Forskel mellem versioner af "Bruger:IbRas/Testside"

1.311 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
Massmann havde som Adler studeret i Kiel, og var også påvirket af Rationalismen. Massmanns interesse for lærergerningen viste sig også i hans arbejde med skolen. Han fik den Reiersenske fond til at støtte skolen, og i 1799 fik han oprettet en skolekommission, til at fremme skolens forhold. Da skoleholderstillingen skulle genbesættes blev der på Massmanns forslag ansat en kateket, som også kunne overtage gudstjenester.
 
Kirkens økonomi blev stadig ringere, dels fordi det tyske mindretal skrumpede, men måske også fordi Massmann ikke havde samme evne som sine forgængere, til at samle folk om sig. Da præsteembedet ved den tyskegarnisonsmenighed, som holdt gudstjenester i [[Garnisons Kirke]], blev ledigt i 1809, foreslog man, at sammenlægge garnisonsmenigheden med Frederiks menighed, men det blev ikke til noget. I stedet blev C. G. W. Göricke udnævnt til garnisonens præst. I 1814 forhandlede man om at sammenlægge Frederiks menighed med Sankt Petris, da deres kirke var blevet ødelagt under [[Københavns bombardement]]. Det blev heller ikke til noget, da Sankt Petris menighed hellere ville genopbygge deres kirke.
 
Var Massmann ikke nogen mindeværdig præst, så er hans navn blevet bevaret for eftertiden på grund af den søndagsskole, som han startede. Der var i tiden en interesse for uddannelse, også i håndværkerstanden, hvor lærlingene ofte havde en meget mangelfuld skolegang bag sig. Ideen med at oprette skoler, der søndag eftermiddag - den eneste dag, hvor lærlingene havde tid - underviste dem i de grundlæggende fag, kom fra [[England]], men Massmann har æren af, at have introduceret idéen her i landet, og ført den ud i livet. Den første skole åbnede i Frederiks tyske Kirke 4. maj 1800, og blev hurtigt efterfulgt af andre i Holmens og Nikolaj sogn. Efter Massmanns død blev deres officielle navn ''de Massmannske søndagsskoler''.
 
Efter Massmann blev '''Christian Georg Wilhelm Göricke''' først konstitueret som præst, og i 1819 da hans tyske garnisonsmenighed endelig blev overført til Frederiks Kirke, blev han fastansat. I modsætning til sine forgængere var Göricke en ældre mand med 30 års erfaring som præst, da han kom til Frederiks Kirke. Han havde en langt mere traditionel indstillig til forkyndelsen, og der blev gjort op med rationalismen i hans tid i kirken, ligesom der blev det i det øvrige kulturliv. Göricke beklædte embedet til sin død i 1829.
 
Kateketen ved friskolen '''Lorentz Siemonsen''' blev konstitueret efter Göricke. Kirkens økonomi var værre end nogensinde. Siden 1819 havde den fået 2000 rdl om året af statskassen, men det dækkede kun driftsunderskuddet, og bygningen trængte til en hovedreparation. Statsstøtten kunne ikke fortsætte, og i starten af 1831 kom en kgl. resolution, der kort sag sagde, at kirken selv skulle skaffe pengene til drift og reparation, ellers ville den blive lukket 1. juli. En kommission skulle aflevere deres plan til kancelliet inden da. Mens dette stod på, prøvede en kreds af, hvad Grundtvig kaldte "gammelkristne", deriblandt Siemonsen, et få kirken overladt til en tysk-dansk frimenighed med Grundtvig og Siemonsen som præster.
 
Kancelliet indstillede til lukning af kirken, men det kunne kongen alligevel ikke gå med til, så han gav tilladelse til at man lavede en indsamling til fordel for kirken i København og hertugdømmerne. Dette gav sammen med indtægter fra salg af præsteboligen, samt besparelserne ved ikke at have en fastansat præst, penge nok til at kirken kunne hovedrepareres (1835-36), og at den i 1840 ikke bare var gældfri, men havde en rentebærende kapital. Lukningen var afværget i denne omgang, men Siemonsen trivedes ikke i præstegerningen, og søgte sin afsked i 1831.
 
==Referencer==
3.825

redigeringer