte]]
[[rmy:Organizaciya le Tratatosko le Nordutne Atlantikosko]]
[[ro:Organizaţia Tratatului Atlanticului de Nord]]
[[ru:Организация Североатлантического договора]]
[[sah:NATO]]
[[se:NATO]]
[[sh:NATO]]
[[simple:North Atlantic Treaty Organisation]]
[[sk:Organizácia Severoatlantickej zmluvy]]
[[sl:NATO]]
[[sq:NATO]]
[[sr:НАТО]]
[[stq:NATO]]
[[sv:Nato]]
[[sw:NATO]]
[[ta:வட அத்திலாந்திய ஒப்பந்த அமைப்பு]]
[[tg:Созмони Паймони Атлантики Шимолӣ]]
[[th:องค์การสนธิสัญญาป้องกันแอตแลนติกเหนือ]]
[[tr:NATO]]
[[uk:НАТО]]
[[ur:نیٹو]]
[[uz:NATO]]
[[vec:NATO]]
[[vi:NATO]]
[[vo:NBNL]]
[[zh:北大西洋公约组织]]
[[zh-min-nan:NATO]]
[[zh-yue:北大西洋公約組織]]
| 