Istedgade: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 2:
'''Istedgade''' (også ''strassen''<ref>Evan Bogan: ''"Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse"''. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 335.</ref>) er en gade i [[København]], som begynder ved [[Københavns Hovedbanegård]] og løber parallelt med [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] ud til [[Enghave Plads]] og [[Enghaveparken (København)|Enghaveparken]].
Strækningen fra Gasværksvej til [[Enghave Plads]] er rig på forretninger og cafeer. Gaden er sammensat og mangfoldigheden er stor og Istedgade er en af de få dele af København, der er levende 24 timer af døgnet. Vesterbro i almindelighed og Istedgade i særdeleshed er i tiltagende grad bebeboet af ressourcestærke familier af den [[kreative klasse]], oftest er der tale om [[børnefamilier]], der imod tidligere tiders mode har valgt at blive boende i byen i stedet for at flytte til [[forstad]] og [[parcelhus]]. Strækningen fra [[Hovedbanegården]] og til [[Gasværksvej]] og sidegaderne er præget af hoteller og butikker, der sælger pornografi og sexlegetøj. Foruden mange turister holder her også en del gadeprostituerede til, ligesom narkomaner, alkoholikere og hjemløse. Til støtte for disse findes bl.a. [[Mariatjenesten]] ved [[Mariakirken]] og [[Mændenes Hjem]].
Gadens Historie med rod i den klassiske arbejderklasse står i kontrast til nutidens dyre istandsatte lejligheder og moderne byliv. Gaden var før [[byfornyelsen]] i halvfemserne præget af spekulationsbyggeri med små lejligheder af dårlig kvalitet og den sociale armod var stor, men sammenholdet var også et andet end i dag. Parolen ''“Istedgade overgiver sig aldrig”'' stammer fra de store folkestrejker i sommeren [[1944]] under [[besættelsen]]. I flyveblade, der blev kastet ud af vinduerne i de øverste lejligheder, hånede man tyskerne med teksten: ''“Rom og Paris kan I ta' – men Stalingrad og Istedgade overgiver sig aldrig”''.
| |||