Erik Eriksson: Forskelle mellem versioner

[[ImageFil:Eric XI of Sweden.png|thumb|Erik Eriksson]]'''Erik Eriksson den Læspe og Halte''' ([[1216]] - [[2. februar]] [[1250]]), konge af [[Sverige]] i to perioder, og i henhold til ''[[Erikskrøniken]]'' var han både halt og læspende, hvilket gav ham tilnavnet, og han er derfor blevet stående i svensk historie som en noget kuriøs skikkelse, måske først og fremmest fordi han i flere år var umyndig og derfor blev styrtet. Han var kong [[Erik Knutsson]]s eneste søn.

Erik blev født efter faderens død. Han blev konge i år [[1222]], efter at den unge [[Johan Sverkersson]] døde kun 21 år gammel. Allerede år [[1216]], da Johan Sverkersson blev valgt, ville [[paven]] have den nyfødte Erik som svensk monark, men svenske stormænd og adelen foretrak alligevel Johan, som på det tidspunkt var 15 år gammel og derfor myndig til at træffe egne beslutninger.

I år [[1234]] døde Knut Holmgersson, og Erik Eriksson den Læspe og Halte blev genvalgt som konge. Han styrede derefter uafbrudt frem til sin død i 1250. Fra Eriks tid som regent stammer det første svenske kongevåben, som er kendt fra [[1224]]. Våbenskjoldet består af tre kronede leoparder.

Erik var gift med [[Katarina Sunesdatter]] af [[Bjälboslægten]], datterdatter til [[Sverker Karlsson den yngre]]. Hans [[Jarl (titel)|jarljarler]]er var [[Ulf Fase]] og i de sidste år [[Birger Jarl|Birger Magnusson]], som var gift med Eriks søster [[Ingeborg Eriksdatter]], og som blev stamfar til [[Folkungeætten]].

{{Arvefølge|[[Sveriges regenter|Regerede Sverige]]<br />1222-1229 <br />1234-1250|[[Johan 1. Sverkersson af Sverige|Johan Sverkersson]]<br />[[Knut Holmgersson Lange]]|Knut Holmgersson Lange<br />[[Birger Jarl]]}}