Brian Horrocks: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
oversat fra engelsk
 
m Bot: Adding {{Commonscat|Brian Horrocks}}; kosmetiske ændringer
Linje 2:
| navn =Sir Brian Horrocks
| levede = [[7. september]] [[1895]] - [[4. januar]] [[1985]]
| billede = [[ImageFil:Horrocks portrait.jpg|200px]]
| billedetekst = Generalløjtnant Horrocks, marts 1945
| kaldenavn =Jorrocks<ref>Øgenavnet er en reference til [[Robert Smith Surtees]]' komiske rytterfigur (Mead. ''Churchill's Lions'', p.&nbsp;213).</ref>
Linje 42:
I [[1919]] blev Horrocks sendt til Rusland som en del af den Allierede intervention i den russiske borgerkrig. Efter at være gået i land ved [[Vladivostok]] den 19. april blev han ført til det britiske hovedkvarter og briefed. Den [[Hvide Hær]] under admiral [[Aleksandr Kolchak|Kolchak]] havde med bistand fra den frigivne tjekkoslovakiske legion drevet den Røde Hær ud af Sibirien. Kolchaks tjekkiske tropper var imidlertid på vej hjem og de britiske militærkontingent forsøgte at udskifte dem med russere. Til at opnå dette havde briterne blot to infanteribataljoner og to små administrative enheder, en som havde ansvar for optræning af russerne med britiske overskuds udstyr og den anden havde til opgave at forbedre den Hvide Hærs kommunikation.<ref>Warner. ''Horrocks'', pp.&nbsp;28–29; Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;38.</ref>
 
[[FileFil:Bolshveki killed at Vladavostak.jpg|thumb|right|Tropper fra den Hvide Hær står ved ligene af soldater fra den Røde Hær ved Vladivostok. Som led i den britiske mission gav Horrocks hjælp til den Hvide Hær.]]
Horrocks' første opgave, sammen med en gruppe på 13 britiske officerer og 30 mand var at bevogte et tog som leverede 27 vogne med granater til den Hvide Hær i Omsk, 4.800 km væk ad den [[Transsibiriske jernbane]].<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;30.</ref> Rejsen tog mere end en måned og som den eneste der talte flydende russisk måtte Horrocks tage sig af mange af de vanskeligheder, de kom ud for. Ved hver station måtte han holde stationsforstandere tilbage, som ville tage vognene. Mens de ventede i [[Manchuli]], provokerede de britiske officerers tilstedeværelse til en duel mellem to kosak officerer. Horrocks accepterede at være sekundant, men duellanterne blev fængslet inden duellen kunne finde sted. Det lykkedes ham at få afspændt situationen inden det kom til en retssag, ved at hævde at hans fejlfyldte russisk havde forårsaget en misforståelse.<ref>Horrocks. ''A Full Life'', pp.&nbsp;41–22.</ref> Toget nåede til sidst til Omsk den [[20. maj]] med hele lasten.
 
Linje 60:
 
== Anden Verdenskrig ==
[[FileFil:Horrocks Covenanter.jpg||thumbnail|left|Generalmajor Horrocks, daværende chef for 9. pansrede division i sin [[Covenanter]] kommandokampvogn under en øvelse, 18. juli 1942]]
Ved udbruddet af 2. Verdenskrig arbejdede Horrocks som underviser på Staff Collage, hvor han havde undervist siden 1938.<ref>{{LondonGazette|issue=34538|supp=yes|startpage=5016|endpage=5052|date=5 August 1938|accessdate=2008-04-22}}</ref> Efter at have hjulpet til med at organisere en ny kortere officersuddannelse,<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;50.</ref> blev han i december 1939 firfremmet til permanent oberstløjtnant.<ref>{{LondonGazette|issue=34787|supp=yes|startpage=770|date=6 February 1940|accessdate=2008-04-22}}</ref> I maj 1940 blev han sendt til Frankrig for at lede 2. bataljon af Middlesex regimentet, en maskingevær bataljon direkte underlagt 3. infanteridivisions hovedkvarter under generalmajor [[Bernard Montgomery]]. Den britiske militærdoktrin på daværende tidspunkt fastholdt tunge maskingeværer under direkte ledelse af et korps eller en division frem for som en organisk del af underordnede enheder.<ref>French. ''Raising Churchill's Army'', p.&nbsp;38.</ref> Han sluttede sig til bataljonen under dens tilbagetrækning til [[Dunkerque]], og efter blot 17 dage havde han imponeret sine overordnede tilstrækkeligt til at blive forfremmet til midlertidig brigadegeneral og kommando over 11. infanteribrigade. Brigadens hidtidige leder [[Kenneth Arthur Noel Anderson|Kenneth Anderson]] var blevet forfremmet til chef for 3. division under [[Slaget ved Dunkerque|evakueringen fra Dunkerque]], da [[Alan Brooke]], lederen af 2. Korps blev kaldt tilbage til Storbritannien og Montgomery overtog ledelsen af korpset.<ref name="Mead210"/> Da Horrocks kom tilbage til Storbritannien fik han kommandoen over 9. Infanteribrigade og fik til opgave at forsvare mod en mulig tysk invasion.<ref name="Mead210"/> En kort periode som brigadegeneral ved generalstaben i Western Command fulgte inden han blev forfremmet til fungerende generalmajor og fik kommandoen over 44. infanteridivision den 25. juni 1941.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;60.<br/>{{LondonGazette|issue=35205|supp=yes|startpage=3755|date=1 July 1941|accessdate=2008-04-22}}</ref> Udover sin fungerende rang blev han forfremmet til fuld oberst den 28. maj 1941 med rang fra 1. juli 1940.<ref>{{LondonGazette|issue=35207|supp=yes|startpage=3808|date=1 July 1941|accessdate=2008-04-22}}</ref>
 
Linje 66:
 
=== Nordafrika ===
Da han ankom til Nordafrika fik Horrocks korps ordre til at forsvare [[Slaget ved Alam el Halfa|Alam el Halfa]] højderyggen mod et forventet angreb fra [[Afrika Korps]]et. I bekymring over, at store tab ville kunne true hans planlagte [[Andet slag om el-Alamein|el-Alamein offensiv]] gav Montgomery Horrocks besked på at slå feltmarskal [[Erwin Rommel]]s styrker "uden at blive unødigt slemt tilredt i forbifarten".<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;108.</ref> Horrocks forberedte et rent defensivt slag, men sine kampvogne gravet ned bag højderyggen. Da tyskerne angreb den [[30. august]] lykkedes det dem ikke at lokke de britiske kampvogne i retning af deres [[88 mm kanon]]er - en taktik som tidligere havde været brugt med stor succes, og i stedet fandt de sig under beskydning af både artilleri og fly fra [[Desert Air Force]].<ref>Mead. ''Churchill's Lions'', p.&nbsp;212.</ref> Slaget endte med at tyskerne fik kontrol over Himeihat højderne, men for en høj pris, og de allierede styrker var uvillige til at forsøge at generobre dem efter et fejlslået angreb fra 2. newzealandske division.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;75.</ref> Hærens defensive succes styrkede moralen,<ref>Neillands. ''The Desert Rats'', p.&nbsp;138.</ref> og Horrocks fik ros fra sin underordnede, brigade general [[George Philip Bradley Roberts|Roberts]], for hans "vidunderlige evne til at inspirere tillid og entusiasme uanset hvor han bevæger sig".<ref>Roberts and Bayerlein</ref> Montgomery var også godt tilfreds og sagde: "han fortjener stor ros for sin indsats den dag".<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;76.</ref>
Da han ankom til Nordafrika fik Horrocks korps ordre til at forsvare [[Slaget ved Alam el Halfa
|Alam el Halfa]] højderyggen mod et forventet angreb fra [[Afrika Korps]]et. I bekymring over, at store tab ville kunne true hans planlagte [[Andet slag om el-Alamein|el-Alamein offensiv]] gav Montgomery Horrocks besked på at slå feltmarskal [[Erwin Rommel]]s styrker "uden at blive unødigt slemt tilredt i forbifarten".<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;108.</ref> Horrocks forberedte et rent defensivt slag, men sine kampvogne gravet ned bag højderyggen. Da tyskerne angreb den [[30. august]] lykkedes det dem ikke at lokke de britiske kampvogne i retning af deres [[88 mm kanon]]er - en taktik som tidligere havde været brugt med stor succes, og i stedet fandt de sig under beskydning af både artilleri og fly fra [[Desert Air Force]].<ref>Mead. ''Churchill's Lions'', p.&nbsp;212.</ref> Slaget endte med at tyskerne fik kontrol over Himeihat højderne, men for en høj pris, og de allierede styrker var uvillige til at forsøge at generobre dem efter et fejlslået angreb fra 2. newzealandske division.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;75.</ref> Hærens defensive succes styrkede moralen,<ref>Neillands. ''The Desert Rats'', p.&nbsp;138.</ref> og Horrocks fik ros fra sin underordnede, brigade general [[George Philip Bradley Roberts|Roberts]], for hans "vidunderlige evne til at inspirere tillid og entusiasme uanset hvor han bevæger sig".<ref>Roberts and Bayerlein</ref> Montgomery var også godt tilfreds og sagde: "han fortjener stor ros for sin indsats den dag".<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;76.</ref>
 
[[FileFil:2 Battle of El Alamein 002.png|right|thumb|Under angrebet ved el-Alamein, den 23. oktober 1942 udførte 7. pansrede division, 44. infanteridivision og 1. Frie Franske brigade et skinangreb på den sydlige del af fronten.]]
 
Horrocks fik tilbudt ledelsen af 10. korps, et pansret korps, i det planlagte slag ved el-Alamain, men afslog det, da han mente at generalmajor [[Herbert Lumsden]], en kavaleriofficer, ville være bedre til opgaven.<ref name="Warner">Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;83.</ref> I stedet beholdt han ledelsen af 13. korps og fik til opgave at lave et skinangreb på den sydlige del af fronten for at narre aksestyrkerne, mens hovedangrebet blev gennemført af 30. Korps og 10. korps mod nord.<ref name="Warner"/> Montgomery sagde til Horrocks at han ikke måtte miste kampvogne, så 13. korps offensive operationer blev begrænset til mindre raids.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;85.</ref> Efter den afgørende britiske sejr blev Horrocks korps overført til reserven og blev formindsket i størrelse mens resten af 8. Armé forfulgte Aksestyrkerne. På et vist punkt var den eneste enhed under hans ledelse en bjærgningenhed, som fjernede skrot fra slagmarken, som han besøgte hver dag.<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;142.</ref> I december overtog han imidlertid ledelsen af 10. Korps, det forreste korps i 8. Armés fremrykning, efter at Lumsden var blevet afskediget på grund af sin dårlige indsats i forfølgelsen.<ref>Mead. ''Churchill's Lions'', p.&nbsp;265.</ref> Horrocks blev udnævnt til Companion of the [[Distinguished Service Order]] den 31. december 1942.<ref name=DSO /><ref>{{cite web|url=http://www.nationalarchives.gov.uk/documentsonline/details-result.asp?Edoc_Id=7655454&queryType=1&resultcount=8|title=Documents online—Family History: Recommendations for Honours and Awards (Army)—Image details—Horrocks, Brian Gwynne—Distinguished Service Order|format=fee required to view full citation|publisher=[[The National Archives]]|accessdate=2008-04-23}}</ref>
Line 78 ⟶ 77:
 
=== Europa ===
[[FileFil:Horrocks in Rees.jpg||thumbnail|left|Generalløjtnant Horrocks taler til soldater fra 30. korps ved [[Rees, Tyskland|Rees]], 26. maj 1945. Horrocks medbrafte kortbordet sig for at give soldaterne ved fronten et overblik.<ref>Neillands. ''The Desert Rats'', pp.&nbsp;135–136.</ref>]]
Det varede et år inden Horrocks var tilstrækkelig rask til at kunne fortælles [[Alan Brooke]], chefen for imperiegeneralstaben at han var "meget ivrig efter at få et nyt korps".<ref>Alanbrooke. ''War Diaries'', p.&nbsp;555.</ref> Efter at være blevet genudnævnt til fungerende generalløjtnant i august 1944,<ref>{{LondonGazette|issue=36769|supp=yes|startpage=4963|date=31 October 1944|accessdate=2008-04-22}}</ref> blev han sendt til Frankrig for at overtage ledelsen af det britiske 30. Korps under
den voldsomme katastrofe der ramte de omringede tyske 7. Armé og 5. Panserarmé i Falaise lommen. Montgomery havde været utilfreds med korpsets og den hidtidige korpsleder [[Gerard Bucknall]]s indsats siden [[Invasionen i Normandiet]] to måneder tidligere.<ref>Smart. ''Biographical Dictionary of British Generals of the Second World War'', p.&nbsp;51.</ref> Horrocks beholdt kontrollen over 30. korps under fremrykningen gennem [[Belgien]], erobrede [[Bruxelles]] og tilbagelagde på et vist tidspunkt 400 km på blot seks dage.<ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;110.</ref> Forsyninger var imidlertid et konstant problem, da hovedparten af de franske dybvandshavne stadig var på tyske hænder, og de allierede forsyningslinjer strakte sig helt tilbage til strandene i Normandiet. Montgomerys 21. Armégruppe opererede nu 500 km fra sine havne - dobbelt så langt som de militære planlæggere havde regnet med, så 30. korps blev sendt mod [[Antwerpen]] for at sikre de allierede brugen af dens store havn og kajer.<ref name="French">French. ''Raising Churchill's Army'', p.&nbsp;119.</ref>
Byen og havnen blev erobret af den 11. pansrede division i begyndelsen af september, men Montgomery stoppede 30. korps, så det kunne få nye forsyninger lidt før den brede [[Albert kanalen|Albert kanal]] nord for byen, som således forblev på fjendens hænder.<ref>Neillands. ''The Battle for the Rhine'', p.&nbsp;53.</ref> Horrocks angrede dette efter krigen, da han mente at hans korps kunne være trængt yderligere 160 km frem med det forhåndenværende brændstof,<ref>Horrocks. ''A Full Life'', p.&nbsp;205.</ref> selv om det er tvivlsomt, om dette havde kunnet opnås uden forsinkelser.<ref name="French"/> Ubekendt for de allierede stod der kun en enkelt tysk division over 30. Korps på daværende tidspunkt. <ref>Warner. ''Horrocks'', p.&nbsp;111.</ref> Pausen gav imidlertid tyskerne tid til at omgruppere sig ved [[Scheldt]] floden, og da de allierede genoptog deres fremrykning var [[Kurt Student|General StudentStudents]]s 1. faldskærmsarmé ankommet og havde etableret stærke forsvarsstillinger på den anden side af kanalen.<ref>Neillands. ''The Battle for the Rhine'', p.&nbsp;58.</ref> Opgaven med at gennembryde den tyske linje, som strakte sig fra Antwerpen til Nordsøen langs Scheldt floden gik til den 1. canadiske armé i det månedlange og bekostelige [[Slaget ved Scheldt]].<ref>Neillands. ''The Battle for the Rhine'', pp.&nbsp;157–161.</ref> I midten af september var 30. korps igen blevet sendt et nyt sted hen, denne gang mod øst.
[[FileFil:Sherman Firefly tank of the Irish Guards Group.jpg|thumb|right|En [[Sherman Firefly]] rykker frem forbi ødelagte kampvogne den 17. september 1944. Horrocks' 30. korps måtte rykke frem ad en enkelt hævet vej. Det gjorde det let for tyske artillerister at ødelægge de forreste køretøjer og forårsage forsinkelser.]]
Feltmarskal Montgomery gjorde sit ambitiøse fremstød, der skulle føre hæren over Rhinen og ind i det tyske industrielle kerneland i september under kodenavnet [[Operation Market Garden]], til en højt prioriteret opgave for 21. armégruppe. 30. korps under Horrocks skulle anføre angrebet over land og passere en korridor, der blev holdt af luftbårne styrker og slutte sig til den 1. britiske luftbårne division i [[Arnhem]] i løbet af fire dage.<ref>Neillands. ''The Battle for the Rhine'', p.&nbsp;87.</ref> 30. korps nåede imidlertid aldrig frem, og selv om 1. luftbårne division holdt fast i sin vanskelige stilling i yderligere fem dage var næsten tre fjerdedele af divisionen nedkæmpet den 21. september.<ref>Neillands. ''The Battle for the Rhine'', pp.&nbsp;151–152.</ref> Analyser efter krigen har nået forskellige resultater. Nogle peger på, at det ikke virkede som om Horrocks mænd havde travlt, mens andre bemærker at det tyske forsvar af området var kraftigt undervurderet af 1. allierede luftbårne armés efterretningsfolk.<ref>Neillands. ''The Battle for the Rhine'', pp.&nbsp;87–88.</ref>
Især var det vigtigt at man ikke havde opdaget resterne af to SS panserdivisioner, som efter kampene i Normandiet var sendt til Arnhem området for at hvile og få nyt udstyr. Efterretningsvæsenet havde hævdet at der kun var "nogle få infanterienheder og mellem 50 og 100 kampvogne" i Holland.<ref>Neillands. ''The Battle for the Rhine'', pp.&nbsp;96–97.</ref> En række modangreb fra Heeresgruppe B under [[Walter Model|Feltmarskal Model]] holdt Horrocks' enheder i defensiven og forsinkede deres fremrykning ved at tvinge briterne til at gøre holdt og sikre deres flanker. Terrænet som Horrocks' mænd måtte passere var vanskeligt og tvang fortroppen - (Guards pansrede division) til at bruge en enkelt smal hævet hovedvej gennem det flade eller oversvømmede landskab.<ref>Neillands. ''The Battle for the Rhine'', p.&nbsp;114.</ref> Hertil kom, at broen ved [[Nijmegen]] blot 13 km fra Arnhem ikke blev erobret af det 508. faldskærms infanteri regiment på den første dag, som planlagt, og 30. Korps måtte hjælpe med at erobrede den, da det ankom til Nijmegen to dage senere.<ref>Neillands. ''The Battle for the Rhine'', p.&nbsp;101.</ref> Horrocks fik ikke selv skylden for den mislykkede operation. På dette tidspunkt var 82. amerikanske luftbårne division, der var under ledelse af [[James M. Gavin]], kommet under Horrocks' kommando, og Gavin skrev senere:
Line 131 ⟶ 130:
 
{{DEFAULTSORT:Horrocks, Brian}}
{{Commonscat|Brian Horrocks}}
 
[[Kategori:Født i 1895]]
[[Kategori:Død i 1985]]