Posen-talen: Forskelle mellem versioner

: ''{{citat|Jeg vil også omtale her meget åbent en meget vanskelig sag. Vi kan nu meget åbent tale om dette blandt os selv, men vi vil aldrig omtale det offentlig. Ligesom vi den 30. juni 1934 ikke tøvede med at gøre vores pligt som befalet og stillede kammerater, som havde fejlet, op ad muren og henrettede dem, hvilket vi heller aldrig talte om, eller nogensinde vil tale om.'' (henvisning til [[De lange knives nat]])<ref>Himmler's henvisning drejer sig om [[De lange knives nat]], udrensningen hvor [[Schutzstaffel|SS]] og andre Hitler-loyale enheder udrensede potentielle rivaler i [[Sturmabteilung|SA]].</ref>. ''Lad os takke Gud at vi i os havde tilstrækkelig selvindlysende viljestyrke til at aldrig at tale om det iblandt os, og vi talte aldrig om det. Vi var alle skrækslagne og alligevel forstod alle, at vi ville gøre det igen, når ordren bliver givet og det bliver nødvendigt''.

: ''Jeg henviser nu til evakueringen af jøderne, til udryddelsen af det jødiske folk. Det er noget af det, som er let at sige: "Det jødiske folk vil blive udryddet", det siger alle NSDAP medlemmer: "Det er helt klart, at det er vores program - udryddelsen af jøderne, udryddelse, det gør vi.". Og så dukker de frem, de retskafne 80 millioner tyskere, og hver har sin anstændige høde. De siger, at de andre alle er svin, men denne her er en fremragende jøde.'' (sammenlign med [[Rosenstrasse protesten]]) ''[…] Af alle de som siger sådan, har ingen overværet det, ingen har gennemgået det. Blandt Jer ved de fleste hvordan det er når der ligger 100 lig samlet, når det er 500 eller når det er 1.000. At gennemgå det, og alligevel - bortset fra undtagelser af menneskelig svaghed - forblive et anstændigt menneske, det har gjort os stærke. Det er en hædersdåd i vor historie som aldrig er nedskrevet og aldrig vil blive nedskrevet. […] Vi havde den moralske ret, vi havde en pligt overfor vores folk, at dræbe det folk, som ville dræbe os.'' }}

: ''{{citat|Et grundlæggende princip må være en ubetlinget regel for SS manden: Vi må være ærlige, hæderlige, loyale og kammerater overfor personer af vort eget blod, og ingen andre. Hvad der sker til en russer eller tjekke interesserer mig overhovedet ikke. Hvad landene kan give os af godt blod af vores type, det tager vi, om nødvendigt ved at bortføre deres børn og lade dem bokse op her hos os. Om nationer lever i velstand eller sulter til døde har kun min interesse i det omfang i har brug for dem som slaver for vor kultur, derudover har det ikke min interesse. Om 10.000 russiske kvinder falder om af udmattelse mens de graver en anti-kampvognsgrøft interesserer mig kun i det omfang at anti-kampvognsgrøften for Tyskland bliver færdig. Vi vil aldrig være rå eller hjerteløse når det ikke er nødvendigt, det er klart. Vi tyskere, som er det eneste folk i verden, som har en anstændig holdning overfor dyr, vil også indtage en anstændig holdning overfor disse menneskelige dyr. Men det er en forbrydelse mod vort eget blod at bekymre sig overdem og give dem idealer, og derved afstedkomme at vore sønner og sønnesønner får mere besvær med dem. Når nogen kommer til mig og siger: "Jeg kan ikke grave anti-kampvogngrøften med kvinder og børn, det er inhumant, det vil tage livet af dem", så må jeg sige: "Du er en morder af dit eget blod, for hvis anti-kampvoghsgrøften ikke bliver gravet vil tyske soldater dø, og de er sønner af tyske mødre. Det er vort eget blod". Det er det, som jeg vil have skal gennemsyre SS, og hvad jeg tror jeg har fået dem til at forstå som en af de vigtigste hellige love for fremtiden. Vor bekymring, vor pligt er overfor vort folk og vort blod. Det er dem, vi må sørge for, planlægge, arbejde og kæmpe, intet andet. Vi han være ligeglade med alt andet. Jeg ønsker at SS skal indtage denne holdning til problemet med alle fremmede, ikke-tyske folk, især russere. Alt andet er forfængeligt bedrageri mod vor egen nation og en forhindring til en hurtig sejr i krigen.''}}