Wikipedia:Svar til kritikere: Forskelle mellem versioner

Nogle har stærke følelser for [[Wikipedia]]. Nogle bliver med det samme fanget af ideen; andre synes ideen er absurd og at man ikke kan tage projektet seriøst.

''Jeg kan ikke forestille mig at nogle af mine ''guldkorn'' skal rettes af enhver tilfældig forbipasserende. De er mine, så hvorfor skulle jeg lade andre røre dem?''

:Set objektivt har Wikipedia en række velmente, men dårligt udførte artikler med indhold som er mangelfuldt og amatøragtigt. Rent faktisk er dette velkomment - vi vil hellere have en amatørpræget artikel på et emne, som senere kan blive forbedret, end ingenting overhovedet. Normalt viser det sig også, at når nye kræfter (specielt eksperter på et område) går i gang med artikler indenfor deres felt, så bliver amatørarbejdet forbedret og reelt fejlagtige oplysninger bliver hurtigt rettet af de mange personer som er inde og læse artikler på Wikipedia hver dag.

''Men hvad med reklame? Vil marketingfolk ikke se en mulighed for at ramme et markedssegment og skrive nye artikler for deres produkter eller endnu værre, ændre artikler så de "passer" til deres produkter og dermed fremstår som en reklame fremfor en saglig artikel?

: Dette ville være det samme som et [[distributed denial of service]] angreb, magen til dem store websider indimellem bukker under for. Det er endnu ikke sket her og så vidt vi ved heller ikke på nogen anden Wiki. Hvis nogle alligevel lavede et omfattende angreb kunne ''alle'' angribende IP adresser få frataget rettigheder til at redigere af [[wikipediaWikipedia:administratorer|admins]]. I en nødsituation, kan vi genskabe gårsdagens version fra en backup vi tager af selve serveren.

:Men det ''er'' muligt, fordi mange redelige intellektuelle ''deltager'' i opbygningen af Wikipedia. Først og fremmest er det sjovt! Men det er kun sjovt for intellektuelt seriøse folk hvis vi er sikre på at vi skaber kvalitet. Og hvordan ved vi det? Hovedtrækkene i svaret bør være rimelig åbenlyse for enhver som har læst [[Eric Raymond|Eric S. Raymond]]'s kendte essay om open source bevægelsen, "[http://www.catb.org/~esr/writings/cathedral-bazaar/ The Cathedral and the Bazaar]." Husk at hvis vi kan redigere enhver side, så kan vi redigere hinandens værker. Vi kan opdage hinandens fejl og glæde os over at kunne rette dem.

<b>Det er rart, men hvorfor skulle ''højt kvalificerede'' mennesker involvere sig i Wikipedia? Det bliver ikke peer-reviewed. Så er det ikke lidt overfladisk? Hvorfor skulle en seriøs forsker bekymre sig om det? Hvorfor skulle nogen kunne stole på det? Wikipedia har et rart fællesskab, men det har ikke meget bredde, dybde eller pålidelighed; så hvis man vil have seriøs information bør man gå til Encyclopedia Britannica.</b>

:En anden del af svaret er at vi kun har været her siden januar 2001. Britannica har haft et par århundreders forspring. Wikipedia er siden vokset konstant - både i antal af artikler, kvalitet, antal besøgende og antallet af højt kvalificerede bidragydere. Så det virker meget rimeligt at tro at indenfor de næste få år vil projektet overgå Britannica i både bredde og dybde. I det tidlige 2003 passerede den engelske version af Wikipedia milepælen ved de 100.000 artikler, den danske version fik sin artikel nr. 25.000 i juni 2005, og alt tyder på at udviklingen fortsætter. Ydermere vokser Wikipediafællesskabet lige så hurtigt, og artiklernes kvalitet bliver konstant forbedret.

<b>Herligt, men jeg studerede et område som jeg kender meget til og jeg fandt alle mulige fejl og mangler. Jeg fandt det overraskende og morsomt. Jeg vil tydeligvis ikke associeres med noget af sådan en lav kvalitet.</b>

:Vi skjuler bestemt ikke det faktum at mange af artiklerne har brug for at blive arbejdet meget med. Vi begyndte først i januar 2001 (og den danske version i februar 2002); processen med oprettelsen af Wikipedia artikler har været meget stabil og effektiv gennem mange måneder.

:Vi beklager også dårligt arbejde. Men vi går ofte i gang med at løse de problemer vi opdager. Det ville være storartet hvis du vil hjælpe os med at forbedre projektets kvalitet ved at gøre det samme. Ja, der er blevet tilføjet meget materiale af middel kvalitet. Men Wikipedia er ikke færdig; tænk på den som et gigantisk udkast til en encyklopædi, skrevet af en stor mængde forskellige mennesker. Og på trods af det er meget af den information du kan finde her, hvis du kigger lidt rundt, ikke halvdårligt som i sin ungdom, og noget af det er faktisk meget godt.

:Til at begynde med vil nogle af Wikipedias områder utvivlsomt være en stor sump, men artikel efter artikel, stykke for stykke, prøver du at skabe en tør bund selvom det virker for overvældende. Men det er sjovt; hvis du til at begynde med ikke vil kunne forbindes med det, kan du altid vælge en anonym fremgangsmåde. Hele konceptet om forfatterskab passer alligevel ikke ind i wikier. Dårlige artikler kan ikke krediteres dig, fordi Wikipediaartikler krediteres ikke nogen som helst!

<b>Måske vil det blive forbedret, men i øjeblikket er det meget mangelfuldt. Jeg søgte efter et emne som jeg ved noget om og fandt kun nogle få ord, en påbegyndt artikel. Det er latterligt!</b>

:Der er afgjort mange "stub" artikler og vi deler din mening om deres latterlighed. Men det giver ikke megen mening at dømme hele projektet, enten som et produkt eller en proces, på basis af de påbegyndte artiklers latterlighed. Der er også mange meget gode artikler på Wikipedia. I øjeblikket er størstedelen blot OK - ikke spektakulære på nogen måde. Men det vil alt sammen ændre sig, fordi vi konstant arbejder på dem. Folk udvider konstant artikler.

:Først og fremmest: Hypotesen om at åbenhed er godt for kvaliteten ''er allerede'' blevet afprøvet, og hvad bedre er: Artikler der er skrevet af mange forskellige personer indenfor Wikipedias rammer, er nu sammenligningsdygtige med de artikler man finder i andre udmærkede opslagsværker. Hvis du alligevel insisterer på at overveje hypotesen ''apriorisk,'' håber vi at du vil spørge dig selv: hvilken er med størst sandsynlighed korrekt?

:For det andet, jo flere øjne der ser vores artikler, desto lettere bliver fejlene i dem med tiden opdaget. Mens vi måske har en eller to filosoffer med i projektet i dag, vil der om et år måske være 10 eller 20 &mdash;— og så går det hurtigere med at finde eventuelle fejl i deres arbejde.

:For det tredje siger simpel statistik, at jo flere der deltager, desto flere eksperter er der også iblandt dem. Derudover undgår folk at røre ved artikler om emner de ikke selv ved noget om, særligt hvis det er en veludviklet artikel, eller hvis de ved at der er en ekspert på området der straks "går i kødet" på eventuelle fejl de laver. (Der findes naturligvis undtagelser) Så jo flere eksperter vi har med os, jo bedre kvalitet af det indhold der skabes under deres uformelle "ledelse". Det er ikke lutter reklamesnak at sige at Wikipedia stræber efter den højeste fællesnævner &mdash;— det er noget vi ser ske i praksis!

:Her har kritikeren tilsyneladende tilskreves os den simple tankegang, at "antallet af artikler er steget med en faktor R de sidste ni måneder, så derfor vil det blive ved med at vokse med faktor R i al fremtid." Enig &mdash;— hvis det var antagelsen, ville det være fjollet. Men det er langt fra hele vores forklaring.

:Selvfølgelig vil vi på et eller andet tidspunkt løbe tør for emner &mdash;— antallet af encyklopædiske emner er ikke uendeligt. Men det er stort; meget større end 100.000, og en god del større end det antal emner Encyclopedia Britannica dækker. Selv om vi når dertil hvor vi ikke længere kan vokse i ''bredden'', er der stadig mulighed for vokse i ''dybden''.